DRs nye nyhedspodcast er hverken eller

Der sker noget med indholdet, når DR rykker fra flowradio til podcast. I hvert fald hvis man skal dømme ud fra det nye, hurtige nyhedsformat »Tiden«.

Lederen af det italiensk højrefløjsparti Fratelli d'Italia, Giorgia Meloni, er en af dem, man kan møde i DRs nye nyhedspodcastformat. Arkivfoto: Piero Cruciatti/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

DR er i vælten for tiden. Sådan som DR som regel er. Det skal de også være derude i Ørestad, for det, der kommer ud af radioer, tv-skærme – og i stigende grad af vores iPads og mobiltelefoner – er med til at fortælle os, hvem vi er.

Det er fra den statsstøttede public service-station, vi skal kunne blive klædt på til være en del af det danske samfund og verden i det hele taget ud fra et dansk perspektiv. Derfor er nyhedsstoffet helt afgørende for mediemastodonten.

Hvis man skal beskrive den seneste ommøblering af ressourcerne i DR, så skærer man ned på flowstoffet – også på nyhedsområdet – for i stedet at flytte en masse indhold over på det, der er fremtiden: podcast. Og et eksempel på den manøvre finder man med det nye format »Tiden«, som så dagens lys i sidste måned, og som udsendes digitalt fem dage om ugen.

Hør bare, hvad Sofie Tholl, redaktionschef for podcast i DR Nyheder, siger om nyopfindelsen i den pressemeddelelse, der lancerede nyskabelsen:

»Danskerne hører i stigende grad podcasts. Og vores erfaring med ’Genstart’ er, at når man gør sig umage med at fortælle levende og vedkommende, så er der stor interesse for at lytte til nyheder på podcast. Derfor udvider vi nu vores digitale tilbud af nyhedspodcasts, hvor ’Tiden’ skiller sig ud ved at være endnu mere aktuel, så brugerne er klædt på til den dag, de står op til. Den er fortalt med samme omtanke som ’Genstart’ og med perspektiverende vinklinger, så man opnår en bedre forståelse af tiden, vi lever i.«

Stemmer i telefonen

DR håber altså at »Tiden« er noget, man vil proppe i ørerne for at blive klogere på aktuelle temaer. Nu nævner redaktionschefen selv det – med rette – roste og meget aflyttede format »Genstart«, der beskæftiger sig med blot en enkelt historie ad gangen.

Den fortælles med en enkelt gæst – som regel en journalist med indgående kendskab til et område eller en forsker, der kan formidle. Det giver en enestående mulighed for at give den almindelig lytter alt det, han eller hun behøver at vide lige nu, drevet frem af dygtig journalistisk disponering og perspektivering.

Men »Tiden« lægger sig et eller andet sted mellem netop »Genstart« og en almindelig radioavis. Tre emner skal igennem maskinen, men man spørger sig selv: Hvorfor netop lige de emner? Ikke at de ikke kan være relevante nok, men er det døgnets vigtigste?

Stilen er hurtig: en kaskade af frække lydklip, der føjer sig ind i værten Simon Stefanskis oplæg. Lækker, hidsende underlægningsmusik og en metallisk tikken, der vel skal minde os om pulsen. Og så naturligvis de stemmer, der på telefonen skal belyse et givent emne. Eksperterne leverer i høj grad erfaringsinterview i de par udsendelser, jeg lyttede til. Den ph.d.-studerende, der ved en masse om italiensk politik, skal for eksempel beskrive sin oplevelse af selv at være til stede ved den – måske/måske ikke – neofascistiske italienske kandidat Giorgia Melonis vælgermøde.

Berlingskes egen Rusland-korrespondent, Emil Rottbøll, skal beskrive sine egne, i øvrigt stærkt ubehagelige, oplevelser af nærmest at være mobbet ud af Rusland med en diffus spionanklage i nakken. Og så er der alle de almindelige mennesker: Den tendens, at flere og flere går hjemme for at passe deres børn, illustreres ved at ringe til en jysk kvinde, der har valgt at gøre netop det – ungerne larmer illustrativt i baggrunden.

Man skal føle historien

Men perspektivering er der egentlig ikke meget af. I historien om den hjemmegående kvinde, der har sagt sit arbejde på Jobformidlingen op for at tage sig af sine tvillinger, følges der for eksempel ikke op af de politiske perspektiver: Hvad betyder det for samfundet, hvis kvinder ikke vil være på arbejdsmarkedet? Er dette en bombe under offentlige pasningsgarantier? Hvad mener psykologer er bedst for børn? Eller hvad man nu kan finde på. Og når man taler med en erfaren journalist fra Nordjyske om fiskekvotekongen Henning Kjeldsen fra Skagen, handler det mere om at tale om en mut og lukket mand end om fiskeripolitikken.

Det er sådan set klassisk nok eksekveret: Man vil gerne have lytterne til at føle historien. Man vil gerne have folk til at tale om historierne. Man ved, at podcast i mange tilfælde kræver en øget form for identifikation. Men jeg er ikke sikker på, at det er nok for mig. Hvis jeg skal have nyheder, skal det være på den hårde måde. Hvad er konsekvenserne af det, jeg hører? Hvad betyder det for lige netop mig?

»Tiden« har lidt svært ved at løfte sig ud over det anekdotiske plan med sine tre historier på de 20 minutter, forskerne fortæller os er ideelt til streaming. Det blive ligesom for lidt meget af tiden.

Og det giver anledning til en refleksion over, hvad overgangen fra flowradio – eller tv, for den sags skyld – til podcast og streaming betyder for indholdet.

Hersker der et andet krav om underholdning, tempo, personlig identifikation, anekdotisk tilgang, når man endnu mere bevidst skal vælge at sætte noget i ørerne? Noget kunne tyde på det, og det er ikke umiddelbart en fordel.