Emil Thorup: Multitalent under konstruktion?

Emil Thorup har ingen uddannelse, men han har prestige, penge og en plan. TV-værten laver mindre skærmarbejde for tiden og designer i stedet sommerhuse for landets største byggefirma, er på vej med en ny tøjlinje og har netop færdiggjort fire sofaer. 8-til-16-job er for de gamle og satte, mener den 31-årige provokatør.

Emil Thorup - om design, arkitektur, passion og selviscenesættelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Byggeriet har et kulsort ydre, men et kridhvidt indre.

»Åh, hvor er det dog smukt,« siger Emil Thorup og slår ud med armene, da vi træder ind i det 150 kvadratmeter store sommerhus, han selv har både tænkt og tegnet. Kabler hænger stift fra huller i væggene, hvor strømstikkene snart sættes i. Gulvvarme stiger op fra underlaget, der ellers ligger nøgent hen, og om et par dage dækkes af træplanker. Manglen på møbler og hvidevarer skaber ekko i husets hovedrum – et godt 50 kvadratmeter stort køkkenalrum. Med andre ord er huset under konstruktion – ligesom dets skaber.

»Det er det helt store skisma i mit liv,« siger den 31-årige mand uden at kigge på mig. I stedet beundrer han den netop tørrede maling ved dørkarmen ind til det store, kommende badeværelse.

»Jeg er besat af ungdommen. Det meste af tiden går jeg rundt og tænker på mig selv som en 22-årig. Men samtidig vil jeg gerne være denne voksne og seriøse arkitekt. Jeg føler, at jeg er på vej videre.«

Mens det rungende ekko forstørrer hans ord, viger hans blik ikke fra væggen – jeg kigger direkte på hans ansigt. Han ligner en tegneseriefigur. Og ikke bare hvem som helst. Tintin. Det føntørrede, rødblonde hår buer opad. Øjenbryn og vipper er kortklippede og professionelt farvet i en grad, så de ser påtegnede ud. En make-up highlighter fremhæver kindbenene og bronzer giver farve til huden. Adskillige lag designer- og vintagetøj sidder på hans krop, så han kan fotograferes både inde og ude. Emil Thorup er sat i scene. Fotografen løfter sit kamera.

De falske flammer

Nu skruer vi tiden et døgn tilbage. Helt præcist. For det er her, interviewet finder sted. Da jeg kommer op ad den smalle, mørke, drejende trappe til hans tre-plans lejlighed i et baghus på en af Frederiksbergs mest fornemme adresser, giver han mig et smil, hånden og lov til at træde indenfor.

I stuen lyder tonerne af Lana Del Reys sangstemme fra de hvide og gule pod-højtalere i den fjerne ene af rummet. Midt mellem vinduerne på langsiden hænger fladskærms-TV’et. Det er tændt og viser optagede flammer. Filmklippet, der kører i loop, varer præcis 6 minutter og 37 sekunder. I karmen til højre for TV’et byder fire tændte stearinlys på ægte levende lys. Dyre, tunge og flotte coffee-table bøger om design og arkitektur ligger på borde og overflader rundt omkring i stuen. Så kommer Emil Thorup, smilende og snakkende, og giver mig en kop sort kaffe i hånden. Vi sætter os. Denne dag bærer han ingen sminke.

»Jeg har en klar businessplan, og den er totalt uoriginal,« siger han, da vi sidder over for hinanden.

»Jeg vil være den danske udgave af Pharrell Williams. Jeg har egentlig bare tænkt mig at kopiere alt, hvad han gør,« siger han og hentyder til den populære amerikanske musiker, der har haft adskillige kæmpehits både som solokunstner, med bands og som gæstekunstner hos andre superstjerner.

»Udadtil virker Pharrell som sådan en overfladisk rapper, der kører sit liv 200 kilometer i timen, du ved. Er på natklub hele tiden og virker ret barnlig. Hans brand forekommer totalt glat,« siger Thorup i sit sædvanlige hurtigtglidende sprog.

»Men dykker man ned i hans CV, kan man se, at han ved siden af har designet typehuse, kuraterer en masse kunstudstillinger og har sin egen tøjlinje. Han har gang i tusind ting. Men de fleste ved det ikke. De synes bare, at han er lidt af en tosse, lidt af en idiot. Jeg tror, at virkelig mange tænker det samme om mig. Derfor arbejder jeg helt bevidst på, at der også skal være mere til min person, end folk lige går og tror,« siger han og uddyber:

»Min gode ven Casper (Christensen, red.) siger altid til mig, at jeg er bedre begavet, end jeg udgiver mig for at være i min offentlige persona. Det er netop meningen. Det er skidegodt at have et godt ry blandt venner og samarbejdspartnere, mens resten af landet tror, jeg er verdens største krukke. Det er interesse-opblussende, og det eneste rigtige. Det dummeste, man kan gøre i min branche, er at rende rundt og være jovial som alle andre danskere.«

Det næsten færdige sorte sommerhus nær Tisvilde er en prototype opført af Kalmar Huse. En jysk mastodont inden for branchen, der siden starten i 1968 har sat flere end 11.000 op over hele landet – i gennemsnit næsten ét om dagen. De seneste måneder har Emil Thorup tegnet tre huse til dem i forskellige størrelser, og ifølge designeren selv forventer firmaet at kunne sælge og opføre op mod 20 bygninger baseret på hans streger allerede i løbet af 2015.

At være professionel arkitekt er altså endnu en gren på den blonde mands hastigt voksende karrieretræ.

CV’et starter, da han for godt ti år siden tog jobbet som »småtte« hos filmselskabet Zentropa. Så blev han Casper Christensens personlige assistent, og siden stand-up-komikerens medvært i TV2-talkshowet »Aloha«. De seneste år har han været TV-vært for flere af Danmarks Radios mest grænsesøgende ungdomsprogrammer såsom serien »Sexministeriet« (hvor han blandt andet fik støbt en dildo af sit erigerede lem), »Smerteeksperimentet« (hvor han lagde krop til en »mandefødsel«) eller det kommende DR3-program »Live fra Tarmen« (hvor han lader sig indlægge på Herlev Hospital og bliver undersøgt fra yderst til det aller-aller-inderste).

»Arkitektdrømmen fik jeg allerede som seks-årig. Men den manifesterede sig, da jeg ville prøve at tegne et hus til min mor. Jeg synes, hun fortjente et andet sted end den der lille lortelejlighed i Holte eller Bagsværd, eller hvor fanden det er, hun bor,« siger han.

Flere følgere end DR3 har seere

Emil Thorup har ingen uddannelse, men han havde nogle års sammenhængende erfaring fra en anerkendt tegnestue i Mellemøsten. Han tænkte, at han måske kunne omsætte evnerne til forretning, nu når han alligevel skulle tegne noget til sin mor. Han ønskede at finde et firma, der kunne bygge billige huse, som IKEA kan producere møbler til. I sin søgen faldt han for Kalmar.

»De havde heldigvis også brug for en som mig, for de var ved at skifte brands fra noget gammeldags til noget mere moderne. De ville gerne ind i blog-verdenen, være mere online. Der kunne jeg hjælpe dem,« siger han og fortæller, at hans personlige design-blog – www.emilthorup.dk/designblog – har 30.000 unikke besøgende og 400.000 sidevisninger hver måned.

»Der er flere, der ser min blog, end vi har seere på DR3,« siger han og griner.

Det er dog ikke blot typehuse, der figurerer i Emil Thorups tegneprogrammmer og på hans blog. Han har designet fire sofaer for Sofakompagniet.dk, der kan købes til foråret, og han er i forhandlinger med et stort tøjmærke om at skabe en personlig linje for dem. Ved siden af disse projekter kuraterer han inden længe en fotokunst-udstilling i indre København.

»Det lyder forfærdeligt, men jeg bliver nødt til at udnytte noget momentum her. Så jeg søsætter en masse projekter, og så skal nogen af dem nok give afkast.«

Jeg stiller ham det vel åbne spørgsmål: »Er du på vej videre?« Trods spørgsmålets vage natur spærrer han øjnene helt op, slår ud med armene og svarer et klart, halvråbt »JA!«

»Jeg er 31 år. Jeg kunne sikkert godt være TV-vært resten af mit liv og fylde den resterende tid ud med foredrag, hvor jeg kunne tjene mange tusind kroner i timen. Det ville give mig et rigt og interessant liv. Men ved du hvad – det er bare ikke nok,« siger han.

Egentlig havde han regnet med, at han kunne »nøjes« med TV-optrædener og foredrag på gymnasier i provinsen i ti år endnu.

»Altså bare lige til jeg blev 40 år. Men jeg kan ikke vente. Jeg skal rykke på det hele nu,« siger han og uddyber:

»Alle ved efterhånden, hvem jeg er. Selv voksne. Jeg bliver altså imponeret, når jeg kører med en 65-årig taxachauffør af anden etnisk herkomst, der kender mig. Ikke bare ved han, hvem jeg er – han husker mit fulde navn. Så kommer man altså ud til folk i de små hjem.

Af samme grund sidder jeg lidt mellem to stole. Jeg er ved at være for folkelig og for bred til at være ham der tossen i ungdomsprogrammerne. Samtidig er jeg for ung og for smart og for hipsteragtig til voksenprogrammerne,« siger han.

Når man står ved en skillevej i sin karriere gælder det netop om at præge sit renommé i den rigtige retning, mener han. Det er samtidig en af grundene til, at han for tiden giver den som selvlært arkitekt og designer.

»Det er da mega-voksent at tegne sommerhuse. Selvfølgelig har jeg lyst til det som menneske, men det er også en del af min brandingstrategi – af min overordnede businessplan.«

Adskillige Excel-ark

Når Emil Thorup endnu en gang nævner planlægning, er det, fordi han gør det. Der findes adskillige Excel-arker blandt hans digitale data i skyen, hvor han nøje udregner og planlægger sine næste træk. Han styrer sågar ned til mindste detalje, hvornår han lægger nye billeder online til sine følgere på det sociale medie Instagram. Og samtalen, der refereres her, er et af de i alt to interviews, han tillader sig selv at deltage i per uge.

På samme facon kalkulerer han præcist, hvilke firmaer han skal henvende sig til, når det gælder hans designs.

»Som udgangspunkt arbejder min berømmelse fra TV kun for mig. Jeg har aldrig oplevet, at nogen har sagt nej til mig, fordi de fandt min persona åndssvag. Til gengæld ved jeg også, hvor grænsen for mig går. Jeg har aldrig hverken opsøgt eller afsøgt de supersmarte fashion-mærker. Jeg tror, de ville være bange for, at jeg var for lidt smart og lidt for folkelig efter deres målestok. Hos firmaer som Kalmar kan jeg derimod være det »friske pust«,« siger han.

I stedet for at »satse på et fuldtidsjob, der optager 100 procent af tiden, allokerer han fem procents indsats i 20 forskellige projekter«. Han bruger en stor del af sin tid på at finde de bedste samarbejdspartnere til de enkelte projekter.

»Det er sådan en rigtig anti-dansk måde at gøre tingene på. Herhjemme vil selvstændige så gerne gøre det hele selv. Og de folk, der har et 8-til-16-job, tillader kun sig selv blive gode til én ting, og så kører de ellers af sted resten af livet med 180 DJØF-i-timen,« siger han.

»Tidligere generationer var opdraget i firkantede rammer. Men i dag vil unge leve, som de har lyst til, og gøre, hvad de vil. Det er okay at have en masse hatte på. Hvis du vil have et konkret eksempel på, hvordan tingene har ændret sig, så besøg en byggeplads. De gamle håndværkere er den sidste bastion af sådan nogle klassiske, maskuline mande-mænd. De 23-årige håndværkere bruger til gengæld så mange hårprodukter, at det er svært at fatte. Altså de gør det hele – føntørrer og glatter – inden de møder på pladsen om morgenen,« siger Thorup.

Uddannelse begrænser

Af de samme årsager har han aldrig uddannet sig. For en uddannelse er en begrænsning. Både hans forældre og søskende er ellers akademikere i fortrinsvis »bløde« fag, men for Emil har det aldrig været en mulighed.

»Jeg har ingen fortrydelser på det område overhovedet. Jeg har da fået en fin TV-karriere uden at være journalist, og hvorfor skulle jeg have brugt fem år på arkitektskolen, når jeg allerede har ført tre forskellige typehuse ud i livet som autodidakt 31-årig? Der har mit brand, mit talent og min arbejdsiver betydet mere, end en uddannelse kunne, for normalt får yngre arkitekter slet ikke lov til at designe hele bygningsværker fra bunden. Og tro mig: Jeg kender mange arkitekter og studerende. Jeg sidder ikke bare og taler ud af røven,« siger han.

Selv om han hader de to klicheer »fleksibel« og »omstillingsparat«, så er det netop det, han er, siger han. Han har ingen uddannelse til at pege ham i en bestemt retning. Han har ingen familie, der holder ham væk fra arbejdet eller interesserne. Han har ingen følelsesmæssig tilknytning til lejligheden, han bor i, sommerhuset han bygger eller nogle af de fysiske ting, han ejer. Han ville kunne sælge dem alle på stedet. Uden at blinke, siger han. Han kan jo bare købe nogle nye.

»Når jeg en dag sælger sommerhuset – fordi jeg vil have noget andet, noget sjovere, noget nyere, noget større, noget anderledes – vil jeg bare glæde mig over, at andre end jeg kan få gavn af det. Jeg tror faktisk, det er meget sundt ikke at knytte sig for tæt til ting.«

Udover, at han aldrig vil flytte fra København, er der ikke behov for en fast base i Emil Thorups liv. For tiden pønser han på at investere i en 600 kvadratmeter villa i byen med et vennepar. Det bliver måske det næste skridt på den videre færd. På det personlige plan er han dog overbevist om, at der ikke sker de store ændringer i den nærmeste fremtid. Han ved, han ønsker at få kone og børn en dag - men tidligst om ti år. For tiden har han for travlt. Og han har for meget momentum.

»Hvis jeg stiftede familie nu, ville jeg dræbe mig selv. Jeg kører mit liv med 500 kilometer-i-timen, så omstillingen til et liv som familiefar ville være for ekstrem. Jeg skal trappe langsomt ned, før jeg kan komme dertil, men lige nu kigger jeg kun opad,« siger han.

Se mere af sommerhuset her og hør nogle af Emil Thorups tanker bag