Er kunstakademiet en skole for »hjemmestrikkede teorier?« Det mener konservativ politiker

Kunstakademiet er »sovset ind« i identitetspolitisk missionering, mener politikeren Nikolaj Bøgh. En frisk start er påkrævet, og det kan ikke ske med den nuværende rektor siddende for bordenden, mener han.

»Det hele handler om kolonialisme, asyl, marxisme, feminisme, queer, antikapitalisme og en form for opfattelse af, at demokratiet er dødt og erstattet af den frie markedsøkonomi,« siger den konservative kommunalpolitiker Nikolaj Bøgh om Kunstakademiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Der er noget helt fundamentalt galt på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Det mener den konservative politiker på Frederiksberg, forfatteren Nikolaj Bøgh.

Han har fulgt sagen om den stjålne og vandaliserede Frederik V-buste fra den tog sin begyndelse og frem til nu, hvor institutleder Katrine Dirckinck-Holmfeld har påtaget sig ansvaret for hærværket eller, som hun selv betegner det, happeningen, der ifølge hende selv havde til formål at problematisere og synliggøre kolonialisme. Og det, han har set, hørt og læst, gør ham bekymret.

For hvordan er det kommet så vidt, at en institutleder på en fin og traditionsrig kunstuddannelse føler sig kaldet til at smide et kunstværk i Københavns havn, har Nikolaj Bøgh spurgt sig selv, og nu mener han at være nået frem til en mulig forklaring ved blandt andet at se nærmere på, hvad der bliver forsket i på kunstakademiet.

Her har han fundet, hvad han selv beskriver som et »festfyrværkeri af identitetspolitiske dagsordener«.

Eksempelvis er en ph.d.-studerendes forskning inspireret af »feministiske versioner af kvantemekanik og (ny) materialisme«, mens et andet ph.d.-projekt tager sit udgangspunkt i en »økofeministisk og postmarxistisk kritik af det antropocænes forudsætninger«.

Ifølge Nikolaj Bøgh tyder det på, at meget af det, der foregår på kunstakademiet, er båret af identitetspolitik frem for kunst. Man har i for høj grad befundet sig i sin egen snævre boble og isoleret sig fra det øvrige samfund, mener han.

»Det hele handler om kolonialisme, asyl, marxisme, feminisme, queer, antikapitalisme og en form for opfattelse af, at demokratiet er dødt og erstattet af den frie markedsøkonomi, og så er klimaet i øvrigt ved at bryde fuldstændigt sammen. Det hele er sovset ind i politiske dagsordener. Problemet er, at det er svært at se, hvor kunsten er henne – kommer der noget ordentlig kunst ud af det her? Det er jeg bekymret for, at der ikke gør,« siger Nikolaj Bøgh.

Er det ikke naturligt, at kunst er en kommentar til det, der foregår i samfundet og politisk?

»Jo, men det skal ikke kun være det. Der skal også være noget kunst, som interesserer nogen, og meget af den her forskning tror jeg ikke bringer verden videre. Det er hjemmestrikkede teorier, når man tager fat i økofeminisme og feministisk kvantemekanik. Det findes jo ikke i virkeligheden. Det er tankespind, hvor man vil italesætte hele samfundet som båret af patriarkalske strukturer og strukturel racisme,« siger Nikolaj Bøgh.

Han oplever, at kunsten er skubbet i baggrunden, og at det i stedet er »venstreekstrem« politisk missionering, som har fået lov at fylde og finde sted. Og det tjener ikke samfundet, mener Nikolaj Bøgh, som synes, at den nuværende situation kalder på indblanding fra kulturministeren.

Der er behov for at genstarte institutionen, og det kan man ikke med den nuværende rektor siddende for bordenden, er Bøghs konklusion:

»Jeg kan ikke se, at Kirsten Langkilde kan forblive rektor, for hun har i den grad forsømt sit ansvar,« siger han:

»Det er uden for kategori, hvad der finder sted på kunstakademiet. Det er ikke noget, som kommer, bare fordi Katrine Dirckinck-Holmfeld får en tosset idé om at synliggøre kunstakademiets koloniale rødder, og hvad hun ellers siger. Det er noget, der har fået lov til at udvikle sig over tid, og det har den nuværende rektor et kæmpeansvar for ikke at have stoppet,« siger Nikolaj Bøgh.

Berlingske har forelagt Nikolaj Bøghs kritik for rektor Kirsten Langkilde.

I et skriftligt svar skriver hun:

»Jeg er ikke enig med Nikolaj Bøgh. Kunstakademiets ph.d-projekter er finansierede eksternt gennem private fonde. Et uafhængigt fagligt bedømmelsesudvalg udvælger de projekter, der skal gives støtte. Ph.d-graden gives af et universitet – ikke af kunstakademiet. Afhandlinger – og deres videnskabelige redelighed – bedømmes på lige vilkår med alt andet i den akademiske verden.«