Elsk din krop - ligesom alle disse kvinder

Skønhed kommer i alle former og størrelser. Tidligere på måneden lancerede plus size-mærket Lane Bryant en ny undertøjskampagne under sloganet »I'm no Angel« – jeg er ingen engel. Kampagnen var en kærlig kommentar til lingerimærket Victoria's Secret's slanke modeller, de såkaldte Victoria's Secrets-engle, med et slet skjult budskab om, at kvinder kan være alt fra en størrelse 32 til 52. Ikke kun unge veltrænede modeller bruger undertøj.