Eksperter retter skarp kritik mod byggerier i Gentofte: »Det er generelt et stort problem«

Gentofte Kommune har været kendt for smukke villaer, men arkitekturen bliver nu kun mere »fattig«, lyder det fra arkitektureksperter. Det er ifølge kritikerne generelt et stort problem, hvis byen fortsat skal leve op til sin kulturarv.

Eva Selsing mener, at Hyldegårdsvej i Gentofte »åbenlyst er overladt til dementorer«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Arne Jacobsen bragte tidligt i sin karriere ikoniske bygningsværker og huse til Gentofte, som han selv boede i stort set hele sit liv.

Mest kendt er han, hvad Gentofte angår, for Bellavista, Bellevue Teatret og Munkegaardsskolen.

Gentofte er dermed en by, der har lagt grund til bygninger fra en af arkitekturverdenens store stjerner.

Men der er sket en udvikling i Gentofte, når det kommet til byens bygninger. Det mener filosoffen, debattør Eva Selsing, der selv har boet i Gentofte.

I en kommentar i Berlingske rettede hun skarp kritik mod Gentoftes nybyggeri, som hun mener er både »dødt« og »uskønt«.

Et brunsort lejlighedskompleks på Ordrup Jagtvej kaldte hun for »et stykke moderne Mordor«, mens hun skrev, at »en af områdets vigtige veje, Hyldegårdsvej, er åbenlyst overladt til dementorer, hvad angår boligbyggeri«.

»Hvad tænker de mennesker i kommunen, der har ansvaret for det nyopførte byggeri,« spurgte hun videre.

Og hun er ikke den eneste, der kritiserer nybyggeriet i Danmarks rigeste kommune.

En opdragende effekt

Berlingskes arkitekturredaktør, Holger Dahl, mener også, at der i Gentofte er sket en negativ arkitektonisk udvikling, som bryder med den kulturelle arv, byen ellers er så kendt for.

»Det er generelt et stort problem,« siger han:

»Det er i Gentofte, at Mogens Lassen og Arne Jakobsen byggede deres første fantastiske eksempler på international arkitektur i det 20. århundrede, og så har man i kommunen på en eller anden mærkelig måde været fuldstændig ligeglad med den arv,« siger han.

Ifølge Holger Dahl skyldes udviklingen blandt andet, at vi begynder at få flere penge mellem hænderne, og at danskerne køber »meget smukke villaer« for at rive dem ned og bygge »et helt forfærdeligt stykke pjat i stedet for«.

Jægersborg Allé er permanent skæmmet af de nyere høje bygninger, der i dag huser henholdsvis Meny og et privathospital, mener filosoffen og debattøren Eva Selsing. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Derfor skal Gentofte Kommune, hvis man spørger Holger Dahl, begynde at stille større krav til de byggetilladelser, der gives fra kommunen.

»Kommunen er ikke bevidst om, at man måske burde have en lille smule opdragende effekt, når man uddeler byggetilladelser,« siger han.

Samtidig mener han, at byggeriet ved Jægersborg Allé, som huser en Meny og et privathospital, er et eksempel på, hvordan Gentofte Kommune er »ligeglad«, når det kommer til byens kulturelle profil.

»Selv når kommunen bygger, har de det helt fint med at køre efter laveste fællesnævner, og det har selvfølgelig noget at gøre med, at grundpriserne er så høje,« siger Holger Dahl:

»Når du bygger offentlig byggeri i Gentofte, er der ikke nok penge til rent faktisk at lave kvalitet, så de ender med at lave det absolut billigste, fordi ellers kan de ikke få den økonomiske kalkule til at gå op.«

Hvad skal Gentofte Kommune gøre for at bryde med den her udvikling?

»Man skal have en stadsarkitekt, der kan sige, at »den går ikke«.

»Der er masser af mennesker, som er vilde efter at få lov til at bygge noget i Gentofte. Det er meget nemt, hvis man siger, at vi kræver en vis kvalitet, før vi kan godkende dem.«

En fattig form for arkitektur

Det er ikke første gang, at der er blevet rettet kritik mod byggerierne i kommunen nord fra København.

Berlingske har tidligere kunne fortælle, hvordan borgere har raset mod en fire meter høj og grå betonmur på Brogårdsvej, mens en femetagers rød bygning på Baunegårdsvej er blevet sammenlignet med »de bygningsrædsler, der blev opført i det gamle Sovjetunionen«.

Hvis man spørger direktør i Arkitektforeningen Lars Autrup, er der sket et »forfald i vores arkitektur«, når man kigger på de byggerier, der er skudt op i Gentofte.

»Det er særlig boligbyggeriet i de her år, som er en fattig form for arkitektur. Det er en evighed af flade tage, som slet ikke har samme rigdom som det, vi kender fra tidligere tiders arkitektur,« siger Lars Astrup.

Hvilken betydning har det for en by som Gentofte, at der er den her form for nybyggeri?

»Det medvirker til, at Gentofte bliver et mere ligegyldigt og generisk sted.«

Det lyder næsten, som om Gentofte er en by i arkitektonisk forfald – er der ikke nogle nye bygninger, der lever op til den her ånd?

»Der er selvfølgelig nogle, der bygger nogle fantastiske huse indimellem, og Gentofte er også et velhaversted, hvor man har en forventning om, at der bliver bygget noget særligt.«

Men. For der er alligevel et men.

»Det tegner billedet i Gentofte og alle andre steder i det her land, at huse fra 50erne og 60erne bliver revet ned og erstattet af ligegyldige standardkasser.«

Berlingske forsøger at få fat på Gentoftes borgmester, Michael Fenger (K).

Eva Selsing mener, at Hyldegårdsvej i Gentofte »åbenlyst er overladt til dementorer«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.