Er Obamas tale tegn på, at den politiske korrekthed har lidt sit første tilbageslag?

Den tidligere amerikanske præsident har i et opsigtsvækkende foredrag udtalt sig mod »fordømmende opførsel« inden for den politisk korrekte »call-out«-kultur.

Den tidligere præsident Barack Obama talte med skuespilleren Yara Shahidi i Chicago. Et af tidens mest brandvarme emner, identitetspolitikken, kom op. Foto: Scott Olson/Getty Images Fold sammen
Læs mere
Foto: SCOTT OLSON

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama har vakt opmærksomhed med en tale til unge sorte amerikanere, hvor han kritiserer den såkaldte »call-out culture«, eller på dansk »udkaldskultur«, der især udøves af identitetspolitiske aktivister på den amerikanske venstrefløj.

Ordet »call-out culture« dækker over aktivisters offentlige udskamning på især de sociale medier af personer eller grupper, der efter aktivisternes mening bruger forkerte ord eller har forkerte meninger.

Mica Oh, intersektionel feminist

»Jeg vil kalde et call out som et kærligt rap over nallerne«


»Jeg får nogle gange den opfattelse, at visse unge mennesker tror, at forandring bedst opnås ved at være så fordømmende som muligt. Men det er ikke aktivisme, det er ikke at skabe forandring. Hvis alt, hvad du gør, bare er at kaste med sten, så kommer du ikke særlig langt,« sagde Barack Obama, der i humoristiske, men diplomatiske vendinger beskrev call-out culture som noget, der udøves af folk, der nøjes med at skrive på social medier og derudover ikke engagerer sig.

Han problematiserede også call-out-kulturens »krav om renhed«, et krav, der dårligt lader sig forlige med en »rodet verden«.

»Verden er rodet. Der er gråzoner. Gode mennesker har også fejl. Mennesker, man kæmper imod, elsker også deres børn,« sagde Barack Obama.

Nu er spørgsmålet, om Obamas tale er et tegn på, at den politiske korrekthed har lidt sit første tilbageslag? Det er det ikke nødvendigvis, mener danske forskere.

De unge og de gamle

Den danske foredragsholder og intersektionelle feminist Mica Oh, 44 år, der forleden blev interviewet i Berlingske om det, hun opfatter som hvides krænkende brug af Halloween-udklædning, mener, at Barack Obamas udtalelse kan ses som en forskel i den ældre og unge generations sprogbrug og som et udtryk for den ældre generations vanskeligheder ved at forstå den hastighed, hvormed kommunikation foregår på sociale medier.

»Den generation, der er vokset op med internettet, kommunikerer på en anden måde end den ældre generation, der er vokset op, inden internettet og de sociale medier vandt indpas. Retorikken er anderledes og kan nogle gange lyde hård for den ældre generation, som Obama (58 år, red.) tilhører,« siger Mica Oh.

Hun nævner »Google det!« som en typisk vending fra call-out-kulturen, der kan virke irriterende eller provokerende for en ældre generation, der end ikke ved, hvordan man skal google et bestemt fænomen som eksempelvis »intersektionel feminisme«.

»Jeg vil kalde et call out for et kærligt rap over nallerne. Man kan vælge at tage det som en opfordring til at opnå dybere forståelse. Den unge generation giver også call-outs til den ældre generation, fordi den yngre generation genuint ønsker at oplyse de mennesker, der ikke ved så meget om racisme og intersektionel feminisme,« siger Mica Oh.

»Clicktivisme«

Lektor på Aarhus Universitet Camilla Møhring Reestorff har blandt andet forsket i mediernes beskrivelser af  MeToo-kampagnen mod seksuelle overgreb. Hun siger, at man også i danske aktivistkredse kan finde en kritik af udkaldskulturen, der minder om Obamas.

»Der er en ret stor opmærksomhed på såkaldt »clicktivisme«, altså at folk tror, at de »gør« noget godt, hvis bare de liker noget på Facebook. Men omvendt er der også i organisationer som for eksempel Greenpeace en bevidsthed om, at det er de færreste mennesker der i hverdagen har mulighed for at deltage direkte i aktioner. At folk har forskellige grader af muligheder for at engagere sig,« siger Camilla Møhring Reestorff.

På den baggrund mener hun, at Barack Obama og andre kritikere af callout-kulturen overser, at aktivisme kan antage mange former og niveauer. Forskere i nutidens aktivismeformer peger på tre grader af engagement, hvor dissens handler om at vise uenighed uden nødvendigvis at følge det op med handling, mens »modstand« og »oprør« er direkte engagement.

»Der er en kompleks relation mellem dissens og aktiv modstand, hvor det ene ikke nødvendigvis er bedre end det andet. Lige nu taler mange eksempelvis meget om klima i Danmark, mens det er færre, der aktivt handler ud fra klimapolitiske hensyn. Men det, at der tales meget om klimaet, er forudsætningen for, at politikere med mulighed for at handle faktisk engagerer sig i spørgsmålet,« siger Camilla Møhrup Reestorff.

Obamas bemærkninger faldt under en tale til sorte studerende, der var forsamlet til Obama Foundations tredje årsmøde i ekspræsidentens hjemby, Chicago. Obama Foundation blev grundlagt af Barack Obama for at fremme sorte amerikaneres karrierer og uddannelsesmuligheder i USA.