En hund hygger

Hobby eller yngelpleje. For Julie handler det først og fremmest om at have et kæledyr, der ikke kræver for meget arbejde, og som er nemt at have med i byen og på besøg.

Julie Sophie Bertlsen på 21 år har valgt at have en lille hund, fordi der ikke er så <br>meget arbejde med den. Den har ikke samme hang til at sprinte gennem en mudderpøl eller kaste sig ud i den nærmeste sø som mange af de store. Foto: Jan Jørgensen Fold sammen
Læs mere

Julie Sophie Bertelsen er 21 år, har langt lyst hår, og er en af de unge piger, der har valgt at anskaffe sig en lille hund. Hun køber tøj til Cica, har en god sele og en taske, hun kan transportere den i. Men her hører al sammenligning med en af mediernes sladderdarlings, Paris Hilton, op. Det billede, hvor hunden optræder som tilbehør fremfor et kæledyr, vækker ikke nogen genkendelse hos Julie Bertelsen, heller ikke når hun ser på andre med små hunde. Til gengæld har hun lagt mærke til, når hun kigger i Den Blå Avis, at der tit er chihuahuaer til salg, der er et til to år gamle.

»Jeg har på fornemmelsen, at det er nogen, der har købt en hund, hvor de bagefter finder ud af, at det kan de ikke lige magte. Så bliver det lidt som om, det er en taske, man køber, som man alligevel ikke vil have,« siger Julie.

Selv er hun vild med de små hunde, fordi der ikke er så meget arbejde med dem fremfor de store. De små har ikke den samme trang til at piske gennem en mudderpøl eller kaste sig ud i hver en sø, de kommer forbi, og så er de meget nemmere at have med både i byen og på besøg hos veninderne. Men valget af en lille hund har også en praktisk årsag, der handler om, at hun sammen med sin kæreste bor i lejlighed, hvor der ikke er plads til, at en stor hund kan tumle rundt.

Hun er selv vokset op med to labradorer, så hun ved, hvad det vil sige at have hund, og hun har ikke noget til overs for modefænomenet, hvor hunden med smykker, sløjfer og et stykke tøj skal matche ejerens påklædning.

»Når det går over og bliver pynt, synes jeg, det er noget pjat. En hund har f.eks. ikke brug for et par bukser, der bare sidder og generer, eller hatte, solbriller eller sandaler. Det har jo ikke nogen funktion. Men jeg synes, det er helt OK at købe en frakke til de små hunde. Da Cica første gang kom ud i regnvejr, lagde den sig nærmest på ryggen og nægtede at gå. Den var slet ikke vant til hverken kulden eller regnen. Når den får en frakke på, hopper den rundt i både sne og blæst, så der synes jeg, det er helt i orden at give hunden tøj på. Men store hunde med underuld og store pels har altså ikke brug for den slags,« siger Julie.

Hun har fået sin hund gennem noget familie, der fandt den i Spanien. Det er ikke en racehund, og den første tid i Danmark skulle den simpelthen lære at være sammen med mennesker. Den er stadig ikke begejstret for, at fremmede kommer for tæt på. Ørerne stritter, og den lille spidse snude stikker frem i en vred gøen. Men som med mange små hunde lyder det langt højere, end der er fysisk belæg for.

For Julie handler det at have et kæledyr om glæden og hyggen ved at komme hjem til en logrende og begejsteret hund, der udviser ubetinget kærlighed. Men den er ikke en erstatning for et barn.

»Jeg har da selv tænkt mig, at jeg skal have børn om nogle år, når forholdene er til det,« siger hun.

Derimod ser hun lysten til at købe dyre hundekurve, flotte madskåle og smarte hundesnore som et udtryk for, at ejeren gerne vil give noget af den kærlighed igen, som de føler, de får fra hunden.

»Menneskets opfattelse af at være ekstra søde ved hinanden er tit materiel - måske især for den yngre generation. Og jeg tror, det er det samme, der sker i forhold til hunden. Man får lyst til at give den gaver. Men det kan jo også opfattes som en form for hobby at have hund. Dengang jeg gik til ridning, blev der da også købt ting til hesten, broderet på sadelunderlaget og købt grimer i forskellige farver. Så der gjorde jeg også noget ekstra ud af det,« siger Julie Bertelsen.