Du har fået ny post

De fleste kigger dybt i postkassen efter private breve, og fra i dag er det også slut med papir fra staten. Vi bliver mere digitale, men det håndskrevne brev kan stadig noget særligt.

Posten fra det offentlige bliver i dag digital. Men mødet mellem teknologi og tradition skaber også nye muligheder for det gammeldags brev. Grafik: Lone Halse Blinkenberg Fold sammen
Læs mere

Kære læser,

Hvornår har du sidst modtaget et brev? Et godt gammeldags, håndskrevet brev, hvor du i spændt forventning bryder kuvertens forsegling med et »ritsj«. Eller en knitrende rudekuvert, hvor du frygter en regning eller rykker og håber på en fuser?

Hvis du er lige som de fleste, er det sidstnævnte, du oftest modtager. Erhvervspost og breve fra staten fylder nemlig stadig mest i postsækkene. Men som du måske allerede ved, bliver den post, du modtager fra det offentlige, fra i dag sendt elektronisk frem for fysisk. Det er der i hvert fald 97 procent af danskerne, som er klar over ifølge Digitaliseringsstyrelsen.

Det er ikke nyt, at man kan få digital post fra det offentlige. Over tre millioner personer er allerede tilmeldt indbakken på borger.dk eller e-boks.dk, mens cirka 450.000 personer er fritaget. For eksempel fordi de har et handicap eller står uden computer. I dag sluses så de resterende 1,2 millioner danskere over 15 år på nettet og skal fremover forvente offentlig post i form af bits og bytes.

For mange er der dog noget nostalgisk, nærmest magisk over frankerede kuverter, krøllede postkort og møjsommelige kædebreve. Selv de offentlige breve kan for nogle være svære at vinke farvel til. Men den digitale post giver en masse fordele, forklarer Digitaliseringsstyrelsens kampagneleder, Louise Palludan Kampmann.

Vi kan modtage og besvare post, hvor og hvornår vi vil, og den arkiveres automatisk. Vi skal ikke ud og købe papir, konvolutter, frimærker eller ringbind til reolerne, men kan sidde i sofaen og ordne det hele. Med NemID bliver posten angiveligt mere sikker, og der er ingen fare for at breve bliver væk undervejs. De kan altid spores i cyberspace. Og ikke mindst sparer staten hvert år en milliard kroner, som nu kan bruges på andet end porto og rudekuverter.

Et stykke af afsenderen

Undersøgelser af postvaner viser dog, at breve oftere bliver læst, når de ankommer fysisk. Et virkeligt brev er ganske enkelt sværere at ignorere end en e-mail, som let forsvinder i en indbakkes dyb af ubesvarede meddelelser. Vi har sværere ved at læse på skærm, og ifølge retoriker og kommunikationsforsker Anne Katrine Lund har vi derfor endnu sværere ved at forstå de ofte snørklede beskeder fra det offentlige, når de er digitale frem for analoge.

»Hver gang man får et brev, får man et stykke af afsenderen. Det er som at være i stue med dem, og det skaber en relation. Det er de samme briller, vi kigger på offentlige breve med. Vi ved jo godt, at det ikke er vores egen »kære skat«, vi får besked fra, når skattevæsenet skriver. Men når vores navn står på brevet, forventer vi, at det er rettet til os som menneske og ikke bare et matrikel- eller CPR-nummer. På den måde kan brevet være en brobygger, men det er her, det offentlige ofte snubler. Tit forstår man som modtager simpelthen ikke, hvad afsenderen vil.«

Anne Katrine Lunds opfordring til det offentlige er derfor at skrive mere modtagerorienteret i stedet for bare at »sætte strøm på det, de gør i forvejen«. Hvis ikke nu, så i anden bølge. For når vi modtager et brev, rammer det uundgåeligt noget personligt. Mest på papir, men også digitalt.

Hos Digitaliseringsstyrelsen er man bevidst om, hvor kontakten kan forbedres, og næste skridt bliver at skabe nye postvaner hos danskerne. Sammen med resten af landets befolkning skal vi lære at huske at tjekke den digitale postkasse lige så ofte, som vi tjekker den fysiske.

»Vi skal have en ny vane ind på rygraden. Indtil det sker, husker vi borgerne på det med annoncer og reklamer, og man kan få besked, hver gang man modtager sin digitale post. Når nu brevene ikke ligger på køkkenbordet, ligger der til gengæld en SMS på din telefon,« siger Louise Palludan Kampmann.

Sokker og signalværdi

Også Post Danmark har længe forberedt sig på den nye digitale virkelighed. Nedgangen i breve får snart et yderligere dyk, men handelen på nettet vokser, og som kommunikationschef Morten O. Nielsen udtrykker det, kan et par nyindkøbte sokker stadig ikke sendes digitalt.

Samtidig opstår der nye muligheder i mødet mellem tradition og teknologi. Mobilporto giver frimærkesamlere grå hår i hovedet, men letter processen for andre, og med en app kan man afsende et foto taget med mobilen som et fysisk postkort. Det moderne menneske kan ifølge Post Danmark både lide at afsende digitalt og at modtage ting fysisk. Og især de unge har taget de traditionsprægede tiltag til sig.

»Hos unge er brevet overraskende populært og har fået en renæssance. Man skulle tro, de unge var mere digitale, men undersøgelser viser, at de tager det mere alvorligt, når de får noget på papir,« siger Anne Katrine Lund.

Hun foreslår, at brevets succes kan skyldes, at de unge ikke er lige så belastede af mange elendige breve, som ældre er det. For yngre personer er brevet simpelthen stadig noget specielt.

»Et rigtigt brev er økologi over fastfood. For de fleste mennesker er et brev fra mig til dig - især et håndskrevet - noget af det allerstærkeste. For så har man virkelig villet det. Man har sat sig ned, brugt sine fingre, fundet et frimærke og fragtet det hele vejen til postkassen. Det har en meget kraftfuld signalværdi. Man bruger det, når man virkelig gerne vil sige noget. En kærligheds- eller krigserklæring.«

En ny niche

Udsagnet bakkes op af fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen. Han forklarer, at brevet blandt de unge udvikler sig til noget mere eksklusivt og nichepræget. Ligesom et armbåndsur, der ikke længere blot måler tid, men er et smykke, får brevet stærk signalværdi. E-mails og sociale medier vil stadig tilbyde andre og flere muligheder, men det fysiske brev bevarer sin berettigelse, når man gør noget ud af det.

»Sociale medier har faktisk gjort de unge bedre til at skrive. Ikke nødvendigvis til at stave, men til at udtrykke sig på skrift. Der er langt flere unge amatørforfattere end tidligere, og flere unge skriver af lyst,« siger Klaus Æ. Mogensen.

Han forklarer, at der altid vil være noget særligt ved at få en håndskreven indbydelse med klistermærker og sløjfe, et kærestebrev med parfume eller læbestift eller en tegning fra barnebarnet. Når virksomheder sender fysisk materiale til udvalgte personer, viser de med den ekstra omkostning og anstrengelse, at de vil modtageren lidt mere. Rykkere vil sandsynligvis også stadig finde vej til postkassen, så man ikke kan bruge spam-filteret som undskyldning. Og et gækkebrev fungerer unægteligt bedst, når man ikke kan spore afsenderen digitalt.

Unge brevskriveres klub

Det særlige ved det håndskrevne brev, har man også fået øje på i den frivilligt drevne brevklub »Post A Letter Social Activity Club«, eller bare »Pal-Sac«, hvor folk i alle aldre mødes på en gang om måneden for at skrive og kreere kreative og unikke breve i ren klippe-klister-stil. Materialerne er doneret af brugerne selv og sponsoreret af blandt andet Post Danmark. Alle er velkommen, men særligt studerende har taget konceptet til sig.

»Der er uden tvivl et socialt aspekt i det. Folk kommer i par eller flok og mødes over brevskrivningen og en kop te eller kaffe. Der er nemlig noget exceptionelt ved det håndskrevne brev. Det er noget andet end bare at skrive mails og mails og mails. Der er tid til fordybelse, og vi ser, at folk lige stopper op og tænker over formuleringer,« siger Charlotte Mærsk Pank, som sammen med to andre står for arrangementerne i København.

Pal-Sac startede oprindeligt i Canada, men har på få år spredt sig til flere egne af verden. I Danmark ligger der også en klub i Aarhus og Aalborg, og for tiden samarbejder de københavnske brevskrivere med kunstmuseet Arken i anledning af en udstilling om Skagensmalerne Michael Ancher og P.S. Krøyer, hvor en brevkorrespondance giver indblik i de to kunstneres venskab.

Måske er det netop fordi, de unge er vokset op i en anden verden, hvor alt foregår meget hurtigt og digitalt, at det har en særlig effekt at lave noget i hånden.

»Vores opfattelse er, at et brev er blevet lig med tid og kvalitet. Ligesom at hjemmestrik er blevet fedt, fordi det udstråler overskud at tage sig tid til at strikke en sweater, er det at skrive et brev og gøre det unikt et helt andet udtryk for kvalitet end hurtige mails,« siger Charlotte Mærsk Pank.

I flow med tiden

Har man ikke lige en person at sende et brev til, kan det at skrive til sig selv faktisk også have en stor effekt. Psykologiske forsøg har siden 1986 vist, at immunforsvaret forbedres væsentligt hos folk, som skriver til sig selv om blandt andet følelser og traumatiske oplevelser. Samtidig med, at de får det bedre mentalt. Forklaringen er, at man med den dagbogsagtige friskrivning kommer i såkaldt flow og får åbnet og bearbejdet ting, man ikke nødvendigvis er bevidst om i dagligdagen.

Sådan et brev kan gemmes i en kuvert til ens fremtidige jeg, og netop den metode er digitaliseret på nettet på hjemmesiden FutureMe.org. Her skriver man en e-mail til sig selv - eller andre - og bestemmer selv, hvornår den lander i indbakken. På den måde kan internettet også ses som supplement, snarere end modstander, til brevet.

Selv om sentimentale sjæle kan knibe en tåre over det fysiske brevs umiddelbare forsvinden, er det måske bare nostalgi. Udvikling sker, men postkort dukker stadig op, måske bare afsendt med mobilen. Det Kongelige Bibliotek gemmer fortsat korrespondancer til eftertiden, nu også bare fra mail, og det lange, personlige brev kan du stadig skrive. Så er det op til dig, om du vil tilføje billeder, video og lyd eller håndskrift og udklip.

Har du lyst til at give dit besyv med, er du i hvert fald som altid velkommen til at sende redaktionen både en hurtig e-mail eller et godt gammeldags brev.

Venlig hilsen din journalist

Anders Buch-Larsen