Er dit barn ensomt? Rust dine børn til at klare svære situationer

Foto: Scanpix/Iris

Det er helt normalt, at føle sig ensom indimellem. Problemet er, når det bliver hverdag. Hvordan I derhjemme taler om bl.a. det at være anderledes, kan få stor betydning.

En gruppe børn spæner rundt på skolens boldbane, en anden gruppe stikker hovederne sammen i legehuset. Indenfor i puderummet ligger Emil alene. Han kan ikke rigtigt finde en vej ind de andres fællesskaber. I stedet trækker han sig væk.

Skiftet fra børnehavens velkendte venner til SFO’ens fremmede fællesskaber kan være svært. For de nye skolebørn er det ikke bare nye omgivelser, men også nye børn og voksne, de skal lære at kende, og nye fællesskaber, de skal finde ind i.

»Ensomhed er en følelse som mange børn - måske alle børn - oplever på et tidspunkt i deres liv,« siger pædagogisk konsulent i Sex & Samfund Anne Wind og forklarer, at ensomheden ikke kun rammer de nyeste skolebørn, men også de ældste.

LOG IND PÅ B PLUS og læs hele artiklen om børn og ensomhed. Ensomhed er ikke det samme som at være socialt isoleret Men ensomhed bliver et problem, hvis det bliver en vedvarende følelse, som barnet ikke kan komme ud af. Få en guide til hvordan du lærer dit barn til at begå sig i fællesskaber.

Det får du:

  • Artikel: Rust dine børn til at klare svære situationer
  • Fakta: Destination trivsel
  • Fakta: Stor frihed giver mindre fællesskab
  • Guide: Børns fællesskaber
  • Fakta: Drenge føler sig mere accepteret
  • Fakta: 10% bliver mobbet

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Det er helt normalt, at føle sig ensom indimellem. Problemet er, når det bliver hverdag. Hvordan I derhjemme taler om bl.a. det at være anderledes, kan få stor betydning

En gruppe børn spæner rundt på skolens boldbane, en anden gruppe stikker hovederne sammen i legehuset. Indenfor i puderummet ligger Emil alene. Han kan ikke rigtigt finde en vej ind de andres fællesskaber. I stedet trækker han sig væk.

Skiftet fra børnehavens velkendte venner til SFO’ens fremmede fællesskaber kan være svært. For de nye skolebørn er det ikke bare nye omgivelser, men også nye børn og voksne, de skal lære at kende, og nye fællesskaber, de skal finde ind i.

»Ensomhed er en følelse som mange børn - måske alle børn - oplever på et tidspunkt i deres liv,« siger pædagogisk konsulent i Sex & Samfund Anne Wind og forklarer, at ensomheden ikke kun rammer de nyeste skolebørn, men også de ældste.

Derfor er ensomhed et af de emner, organisationen Sex & Samfund tager op i sin nye kampagne ’Destination trivsel’. Kampagnen bygger på ny forskning, der viser, at man forebygger mobning og fremmer børns trivsel bedst, når man fokuserer på at styrke børns fællesskaber – ikke når man fokuserer på det enkelte barn, der mobber eller bliver mobbet. Målet med kampagnen er blandt andet at ruste børnene til at få det godt og passe på sig selv og hinanden.

»Ensomhed behøver ikke at være en problematisk følelse,« siger Anne Wind og fortsætter: »Ensomhed er ikke det samme som at være socialt isoleret. Ensomhed bliver et problem, hvis det bliver en vedvarende følelse, som barnet ikke kan komme ud af.«

Plads til forskellighed

Ensomhed, mobning og følelsen af at være anderledes er ofte flettet sammen og har stor betydning for børn og unges generelle trivsel. Og som forælder kan du gøre meget for at sikre ikke bare dit eget barns, men hele klassens trivsel, siger Anne Wind.

Ensomhedsfølelsen kan hænge sammen med mobning, der for eksempel kan bunde i faste forestillinger om køn, krop, seksualitet og udseende - hvordan man skal se ud, og hvordan man skal være. Derfor handler forebyggelse og standsning af både ensomhed og mobning også om, hvordan der derhjemme bliver talt om dem, der er anderledes:

»Nogle børn kan føle sig udenfor eller ensomme, fordi de føler sig anderledes. Derfor er det vigtigt, at man som forældre generelt taler positivt om forskellighed. Rummelighed fører til flere børn, der trives,« siger Anne Wind.

Tal om det svære

Oplever du, at dit barn er ensomt, er det vigtigt at tale sammen om det. Vis dit barn, at du er der, når det har brug for at tale - men tving det ikke. Når I taler, er det vigtigt, at det ikke er dine egne følelser, der kommer til at fylde, siger hun.

»Børn, der oplever ensomhed, har ikke brug for at se, at forældrene også bliver kede af det,« siger hun og fortsætter: »Hjælp f.eks. barnet til at se, i hvilke andre sammen- hænge, barnet har relationer, der fungerer godt, hvor det ikke oplever ensomhed. Snak om, hvad der fungerer godt i de relationer, og hvordan barnet kan tage den viden over i andre sammenhænge.«

Glade børn lærer bedre

Når børn føler sig godt tilpas og trives, lærer de også bedre. Derfor spiller fællesskabet i klassen også en vigtig rolle for, hvor meget det enkelte barn får ud af undervisningen.

»Forskning har vist, at der er en sammenhæng mellem trivsel og faglig læring. Børn, der trives og føler sig som en del af fællesskabet i skolen, lærer bedre - at engagere sig i undervisning er nemmere, når man føler sig som en del af fællessskabet i klassen,« siger Anne Wind.

»Det er vigtigt, at både de voksne i skolen og forældrene tager hånd om et barn, der oplever ensomhed i længere tid.«

Hun opfordrer forældre til ikke kun at interesere sig for, hvordan deres eget barn har haft det den dag, men også at spørge om, hvordan det går i klassen generelt. Og spørge, hvordan du som forælder kan støtte op om trivslen i klassen.

»I de små klasser kan man have forældregrupper, der laver forskellige initiativer for hele klassen. Man kan også organisere fødselsdage på forskellige måder, så der ikke er ét barn, der oplever aldrig at blive inviteret med,« foreslår Anne Wind.

Ensomhed, mobning og konsekvensen dårlig trivsel kan ramme både børn og unge. Derfor er det vigtigt at gøre en indsats gennem hele skolelivet.

Guide: Børns fællesskaber

1. Rust dit barn til at klare svære situationer

Børns trivsel er de voksnes ansvar, men det er ikke altid, at de voksne kan løse børnenes problemer.

En god måde at støtte børns trivsel på er at vise dem og hjælpe dem til at se, hvordan man kan løse problemer og klare svære situationer.

2. Vis dit barn, at du er der

Fortæl dit barn, at du er der, hvis hun eller han har brug for at snakke eller for hjælp. Det er ikke sikkert, dit barn har lyst til at vende svære ting med dig, men det betyder noget for barnets trivsel, at vide, du er der for ham eller hende.

3. Vis dit barn handle- muligheder

Hvis dit barn for eksempel oplever ensomhed i skolen, så hjælp ham eller hende til at få øje på de gode relationer, der er i barnets liv. Tal med dit barn om, hvem man kan gå til, når man står med et problem, det kan være en ven, dig som forælder, en lærer, eller en anden voksen i barnets liv. Det kan også være, at barnet kan have gavn af at tale med nogen, som han eller hun ikke kender. Så kan du fortælle dit barn om rådgivninger som www.privatsnak.dk, hvor 10-15-årige børn og unge kan tale/chatte eller skrive og få anonym rådgivning om alt fra krop og pubertet til følelser og seksualitet.

4. Hav fokus på fællesskabet og trivslen i klassen

De fællesskaber, børn indgår i, har stor betydning for deres daglige trivsel.

Tal med dit barn om, hvordan det går i klassen, og med barnets lærer eller pædagog om, hvordan du kan støtte op om trivslen i klassen.

5. Vær en god rollemodel

Tal ikke grimt om barnets lærere, pædagoger, klassekammerater eller de andre forældre i klassen, men vis dit barn, hvordan man kan løse konflikter på en god måde.

Tal positivt om forskellighed og vis dit barn, at fællesskaber kan rumme mennesker, der er forskellige, når det f.eks. handler om køn, krop og seksualitet. Børnefællesskaber, der kan rumme forskellighed, er fællesskaber, hvor flere trives og færre mobbes.