Ekspert om kritik af krænkende mode: Nogle leder blot efter noget at blive forarget over

Det spanske modehus Loewe har trukket et nyt design tilbage, fordi kritikere mener, at det minder om fangedragter fra KZ-lejrene. Dansk modeekspert peger på, at modebranchen står over for en svær balancegang.

»Det skandaløse er en del af modens væsen. Moden handler om at overskride grænser, om at udfordre og gøre alt det, man ikke må. Det er det, der gør moden sjov. Men den balance er svær at finde lige nu,« siger modeeksperten Chris Pedersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Endnu et modehus er havnet i stormvejr i forbindelse med husets design.

Det står klart, efter at det spanske modehus Loewe fredag måtte på banen med en undskyldning. Loewe var forinden blevet kritiseret for at sælge et sæt, der ifølge kritikerne mindede om en fangedragt fra KZ-lejrene.

Chris Pedersen, modeekspert

»Der er en krænkelsesparathed derude, hvor det føles, som om man leder efter det mindste at blive forarget over.«


Sættet, som bestod af en skjorte og et par bukser med vertikale striber, kom på markedet 14. november, men er nu fjernet fra modehusets hjemmeside. Loewe bragte en undskyldning, der også er fjernet, på Instagram:

»Vi er blevet underrettet om, at et af vore looks kan blive misforstået som reference til et af de mest hadefulde øjeblikke i menneskets historie. Dette har bestemt aldrig været vores intention, og vi undskylder over for alle, der må have følt, at vi var ufølsomme. Sættet er nu ikke længere at finde i vort kommercielle udbud,« lød det.

Det er langt fra første gang, at et modehus bliver kritiseret, fordi forbrugere finder husets tøj stødende.

Tidligere på året kom Gucci i stormvejr på baggrund af et rullekravestrik med indbygget maske og en rød mund, som ifølge kritikere mindede om det såkaldte blackface, hvor man med sort ansigt og rød mund illuderer sorte mennesker.

Nike blev i foråret kritiseret for et par sko, der hævdedes at krænke muslimer, ligesom Adidas trak sin Ultraboost Uncaged-linje, som var designet til at hylde sort kultur, men som bestod af aldeles hvide sko, hvilket affødte massiv kritik på sociale medier.

Ekspert: Forbrugere er blevet krænkelsesparate

Årsagen til, at modehuse gang på gang støder forbrugere, bunder ifølge modeekspert Chris Pedersen i flere forhold. Han peger dog først og fremmest på en krænkelsesparathed, der hersker i offentligheden.

»Forbrugerne er blevet sarte. Når jeg ser Loewe-designet tænker jeg, at vi må holde op, for det er ikke en dragt, der minder om KZ-lejre. Det er helt tydeligt, at nogle blot leder efter noget at blive forarget over – der er en krænkelsesparathed derude, hvor det føles, som om man leder efter det mindste at blive forarget over,« siger Chris Pedersen.

Gucci blev i februar kritiseret for denne striktrøje, som forbrugere mente havde referencer til blackface. Modehuset erkendte og undskyldte efterfølgende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gucci via Bestimage.

Modebranchen står i dag over for en svær udfordring i balancen mellem provokation og kommerciel accept, mener Chris Pedersen. Han peger på, at offentligheden i langt højere grad forholder sig til modehuse, end den gjorde for ti eller 20 år siden.

»Det skandaløse er en del af modens væsen. Mode handler om at overskride grænser – om at udfordre og gøre alt det, man ikke må. Det er det, der gør moden sjov. Den balance er lige nu svær at finde, for moden er blevet kommerciel, og vi kan på grund af billedkulturen forholde os til moden på en helt ny måde. Det er en mediestrøm, hvor folk kan blive forargede, selv om de aldrig kommer i nærheden af tøjet,« siger modeeksperten.

Chris Pedersen, modeekspert

»Det er en mediestrøm, hvor folk kan blive forargede, selv om de aldrig kommer i nærheden af tøjet.«


Chris Pedersen påpeger, at der findes talrige eksempler på tøj, der har krydset grænsen til det stødende.

»Det virker, som om moden ikke lærer noget. I gamle dage var moden forbeholdt en meget lille overklasse, men nu kommer den ud og rammer ekstremt bredt – det tror jeg ikke, at mange modehuse er gearede til. De forstår i virkeligheden ikke, at folk stiller dem til ansvar. Samtidig lever modevirksomheder af, at folk kender husets navn. De skal derfor ramme en balance, hvor de forarger, så de får opmærksomhed, men samtidig må de ikke forarge for mange,« siger Chris Pedersen.

Marc Jacobs blev beskyldt for at krænke rastafari-kulturen, da han i 2016 stylede sine modeller med farverige dreadlocks. Fold sammen
Læs mere
Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix.

»Hvide, rige veluddannede«

Problemet opstår ikke kun i forbindelse tøj, der afføder kritik for at være racistisk eller nazistisk. Nogle modehuse er tilmed havnet i en shitstorm på baggrund af kulturelt tyveri.

Eksempelvis løb modehuset Gucci ind i kritik, da det sidste år sendte modeller med turban ned ad catwalken, ligesom Marc Jacobs kom i stormvejr, da han i 2016 udstyrede sine modeller med dreadlocks og blev anklaget for at krænke rastafari-kulturen.

Ifølge Chris Pedersen har tøj dog altid været inspireret af kulturer. Modebranchen bør derfor ikke holde op med at lade sig inspirere af mønstre, former og farver, men derimod tænke over, hvordan den gør dette, mener Chris Pedersen.

»Tøj har altid været kulturel udveksling, men nogle gange lader man sig inspirere, og andre gange er det helt klart et billede på, at hvide mennesker rejser rundt og stjæler med arme og ben uden at give noget tilbage. Moden, tøjet og kreativiteten er en måde at se hinanden og udveksle ideer på. Tager man eksempelvis et autentisk etnisk mønster fra et stammesamfund, så bør modehusene samarbejde med stammen eller give noget tilbage, og det begynder vi at se mere og mere af,« siger han.

Chris Pedersen, modeekspert

»Moden balancerer et sted mellem teateret, kunsten og det kommercielle, og det er en sindssyg svær balancegang, hvis man har en ledelse, der dybest set er forretningsmænd.«


Når modehuse ender i en shitstorm, handler det dog ikke udelukkende om, at forbrugere er blevet sarte. Ifølge modeeksperten er et af branchens problemer, at den har samme ledertyper på topposterne.

»Vi har at gøre med en branche, der er notorisk kendt for at have hvide, rige veluddannede siddende på toppen. Det er pengemænd, der simpelthen ikke ved, hvad der foregår. Moden balancerer et sted mellem teateret, kunsten og det kommercielle, og det er en sindssyg svær balancegang, hvis man har en ledelse, der dybest set er forretningsmænd uddannet på Harvard eller Yale,« siger Chris Pedersen.

Modeeksperten peger på, at skandalesagerne kan blive færre, såfremt virksomhederne tænker over den kulturelle diversitet blandt de ansatte.

»Det, man kan gøre, er at fokusere på, hvem der er ansat i modevirksomhederne. Og overveje, om man har tilstrækkeligt mange ansatte med en anden hudfarve, homoseksuelle og kvinder repræsenteret. På den måde kan man se på, om man træder over nogens grænse. Det tror jeg, at mange modevirksomheder vil begynde at tænke i – altså at have medarbejdere med forskellig social og kulturel baggrund ansat i designstudierne.«