Efter angrebet i 2015: »Hvis det var lykkedes terroristen at trænge ind, kunne det være gået helt galt«

Jens Allan Jensen overlevede angrebet på Krudttønden. I dag er han koordinator for Krudttønden-gruppen, hvor de, der deltog i mødet i Krudttønden i 2015, mødes hvert kvartal for at udveksle erfaringer.

 
Det er fem år siden, at angrebet i København fandt sted. Se billeder fra dagen i videoen her.

Jens Allan Jensen deltog i mødet i Krudttønden. Spørger man den 57-årige IT-medarbejder, hvad vi har lært af terrorangrebet,  svarer han, at det har gjort det klart, »at der er mennesker, som vil tage ytringsfriheden og demokratiet fra os og mener, at man ikke skal have ret til at kritisere religion«.

»Vores ytringsfrihed og demokrati er under pres,« siger han.

»Der er folk, der vil afskaffe det, og det er danskerne og den danske nation blevet bevidst om. Danmark har tidligere oplevet terror, men det var i form af bombesprængninger. Jeg tror, at angrebene på Krudttønden og synagogen var første gang, at en terrorist brugte et skydevåben og dræbte. Dermed fik man hurtigt sat et ansigt på gerningsmanden, og det fik danskerne til at reagere. Terroristen var en dansk statsborger, som brugte en militær automatriffel til at skyde på civile. Hvis han i stedet havde placeret en bombe, som var blevet demonteret, tror jeg ikke, at folk havde reageret så stærkt.«

Jens Allan Jensen

»Jeg går til alle Lars Vilks møder. Det er en principsag for mig«


Jens Allan Jensen er koordinator for Krudttønden-gruppen, hvor de, der deltog i mødet i Krudttønden i 2015, mødes hvert kvartal for at udveksle erfaringer.

Fredag 14. februar, på femårsdagen for angrebet, mødes gruppen ved Krudttønden for at nedlægge blomster ved mindepladen for filminstruktøren Finn Nørgaard og for bagefter at mødes til spisning.

Hvordan har folk i gruppen reageret på oplevelsen den dag?

»Der har været meget forskellige reaktioner. Der er folk, der har trukket sig tilbage og ikke længere vil deltage i politiske arrangementer, fordi de er bange for det. Jeg har selv reageret modsat og er blevet meget mere udadvendt. Jeg går til alle Lars Vilks´møder. Det er en principsag for mig,« siger Jens Allan Jensen.

Han fortæller, at Krudttønden-gruppen har haft stor betydning for mange af deltagerne. Ved de første møder deltog rigtig mange mennesker, og nu er der 10-12 personer tilbage. Der er også nogle, der  aldrig har deltaget i møderne, fordi de ønsker at lægge det, der skete, bag sig.

»De første møder handlede om at snakke det hele igennem og lægge puslespillet – hvem oplevede hvad? – så vi fik hele hændelsesforløbet kortlagt. Jeg har først selv efterfølgende fundet ud af, at vi, der sad inde i mødesalen, var i stor livsfare, fordi en af de andre mødedeltagere på et tidspunkt åbnede døren ud til gaden, hvor terroristen skød. Han skød mod den åbne dør, men ramte gudskelov ikke. Man kan stadig se skudhullet, men det lykkedes at få lukket døren igen. Hvis det var lykkedes terroristen at trænge ind, kunne det være gået helt galt. Det oplevede jeg ikke selv, jeg fik det først at vide bagefter.«

»Jeg har først selv efterfølgende fundet ud af, at vi, der sad inde i mødesalen, var i stor livsfare, fordi en af de unge, som deltog i mødet, på et tidspunkt åbnede døren ud til gaden, hvor terroristen skød,« siger Jens Allan Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Hvordan oplevede du selv angrebet mod Krudttønden?

»Mødet blev afbrudt af lyden af skud. Først hørte vi nogle tunge skud, og derefter kunne man høre, at politiet skød tilbage med nogle små hurtige knald fra deres tjenestepistoler. Derefter kom to sikkerhedsvagter ind i mødelokalet og fik fat i Lars Vilks og Helle Merete Brix (som var medarrangør af mødet, red.) Det så meget voldsomt ud, men bagefter kunne jeg godt se, at det jo gjaldt om at få dem væk i en fart. De skulle ind i et beskyttet rum i bygningen. Derefter oplevede jeg, at de, der sad foran mig, begyndte at lægge sig ned på gulvet, og det gjorde jeg også. Der var ikke panik eller skrigeri. Mens jeg lå nede på gulvet, udviklede jeg en slags tunnelsyn, hvor jeg ikke kiggede mig til siderne, og derfor lagde jeg ikke mærke til det kaos, f.eks. den åbne dør, der på et tidspunkt opstod i rummet,« siger Jens Allan Jensen.

Da han og de andre deltagere efter terrorangrebet blev samlet på Bellahøj Politistation, bad betjentene dem om at skrive ned, hvad de havde oplevet.

Jens Allan Jensen

»Jeg følte mig godt nok tilpas, så længe politiet skød tilbage, men jeg oplevede det som meget ubehageligt, da der derefter opstod larmende tavshed. Det var meget utrygt, for jeg vidste ikke, hvad der var sket. Havde gerningsmanden skudt betjentene?«


»Hvis jeg ikke havde gjort det, ville jeg i dag ikke have været i stand til at referere, hvad der skete. Jeg noterede, at jeg følte mig godt nok tilpas, så længe politiet skød tilbage, men jeg oplevede det som meget ubehageligt, da der derefter opstod larmende tavshed. Det var meget utrygt, for jeg vidste ikke, hvad der var sket. Havde gerningsmanden skudt betjentene? Det var også meget mørkt i mødelokalet. På et tidspunkt lagde jeg mærke til, at bagdøren til lokalet blev åbnet, og jeg kunne fornemme, at lyset udefra kom ind i lokalet. Jeg besluttede mig for at løbe ud ad bagdøren, og udenfor blev jeg råbt an af nogle andre mødedeltagere, som stod på den anden side af gaden, hvor de havde søgt tilflugt i en opgang. Jeg løb derover og ventede, indtil der var kommet mere politi, der sikrede området.«

»Jeg er blevet mere udadvendt«

Hvor meget fylder oplevelsen i dag i dit liv?

»Meget lidt, men det er noget, jeg har med i baghovedet. Det har ikke gjort mig syg med f.eks. posttraumatisk stress, PTSD, som et par af dem, der var til stede ved mødet den dag, har fået. Jeg er, og det siger min kone også, faktisk blevet mere udadvendt. Jeg er blevet mere politisk engageret end tidligere. I forbindelse med folketings- og kommunalvalg uddeler jeg løbesedler for SF, og det har jeg ikke gjort tidligere. Jeg er også aktiv i Amnesty International, hvor jeg går ud og holder foredrag om ytringsfrihed og demokrati,« siger Jens Allan Jensen og fortæller, at han og hans kone har knyttet venskab med et andet ægtepar, som også deltog i mødet.

»Vi mødes privat ved siden af møderne for resten af krudttøndengruppen. At der i en så tragisk situation kan opstå nye venskaber, finder jeg utroligt positivt og livsbekræftende,« siger Jens Allan Jensen.

Til marts er der for første gang arrangeret et fællesmøde, hvor deltagerne i debatmødet i Krudttønden og festen i Synagogen 14. februar 2015, kan udveksle erfaringer.