Er turismen løbet løbsk?

Flere europæiske storbyer er blevet så populære, at de nu tager nye midler i brug for at styre turismen – blandt andet ved at gelejde rejsende til mindre kendte kvarterer og forbyde privat udlejning af boliger.

En varm sommerdag ved Nyhavn er oftest ens betydende med et væld af turister. Foto: Jonas Vandall Ørtvig. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sidste år florerede historien i flere internationale medier. Venedig ville til at dele bøder ud til turister, der kørte rullekufferter på gummi- og plastichjul gennem den gamle laguneby, fordi larmen var uudholdelig. 500 euro skulle det koste – med mindre man skiftede til hjul med luft eller flydende væske. Det viste sig at være en medieand, men stod det til de hårdt prøvede indbyggere, var rygtet formodentlig blevet til virkelighed.

Venedig er ikke det eneste sted, hvor den lille trolley er lagt for had. I Berlin er graffiti-budskabet »No more Roll-koffer« blevet til et af slagordene mod den stigende turisme, ligesom indbyggerne i Barcelona og Amsterdam er trætte af lyden af hjul mod brosten på alle tidspunkter af døgnet.

Kufferten er blevet et symbol på alt det, der er fulgt med turismen i nogle af de europæiske byer, som er boomet i popularitet, siden Easyjet, Norwegian og Vueling begyndte at lokke med billige flybilletter til eksempelvis Barcelona. I år 2000 besøgte 36.431 danskere provinsen Barcelona. Det tal lå sidste år på 93.062.

Også Berlin, der ligger på top 3 over populære europæiske storbyer, har måttet stoppe op. Tidligere på måneden trådte et forbud i kraft, som hurtigt kan æde fortjenesten, hvis man overvejer at leje sin bolig ud på eksempelvis Airbnb, da det kan ende med en bøde på op mod 100.000 euro.

Amsterdam forsøger at gøre turisterne opmærksomme på andre hollandske byer og kvarterer, mens indbyggerne i Venedig selv taler om »Venedig-syndromet«, hvor det bliver umuligt at finde en bolig, der er til at betale, fordi de bliver opkøbt af udlændinge, og hvor masseturismen er godt på vej til at efterlade byen som en historisk kulisse.

Barcelona er en af de byer, der ifølge eget udsagn risikerer at lide samme skæbne som Venedig. Efter at byen fik et gevaldigt ansigtsløft i forbindelse med OL-værtskabet i 1992, begyndte flere og flere at vende blikket den vej. Smuk beliggenhed, smalle gader, strand, kultur og et godt natteliv gav Barcelona et image som den perfekte middelhavsdestination.

Flere end otte millioner turister besøgte sidste år Barcelona – hertil kommer krydstogtskibene, der på en tilfældig dag i august øger besøgstallet med op mod 30.000 mennesker, som indtager tapasbarerne og Gaudis mesterværker for en stund.

»Hvis vi ikke vil ende som Venedig, må vi sætte en form for grænse i Barcelona«

Venedig er romantisk set fra en gondol, men mange mener, at antallet af turister er gået ud over charmen. Foto: Torben Christensen Fold sammen
Læs mere

»Venedig har altid været ærkeeksemplet på en by, der er overrendt af turister, fordi det geografisk er et meget afgrænset område, men for byer som Barcelona er det sket over de seneste ti år,« siger turismeforsker ved Aalborg Universitet Szilvia Gyimóthy.

Hun arbejder netop nu på en rapport om Barcelona, Berlin, Amsterdam og Paris, som alle er udfordret af det store antal rejsende. Det er byer, der har arbejdet aktivt for at gøre sig attraktive for turister, men hvor især de mindre ikke har været gearet til deres succes, fortæller hun.

»Barcelona, Amsterdam og Berlin har alle omfavnet turismen. Man har investeret meget i at forbedre serviceniveauet, øge overnatningskapaciteten og skabe god infrastruktur. Men de seneste år er man begyndt at vende på en tallerken og forsøger at begrænse eller i hvert fald styre turismen mere,« siger hun.

Det sker på forskellige måder. Udover forbud mod udlejning skruer nogle byer på adgangsgebyrer til attraktioner, der plejede at være gratis at besøge. For eksempel koster det nu otte euro at lægge vejen forbi Gaudis berømte Parque Güell i Barcelona. Andre hæver turistskatterne, mens den blødere strategi lyder på at forsøge at styre turister væk fra »The beaten track«, fortæller Szilvia Gyimóthy.

»I Barcelona sker en del af markedsføringsstrategien gennem film. Her har Barcelonas turistkontor og Barcelona filmcommission, der sammen promoverer byen, aktivt arbejdet for, at de steder, der vises i filmene, ikke er de største, ikoniske attraktioner som kirken La Sagrada Familia. I stedet viser man mindre kendte bydele,« siger hun.

I Barcelona har flere af de cirka 1,6 millioner indbyggere fået nok. Bannere med budskaber som »You are destroying Barcelona. Tourists go home« kommer med jævne mellemrum til syne i gadebilledet.

Udover stigende boligpriser klager nogle indbyggere over, at lokale butikker er erstattet af souvenirshops, at Ramblaen fra at være et hyggeligt strøg er blevet indtaget af gøglere og viftesælgere, og at Barcelona visse steder ligner en forlystelsespark. Cirka 58 procent af de mennesker, der færdes på Ramblaen, er i dag udenlandske turister. Kun godt 20 procent er fra Barcelona, skriver Fortune.com.

Også borgmesteren, Ada Colau, mener, at Barcelona må gøre noget – selv om byen også nyder godt at indtægterne fra turismen. Derfor er bystyret i gang med at føre forskellige initiativer ud i livet.

»Hvis vi ikke vil ende som Venedig, må vi sætte en form for grænse i Barcelona,« sagde hun kort efter, at hun blev valgt sidste år. Også her er det blevet sværere at få lov til at leje sin bolig ud. I det gotiske kvarter er cirka ti procent af boligerne udlejningslejligheder, og her er indbyggertallet faldet med 17,6 procent, skrev avisen El Pais i slutningen af 2015.

I jagten på den bæredygtige turistkultur

Kreuzberg er en af de mest populære bydele i Berlin. AFP PHOTO / DAVID GANNON. Fold sammen
Læs mere

Berlin har også taget nye metoder i brug for at sprede turismen. VisitBerlin har blandt andet udgivet guiden »Kiez erleben/going local«, der desuden kommer som app, og som er designet til at styre turister rundt til nogle af de mindre besøgte distrikter.

Op gennem 00erne søgte »easyjet-settet« til Europas nye hovedstad for at gå om bord i byens hemmelige natklubber og shoppe DDR-reminiscenser. Senere kom børnefamilierne, og i dag besøger ca. 12 millioner hvert år Berlin, som lægger senge til 30 millioner overnatninger om året. I 1990 lå det tal på hhv. to millioner besøgende og godt syv millioner overnatninger.

Selv om Berlin geografisk er en stor by – med 3,4 millioner indbyggere – og på den måde ikke kan sammenlignes med Barcelona, kan turismen også tydeligt mærkes her. Og ikke kun for det gode, hvis man spørger flere af beboerne i kvarterer som Mitte, Kreuzberg og Prenzlauer Berg.

For nogle år siden indledte en række borgere kampagnen »Berlin doesn’t love you«, hvor klistermærker, tryk på T-shirts og graffiti udpenslede budskabet for tilrejsende. Kritikken gik blandt andet på, at turisterne ikke bidrager til byen, men blot kommer dertil for en weekend for at lukrere på den tilbagelænede stemning, mens priserne på lejligheder ryger i vejret.

Ifølge VisitBerlin, som løbende undersøger berlinernes holdning til turister, står det dog ikke så slemt til. I den seneste undersøgelse svarede 88 procent, at de er stolte over, at Berlin modtager så mange rejsende. Organisationen arrangerer også debatter med beboerne i de mest overrendte kvarterer om projekter, der kan sikre »en konfliktfri eksistens« mellem beboere og besøgende.

»Det er klart, at den vækst betyder ændringer i byen. Derfor arbejder vi sammen med de forskellige distrikter, senatet og borgmesteren om at finde nye metoder til at skabe en bæredygtig turistkultur. Vi er også i kontakt med byer som New York, Wien, Barcelona og Amsterdam for at se på, hvilke succesfulde løsninger, de har fundet,« siger pressetalsmand for VisitBerlin, Christian Tänzler.

»De cykler i store grupper i den forkerte retning på cykelstien, når man selv drøner af sted for at møde på arbejde til tiden«

I Amsterdam skaber turisterne blandt andet problemer for den daglige trafik. Foto: Henning Bagger. Fold sammen
Læs mere

Især Airbnb, hvor private udlejer deres bolig til andre private, har sat skub i følelserne i flere byer. Ikke kun på grund af de stigende boligpriser, fortæller Szilvia Gyimóthy.

»Man har en stor skepsis over for Airbnb, fordi det skaber turbulens i boligområder i de bydele, hvor turismen er mest synlig. Der sker hele tiden en udskiftning af mennesker, og det gør nogle utrygge,« siger hun.

Den bekymring deler nogle af indbyggerne i Amsterdam, hvor knap en ud af 13 boliger i centrum lejes ud på Airbnb. Her forsøger byens turistkontor, iAmsterdam, at sprede turismen, så flere lægger vejen forbi uden for højsæsonen, blandt gennem youtube-klip, hvor entusiastiske hollændere fortæller om smukke vinterdage og lysfestival i hovedstaden.

Ligesom i Berlin guider turistkontoret rejsende til mindre kendte kvarterer, mens man sideløbende hjælper med at promovere andre hollandske byer som Rotterdam, Haag og Utrecht. Det kan ifølge Amsterdams borgmester, Eberhard van der Laan, hjælpe med at lette presset.

»Det kunne blive vores redning,« sagde han i et interview tidligere i år. Borgmesteren har blandt andet foreslået, at turister skal kunne køre gratis mellem Amsterdam og andre hollandske byer, skriver avisen DutchNews. For med et indbyggertal på omkring 850.000, kan de 13 millioner overnatninger om året mærkes.

Især i centrum er antallet af souvenir- og fastfoodbutikker vokset i takt med turismen, og ligesom i Barcelona bliver ordet »forlystelsespark« brugt som skrækscenarie. Læg hertil 300 festivaler årligt, og så er der som bekendt de famøse »Coffee Shops«, hvor man lovligt kan ryge hash. På bloggen »Netherlands by numbers« sætter en skribent ord på sin frustration:

»De (turisterne, red.) cykler i store grupper i den forkerte retning på cykelstien, når man selv drøner af sted for at møde på arbejde til tiden. De mener selv, det er både cool og spændende at ryge hollandsk pot, og de gør et stort nummer ud af det.«

»Flere og flere processioner af små rullende kufferter uden for vores vinduer og grupper af hashrygende på altanen ved siden af vores soveværelse klokken 03.« Den hollandske regering gjorde det i 2012 valgfrit, om de enkelte byer vil forbyde salg af hash til turister, men i Amsterdam er det stadig lovligt.

I Paris, som altid har været en turistmagnet, er der også blevet skruet ned for Airbnb. Til gengæld vil man her give turisterne en bedre oplevelse. For et par år siden udgav det franske turistråd en »høflighedsmanual«, der skulle gøre det mere attraktivt at besøge landet og ikke mindst hovedstaden, der er kendt for alt andet end god service. Om den strategi er slået igennem, er svært at måle. Men turismen, den vil man nødig give køb på.

»Turisme er ikke for sjov. Det er ligeså vigtigt som eksport. Alt for ofte forveksler vi service med underdanighed – landet har brug for at genvinde en følelse af gæstfrihed,« sagde den tidligere minister for kultur og kommunikation Fleur Pellerin ifølge den engelske avis Daily Mail tilbage i 2014.

For turisme er big business. I Berlin lever 240.000 mennesker af turismen, som genererer syv procent af Tysklands BNP. 14 procent af indtægterne i Barcelona kommer fra turister, skriver Fortune.com. I 2014 lagde turister godt 15 milliarder euro i Catalonien.

Men hvad med os selv?

En varm sommerdag ved Nyhavn er oftest ens betydende med et væld af turister. Foto: Jonas Vandall Ørtvig. Fold sammen
Læs mere

De seneste år er København blevet rost til skyerne for at være blandt verdens bedste – om end dyreste – byer. Samtidig har udlandet i den grad fået øjnene op for andet end Nyhavn og Den lille Havfrue, og det kan ses på statistikkerne.

Mens der i 2010 var omkring syv millioner overnatninger om året i hovedstadsregionen, var tallet i 2015 steget til 9,8 millioner. Samtidig er der flere end 12.000 lejligheder til leje gennem Airbnb. Det betyder dog ikke, at grænsen for, hvad byen kan rumme, er nået, mener kommunikationschef i Wonderful Copenhagen, Emil Spangenberg. Men man holder nøje øje med udviklingen.

»For at være et skridt foran samarbejder vi med andre europæiske byer om netop det spørgsmål, blandt andre Berlin, Amsterdam og Barcelona, så vi kan bruge deres erfaringer. Vi er i gang med en borgerundersøgelse i København, for at blive klogere på, hvordan københavnerne oplever turismen.«

»Næste skridt er at indsamle digital data om turisternes færden, så man eksempelvis gennem information og kampagner kan påvirke turisterne til ikke at færdes de samme steder på de samme tidspunkter,« siger han.

Ifølge VisitDenmarks rapport »Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013« bidrager turismen i hovedstaden med en årlig omsætning på omkring 38 milliarder kroner og beskæftiger cirka 44.000 mennesker. Senere på året udkommer en opdateret rapport med nye tal.

Turismen bliver også sat til debat i en række nyere dokumentarfilm. »The Venice Syndrome«, der blandt andet sætter spot på, hvordan udlændinge overtager lejligheder på stribe i byen, hvis indbyggertal angiveligt er røget ned under 60.000, efterlader ikke den store optimisme – dog ser det ud som om, at et forslag om at forbyde de største krydstogtskibe at lægge til i byens centrum bliver ført ud i livet.

I »Bye Bye Barcelona« fra 2013 kommer forretningsdrivende, forskere og lokale til orde og fortæller, hvordan flere også her bliver fortrængt fra deres boliger af udlejere, der vil tjene en hurtig mønt på turister, alt imens byen risikerer at miste sin sjæl. Sker det, vil Barcelona hverken være attraktiv for indbyggerne eller for de rejsende, der kommer for at opleve byens kultur, konkluderer filmen.

Også Berlin har dokumenteret debatten. »Welcome and Goodbye« handler blandt andet om det ulidelige i at blive holdt vågen af drukturister og om turismeindtægter, der går til dem, der har i forvejen.

Men den rejser også et vigtigt dilemma omkring turismen. For er det ikke en del af livet i en globaliseret verden, at vi både modtager gæster og selv pakker kufferten af og til? En af de medvirkende berlinere er i hvert fald ikke klar til at vise sin protest mod gæsterne, der triller ind i byen, når weekenden nærmer sig.

»Hvordan kan jeg gå på gaden og demonstrere mod turisme i Kreuzberg – og så selv rejse til Kreta?« spørger han.

Konklusionen på Goodbye Barcelona lyder noget i samme retning. Fra instruktøren bag filmen, Eduardo Chibás, egen mund: »Turismen er umulig at stoppe. Det hander om, hvordan vi håndterer den«.