Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Hvorfor har du et galleri?
»Fordi jeg elsker kunst. Jeg har altid været meget optaget af at formidle og tale om kunst, fordi jeg synes, at kunsten kan give os nogle svar, vi som mennesker og samfund har brug for. I galleriet viser jeg hovedsagligt yngre kunstnere, der er stramme og konceptuelle i deres udtryk på tværs af alle medier, lige fra maleri, skulptur og foto over installation, video og performance.«
Den kunst, du viser, er ikke nødvendigvis let at sælge. Hvilke udfordringer giver det?
»Det at være kompromisløs kan til tider gøre, at jeg skal kæmpe mere for at få tingene til at hænge sammen, men til gengæld føler jeg en stor tilfredsstillelse ved at være med til at give plads til stærke og anderledes kunstneriske udtryk. Hvis du skal være en god gallerist, skal du være tro mod dit standpunkt og ikke prøve at efterligne andre.«
Hvad er galleristernes rolle i dag?
»Gallerierne er jo i virkeligheden den første stepping stone for kunstnerne, efter at de forlader akademiet. Derfor hviler der et stort ansvar hos gallerierne for at udvikle og underbygge kunstnernes karriere. Alle de store kunstnere vi kender i dag, er jo startet et sted. På et tidspunkt er der en gallerist, der har set et talent og taget en chance og givet plads til, at kunstneren har kunnet udfolde sig og vise sit kunstneriske udtryk. Derfor ser jeg gallerierne som et afgørende led i udviklingen af den nye kunst.«
Hvorfor er kunst vigtigt?
»Kunst giver mennesket et frirum og en mulighed for at reflektere over sig selv. Alt andet i vores samfund skal kunne noget konkret og have et formål. Men kunst skal bare være sig selv, og den vilkårlighed er vigtig. Især i dag hvor vi alle sammen er strømlinede og skal nå at opfylde alt på den halve tid.
Det er den fedeste ting at besluttet sig for, at nu vil man have et kunstværk. Men hvad skal man købe? Alle muligheder er åbne, så det er en rejse ind i, hvad det er for et behov, man vil have opfyldt. «
Gether Contemporaty Flæsketorvet 77 - 79 1711 København V. Aktuel med Astrid Myntekær »Memes«, der åbner 24.5.