Egyptiske arkæologer har gjort en af de vigtigste opdagelser i 100 år

En by i Egypten, der er 3.000 år gammel og har været begravet i sand, er nu kommet frem i dagslyset. Egyptiske arkæologer har døbt byen Den Gyldne By. Der er tale om farao Amenhotep 3.s gamle regeringsby.

 
I Egypten har man fundet en 3.400 år gammel industriby. »Det vigtigste fund siden Tutankhamons grav« siger kendt egyptolog om fundet. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Mathilde Oddershede Geertsen. Fold sammen
Læs mere

Egyptiske arkæologer har oplyst, at de har fundet en by, der er 3.000 år gammel og har været begravet i sand indtil nu. De oplyser til flere medier, at opdagelsen er en af de vigtigste arkæologiske opdagelser siden fundet af Tutankhamon​s grav i 1922, da den britiske arkæolog Howard Carter dengang afdækkede graven.

De egyptiske arkæologer, med den verdenskendte Zahi Hawass i spidsen, kalder byen Den Gyldne By.

Den gamle by er 3.000 år og sandsynligvis farao Amenhotep 3.s regeringsby. Fold sammen
Læs mere
Foto: Zahi Hawass Center For Egyptology/Ritzau Scanpix.

Ifølge Zahi Hawass drejer det sig om den oldegyptiske by Theben, som i sin tid var Egyptens største by. Byen går tilbage til Amenhotep 3., som regerede fra 1391 til 1353 f.Kr. Han regnes for en af Egyptens mest succesrige faraoer. Det var hans søn Akhenaton, der besluttede at opgive Theben som regeringsby og flytte regering og hof til Akhetaten, i moderne tale Amarna, hvor han og dronning Nefertiti tilbad solen.

Professor i egyptologi Betsy Brian fra det amerikanske Johns Hopkins University bekræfter vigtigheden af fundet og siger til BBC:

»Opdagelsen er den næstvigtigste arkæologiske efter fundet af Tutankhamons grav og vil give os et sjældent indblik i de gamle egypteres liv.«

Betsy Brian peger på, at fundet kan kaste lys over et af de store mysterier i Egyptens historie: Hvorfor Akhenaton og Nefertiti besluttede at flytte til Akhetaten.

Også arkæolog Salima Ikram siger til National Geographic, at der ikke er tvivl om, at det er et usædvanligt fund:

»Det er nærmest et snapshot – en egyptisk udgave af Pompeji.«

Små lerfigurer fundet i Den Gyldne By. Fold sammen
Læs mere
Foto: Zahi Hawass Center For Egyptology/Ritzau Scanpix.

Hvorfor flyttede Akhenaton?

Amenhotep 3. var den niende farao af det 18. dynasti. Han regerede Egypten efter sin far, Thutmose 4. Hans dronning, Teje, var datter af ypperstepræsten, og han var far til Akhnaton. Amenhotep bevarede herredømmet over Syrien og Nubien, og han opførte også flere betydningsfulde bygningsværker, deriblandt to kolossalstatuer af sig selv, Memnonkolosserne, og templet i Luxor. Han fandt desuden også tid til at dyrke kvinder og menes at have giftet sig med flere udenlandske kvinder.

Amenhotep 3.s søn var som nævnt Akhnaton, der oprindelig hed Amenophis 4. og levede fra 1378 til 1362 f.Kr. Han ændrede flerguderiet til troen på én gud, monoteisme. Amenophis 4. indførte Aton som den eneste gud, hvilket var en radikal ændring, for tidligere havde man haft flere guder med skaberguden Amon i spidsen og med et stort og magtfuldt præsteskab omkring sig.

Amenophis 4. skiftede ikke alene navn og udskiftede flerguderiet med en enkelt gud, men flyttede altså også regeringsbyen. Måske var dette et led i et opgør med de magtfulde præster, for i den nye by var det kun Akhnaton og Nefertiti, der måtte bede direkte til guden.

Imidlertid ændrede Akhnatons søn Tutankhamon beslutningen og genetablerede Amon og alle de tidligere guder. Dermed blev Akhnaton slettet af historien og hans navn systematisk fjernet. Først da man opdagede Amarna i 1700-tallet blev Akhenaton genopdaget.

Farvede lerfigurer fundet i Den Gyldne By. Fold sammen
Læs mere
Foto: Zahi Hawass Center For Egyptology/Ritzau Scanpix.

Værdifulde fund

Udgravningen har frembragt juveler, kulørt lertøj, amuletter og mursten med Amenhotep 3.s segl. Fundet er gjort i nærheden af Luxor, cirka 500 km fra Cairo.

Arkæologen Zahi Hawass siger, at »få uger inde i udgravningen viste der sig, til arkæologernes store forbavselse, lermursten. De havde fundet en stor by, som endda var i velbevaret tilstand med næsten intakte mure og med rum, som var fyldt med dagliglivets redskaber.«

Ifølge avisen Egypt Today har nogle af husene været op til tre meter høje, ligesom der er tydelige spor efter gader.

Udgravningen begyndte for syv måneder siden, og flere af byens områder er blevet afdækket, herunder et bageri og en administrationsbygning.

»Mange ekspeditioner har søgt efter denne by, men aldrig fundet den,« forklarer Zahi Hawass. Ifølge Egypt Today har byen ikke været udsat for ødelæggelser, idet indbyggerne blot har forladt den.

En vase med inskription. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix.

Det var muligt at fastslå byens identitet ud fra hieroglyffer skrevet på potteskår. Fra historiske kilder vides det, at der i byen var tre kongelige paladser for Amenhotep 3. og desuden både administrations- og fremstillingsområder.

Egypten har i de senere år lagt stor vægt på arkæologifund for blandt andet at tiltrække turister, som på grund af uro og coronapandemien har været vigende i antal. I sidste uge bar man således faraoer og deres dronninger gennem Cairo i en procession, hvor 22 mumier, 18 konger og fire dronninger blev fremvist. Processionen endte ved Cairos nye Nationalmuseum. Amenhotep 3. og dronning Teje var blandt mumierne, der blev bragt til det nye museum.

Et dyrehoved fundet under udgravningen i nærheden af Luxor. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix.

Foreløbig er kun en tredjedel af byen udgravet, og afdækningen af den fortsætter.

Salima Ikram, arkæolog

»Det er nærmest et snapshot – en egyptisk udgave af Pompeji.«