Et lille lersegl kan give svar på, om vi kan stole på Bibelen eller ej

Under udgravning i Jerusalem har man fundet et lille lersegl med navnet Netan-Melek, der betegnes som embedsmand ved kongens hof. Seglet kan vise, at vi kan stole på Det gamle Testamente som en bog med virkelige personer.

Arkæologen dr. Yiftah Shalev holder det 2.600 år gamle lersegl i sin hånd. Seglet var ejet af Nathan-Melech, der i biblen nævnes som kong Josaias' embedsmand. Fold sammen
Læs mere
Foto: GALI TIBBON / AFP

Kan vi tro på Bibelen som historisk kilde? Har der nogensinde været en kong David eller en Samson? Det har der i mange år været ført en intens debat om, men nu er vi måske alligevel kommet et lille stykke videre i troen på Det gamle Testamente som et historisk skrift med virkelige personer.

To små segl giver forbindelse til Bibelen

To små 2.600 år gamle segl – såkaldte bullaer – er blevet fundet under udgravninger i Jerusalem, i det, man kalder Davids By. Seglene blev fundet i ruinerne ved det første tempel i Jerusalem, skriften er tidlig hebraisk.

Dr. Yiftah Shalev viser, hvor man fandt seglene under udgravning i Daviids by i Jerusalem. Fold sammen
Læs mere
Foto: GALI TIBBON / AFP.

På et af seglene står der »tilhører Netan-Melek, kongens embedsmand«. En vis Netan-Melek er også nævnt i Det Gamle Testamente, som embedsmand ved kong Josijas hof, så det er nærliggende at formode, at seglets Netan-Melek også er Bibelens Netan-Melek, der boede nær det første tempels indgang, tæt på hoffets gård. Betegnelsen »kongens embedsmand« bruges i Bibelen til at beskrive en højtstående embedsmand, der er tæt på kongen.

Var det Bibelens Netan-Melek?

Dette lille lersegl er det første arkæologiske spor af Netan-Melek. Lederen af de arkæologiske udgravninger, Yiftah Shalev, siger til israelske medier: »Dette er ikke blot endnu et fund i Jerusalem, for det tegner et bredere billede af Jerusalem på den tid.« Yiftah Shalev understreger også, at fundet blev gjort under ordentlige arkæologiske forhold, idet et væld af disse segl i øvrigt sælges på det frie antikvitetsmarked, uden angivelse af oprindelse. Disse segl kan derfor ikke tillægges samme betydning som det nye fund. Ifølge Yiftah Shalev er det ikke noget tilfælde, at seglet blev fundet i ruinerne af det første tempel, der var det administrative centrum i Jerusalem.

Ruinerne af templet bærer tegn på, at det blev ødelagt i det 6. århundrede f.Kr., hvilket svarer til Bibelens oplysninger om, at babylonerne ødelagde Jerusalem i år 586 f.Kr. Efter denne hændelse blev jøder bragt til Babylon, og først efter flere hundrede år fik de lov til at vende tilbage. Man kan tydeligt se ødelæggelserne, der viser sig i sten og træ, der har været udsat for kraftig ild. På basis af tegnene på de nyfundne segl daterer forskerne dem til perioden mellem midten af 700-tallet og begyndelsen af 600-tallet f.Kr. Seglene blev anvendt til at stemple dokumenter med.

Doron Spielman, der er talsmand for City of David Foundation, siger til israelske medier: »Dette er ekstremt vigtigt for millioner af mennesker rundt omkring i verden. Vi har fundet Netan-Meleks personlige segl. Den fortsatte udgravning af Davids by fortsætter for at bevise, at Jerusalem ikke længere blot er et spørgsmål om tro, men også handler om virkelige personer.«

Men sagen er ikke nødvendigvis sikker. Arkæologen Anat Mendel Geberovich er citeret for at sige, at seglets Netan-Melek ikke nødvendigvis er den Netan-Melek, der er nævnt i Bibelen.