Ekstra Bladet kaldte Helle Thorning bordellomor: »Det skulle vi aldrig have undskyldt«

Ekstra Bladet udvider side 9 pigen, så det fremover bliver mænd og kvinder i alle aldre. Chefredaktør Henrik Qvortrup vil »demokratisere«, »afspejle mangfoldighed« og have kulturstof. Her fortæller han om avisens nye strategi. Er vagthunden blevet woke?

Henrik Qvortrup har i snart et halvt år været chefredaktør på Ekstra Bladet og er nu i gang med at foretage en række forandringer. »Der SKAL være nogen som rynker på næsen ad os, og som synes, at vi stiller upassende spørgsmål,« siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Valdemar Ren
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvorfor ændrer Ekstra Bladet et af branchens mest kendte og slidstærke slogans, »Tør- hvor andre tier«, til »Når ingen andre tør«?

»Vi var også i tvivl, fordi vores gamle slogan var tæt på at være genialt. Men vi ønskede at finde et nyt slogan, som indeholdt det gamle slogans hæderkronede kernebudskab, nemlig at vi er dem, der går et skridt længere end andre, der tier. Det nye slogan, »Når ingen andre tør«, yder det gamle slogan passende respekt. Det centrale ord er her »tør«. Vi kaster ikke det gamle slogan på møddingen, men der var brug for at bringe det up to date. Jeg har hørt nogle unge havde svært ved at læse ordet i »tier«, og det er vi ude over med det nye slogan.«F

Er det ikke et mere defensivt slogan – når først andre har besluttet ikke at turde, så tør Ekstra Bladet?

»Nej, vi er gerne frontløbere i journalistikken. Det nye slogan udtrykker Ekstra Bladets raison d'être som det medie, der går et skridt videre. Der skal være nogen som rynker på næsen ad os, og som synes, at vi stiller upassende spørgsmål og ikke lader magthaverne i fred. Når nogen tænker det om os, så er vi glade.«

Hvor meget har det kostet dig at få det nye slogan?

»Vi har samarbejdet med reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners, men jeg er ikke klar over, hvor meget det har kostet.«

I dropper ikke side 9-pigen, men vil »demokratisere konceptet« og »afspejle mangfoldigheden«, som du siger i din egen avis, så både mænd og kvinder, unge og ældre, kan stille op. Er Ekstra Bladet blevet woke og politisk korrekt?

»Det gør nas at få den beskyldning hæftet sig på sig, og jeg er lidt ærgerlig over at jeg brugte ordet demokratisere, for det er lidt mere langhåret, end jeg vil gerne være. Nej, jeg er ikke woke. Noget af det, vi skal kunne på Ekstra Bladet, er at stå op imod det meningstyranni og woke-diktatur, som præger tiden. Men man kan godt anerkende, at samfundet i dag står et andet sted end i 1976, hvor side 9-pigen blev introduceret, uden dermed at være woke. Vi anerkender, at der er sket en udvikling, og at skønhed findes i mange udgaver. Det vil vi gerne afspejle. Og ja, der vil stadig være plads til smukke unge kvinder under 30, som mænd synes, at det er behageligt at se på, men vi vil gerne have et bredere sigte. Men vi vil ikke lave freakshow på side 9. Det skal bare være aldersmæssigt og kønsmæssigt bredere defineret. Der skal, kald mig bare woke, være plads til de to køn og alt derimellem.«

Ekstra Bladets chefredaktør Henrik Qvortrup vil ikke undlægge sig »meningspolitiet« på Twitter. »Der skal vi være iskolde og turde gå vores egne vegne,« siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech.

Hvorfor fastholder I side 9-konceptet bare i en ny form, er det ikke outdated?

»Nej, det er da en stolt tradition. Det er en del af Ekstra Bladets historik, at vi på den plads har en smuk udgave af menneskeracen. Det vil vi gerne fastholde. Droppede vi det, ville det blive udlagt som et knæfald for puritanisme. Nu fastholder vi konceptet, men i en 2021-udgave.«

Ekstra Bladet blev som arbejdsplads selv under #metoo-bølgen kritiseret for en sexistisk tone. Er det derfor, at side 9 nu bliver »demokratiseret« og »mangfoldig«?

»Nej, jeg køber ikke aflad ved at demokratisere side 9. Det er en helt anden diskussion. Vi vil ikke acceptere sexisme og mandschauvinisme på Ekstra Bladet.«

Hvem skriver Ekstra Bladet for?

Hvilke læsere skriver Ekstra Bladet til i dag – i papiravisen storhedstid blev avisen i kæmpeoplag læst i frokostpausen af arbejdere og håndværkere?

»Vi skriver til Danmarks rygrad. Til de rigtig mange danskere, som får samfundets hjul til at køre rundt, men som måske godt kan føle, at tingene bliver kørt lidt hen over hovedet på dem af en elite, som er stukket af, og som insisterer på at gennemføre nogle politiske diskussioner, som de ikke kan se sig selv i. Det kan være en politisk, kulturel eller identitetspolitisk elite. Det handler ikke nødvendigvis om rig kontra fattig, selvom vores kernelæsere måske tjener lidt mindre end gennemsnittet. Jeg ser også nogle i vores målgruppe, som faktisk har en udmærket indkomst, men som ikke fatter det hysteri, der foregår i de store byer.«

»Vi er der for de mange – ikke for en selvbestaltet elite«, skrev du i den leder i søndags. Tilhører du og andre chefer på EB ikke selv eliten?

»Jo, ubetinget. Det er en tilståelsessag. Så meget desto større er den professionelle udfordring i at sætte sig ud over det og skrue noget sammen for dem, som ikke tilhører denne elite. Det er en udfordring for mig og bladets medarbejdere, som også tilhører denne elite. Vi må sande, at det på mange måder er nemmere at møde op til selskab ude i København og sige, at man kommer fra Politiken, end at sige, at man kommer fra Ekstra Bladet.

Det er vigtigt at solidarisere sig med målgruppen, men ikke så meget, at man taler den efter munden, og det kommer aldrig til at ske. Ekstra Bladet kommer til at insistere på, at der er ret og vrang. Vi kommer også til at mene noget, som vil provokere de danskere, vi appellerer til. Eksempel: Vi agter ikke at synge med på Inger Støjbergs sang om, at hun bare beskyttede nogle piger mod nogle gamle mænd. Det er ikke det,  rigsretssagen handler om. Her er der nogle principper på spil. Man skal som politiker overholde loven. Her er vi nok ikke i sync med målgruppen.«

Vi skal ikke lade os kyse af Twitter

Du skriver i din leder, at Ekstra Bladet skal »tilbage til rødderne«. Hvad er det?

»Det er at være i opposition til magthaverne. Vi skal være magtkritiske og antiautoritære, og det skal ske med et pænt mål af humor, selvironi og uhøjtidelighed. Vi skal ikke ligge under for elitens holdninger. Der havde indsneget sig en berøringsangst på Ekstra Bladet, hvor vi lod os kyse, hvis et twitter-segment syntes, at der var noget, vi ikke måtte mene. Som for eksempel da vi gav Helle Thorning-Schmidt en undskyldning, fordi vi formastede os til at sige, at hun lignede en bordelmor ved TV 2 Zulu Awards. Her må jeg bare sige: Tør øjnene. Det kan godt være, at der var et twitter-segment, der var i oprør, da vi skrev det, men der skal vi være iskolde og turde gå vores egne vegne. Det skulle vi aldrig have undskyldt. For mig underlagde vi os der et meningspoliti på Twitter. Det betyder ikke, at vi med hovedet under armen skal kalde folk hvad som helst, og der skal heller ikke gå mandschauvinist i den, for vi er der som medie lige så meget for kvinderne som for mændene.«

Chefredaktør Henrik Qvortrup åbner nu for mænd på Ekstra Bladets Side 9, der hidtil har været forbeholdt nøgne eller letpåklædte kvinder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Hvad vil det sige – er magtkritiske historier ikke lige så meget for kvinder som for mænd?

»Jo, men det kan være på andre niveauer. Nu har mændene fået så hatten passer med seksualiserende historier om kvindekønnet. Måske skal vi til at bringe noget, som også tilfredsstiller kvinderne. Jeg kunne sagtens se meget mere erotik rettet mod et kvindeligt publikum. Det er, som om kvinders seksualitet har været fraværende i Ekstra Bladets spalter. Det er et oplagt sted at rette op.«

Kritik af kultureliten

Ekstra Bladet havde engang hæderkronede digtere og forfattere som Poul Borum, Dan Turèll og Henrik Stangerup som anmeldere, men det er historie. Hvorfor vil du gerne styrke kulturstoffet?

»Kulturstof er enormt vigtigt, og eliten skal ikke have patent på at definere, hvad kultur er. Vi vil også gerne gå passende kritisk til kultureliten. Ekstra Bladets kulturdækning har i lang tid indskrænket sig til Thomas Treos musikanmeldelser, og ham er jeg kisteglad for, han er indbegrebet af Ekstra Bladet, men der skal være mere end ham. Vi skal også skrive om film og litteratur. Det er mangel på respekt at antage, at vores læsere ikke interesserer sig for kultur«

Hvordan skal jeres kulturstof adskille sig?

»Det skal være uimponeret. Vi skal turde gøre op med det, som alle andre synes er fantastisk. Også der skal vi være den lille dreng i »Kejserens nye klæder«, uden at der skal gå rindalisme i det. Også i kulturdæknigen står Ekstra Bladet sig ved at have en sund skepsis. Vi skal anmelde bredt, for eksempel Christian Jungersens nye roman, men ikke en digtsamling, der udkommer i 200 eksemplarer. Vi har udskrevet en konkurrence, hvor man skal anmelde Søren Ulrik Thomsens nye bog, »Store Kongensgade«. Alle anmeldere er enige om, at den er fremragende, og det ægger noget i os, når alle er enige om, at noget er fremragende. Præmien er en anmelderkontrakt på Ekstra Bladet.«

Er Ekstra Bladet ved at bliver stueren med »mangfoldighed« på side 9 og kulturstof?

»Nej, der er ikke nogen modsætning mellem at have kulturstof og være magtkritisk. Jeg tror ikke, at Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, synes, at vi er specielt stuerene. Hvorfor skulle vi ikke både kunne afkræve magtens repræsentanter klare svar og samtidig give vores læsere en kulturdækning.«

Hvilket aftryk vil du gerne efterlade på Ekstra Bladet?

»Jeg vil gerne have, at bladet bliver revitaliseret som Danmark mest uomgængelige medie, når det gælder om at holde magthaverne i ørerne. Og så vil jeg gerne gøre det til en endnu bedre forretning.«