Egypterne jubler: Vigtigste mumiefund i 100 år

I nærheden af Luxor har arkæologer fundet 30 forseglede kister, der menes at være op til 3.000 år gamle.

Arkæologer fjerner kistelåget på en af de kister, der netop er fundet i El-Assasif i Kongernes Dal i Egypten.   Fold sammen
Læs mere
Foto: Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix

Egyptiske arkæologer har fundet 30 forseglede trækister med mumier i El-Assasif, der er en gammel egyptisk begravelsesby nær Luxor. De egyptiske myndigheder mener, at mumierne muligvis er egyptiske præster,og at de er op til 3.000 år gamle.

Kisterne fremstår med fornemme malerier af egyptiske guder samt hieroglyffer. Da de blev fundet, lå kisterne i to lag med 18 kister foroven og 12 forneden. De egyptiske myndigheder skriver i en pressemeddelelse, at kisterne var ekstremt velbevarede og stadig lukkede, »som de gamle egyptere efterlod dem«.

Inde i de 30 kister ligger 23 voksne mænd, fem voksne kvinder og to børn, siger Egyptens minister for oldtid, Khaled al-Anani. Under pressekonferencen har pressekorpset fået lov til at se to åbne kister, hvoraf den ene indeholder en voksen mand og den anden en voksen kvinde. Begge personer har stadig tekstiler, der helt dækker ansigtet og kroppen.

Undersøgelsen af de 30 kister og mumier er stadig i fuld gang, og man har endnu ikke tydet skriften på kisterne. Når man har gjort det, vil man vide mere om de mennesker, der endte i kisterne. Mumiernes køn kan bestemmes ud fra deres hænder. Mens kvinder blev gravlagt med deres hænder åbne, så var mændenes lukkede.

Der er spekulationer om, hvorfor disse 30 kister er samlet og ikke er blevet plyndret. En af teorierne er, at en præst har gemt kisterne for at undgå, at de blev plyndret. Den arkæologiske leder, Mostafa Waziri, siger således til egyptiske medier, at kisterne var skabt til mandlige og kvindelige præster og børn. Ifølge Egyptens minister for oldtid, Khaled El-Enany, er det første gang siden 1800-tallet, at man har fundet en helt samling af kister.

Kisterne menes at stamme fra det 22. dynasti, der herskede fra 945 til 712 før vor tidsregning. Dynastiet har været kendt som det libyske dynasti, der til en vis grad fastholdt sin egen kultur og aldrig helt blev integreret i det egyptiske.

Fundet betragtes som det vigtigste mumiefund i 100 år og følger i kølvandet på andre vigtige fund i området. Tidligere i år fandt man således andre mumier, og The Guardian skriver, at egypterne håber, at fundene er med til at genoplive turismen, som har været lav siden 2011, da politisk uro brød ud. De egyptiske myndigheder har således optrappet de arkæologiske udgravninger og har dags dato 40 udgravninger i gang.