En eftermiddag i snestorm i København møder der Frederik Graae et mærkeligt syn på Gothersgade. Netop som Graae runder et hjørne, støder han ind i sin gamle ven J.P. Müller, der kommer løbende i fuld fart ned mod Søerne. Det er i 1880erne, endnu er mennesker hyldet i klunketidens frakker og tunge gevanter, og løbetræning opfattes som en vanvittig aktivitet. Men J.P. Müller blæser gennem Gothersgade i let løbeantræk. Graae sætter i sprint og når op på siden af Müller, og stakåndet spørger han: »Hvor skal du hen i den fart?« »Jeg løber,« er svaret. Müller vil løbe ud til Klampenborg, og Graae skriver i sin erindringsbog, hvad han dengang tænkte: »Han er da splintrende gal.«
Del:
