DR-medarbejdere kan nemt søge i DRs arkiv – men danske museer og journalister må ikke

Politikere fra flere partier og en lange række kulturpersonligheder og tidligere DR-ansatte vil have DRs arkiv frigivet. DR siger, at det ikke er så nemt, som man får det til at lyde.

Jens Frederik Lawaetz fra Danmarks Radio under generalprøve på de første tv-udsendelser. Kun 400 mennesker havde dengang et fjernsyn, men Berlingske og Politiken havde inviteret sine læsere til begivenheden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Poul Petersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

DR bør åbne sit enorme arkiv fra sine næsten 100 år som medie for danskerne. Det er en holdning, som deles af politikere på alle fløje og en række kulturchefer.

For når vi alle sammen har betalt for materialet, hvorfor kan vi så ikke tilgå det, er holdningen.

En af stemmerne er Morten Hesseldahl, direktør på Gyldendal og tidligere kulturchef i DR, som i en nylig kommentar i Berlingske skriver om DRs arkiver:

»I 2025 fylder DR 100 år, og jubilæet ville være en naturlig anledning til omsider at åbne arkiverne og give befolkningen adgang til den historie i lyd og billeder, den selv har finansieret og selv har skabt, og som ingen offentligt finansieret institution har ret til at holde tilbage,« skriver Hesseldahl.

Hesseldahl henviser blandt andet til DRs public service-kontrakt for 2015-18, hvor det fremgår, at »DR skal fremme digitaliseringen af programarkiverne for blandt andet på denne måde at give borgerne adgang til sine programarkiver«.

Morten Hesseldahl, administrende direktør i Gyldendal. (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Folkegaven, der aldrig kom

Allerede i 2006 sagde DRs direktion, at DRs mediearkiv skulle stilles frit og gratis til rådighed for danskerne. Det bemærkede en række kulturpersonligheder i et nyligt debatindlæg i Politiken. Den annoncerede folkegave blev til DRs platform Bonanza, hvor man kan finde en del udsendelser. Men de udgør kun en brøkdel af DRs arkiver.

Indlægget var underskrevet af Christina Rosendahl, forkvinde for Danske Filminstruktører, Leif Lønsmann, tidligere radiodirektør i DR, Jørgen Ramskov, direktør i Producentforeningen, Morten Hesseldahl, direktør i Gyldendal, Niels Frid-Nielsen, kulturkommentator, Nikolaj Scherfig, formand for bestyrelsen for Danske Dramatikere, Benjamin Boe Rasmussen, formand for Dansk Skuespillerforbund og Peter Adolphsen, forperson for Danske Skønlitterære Forfattere. Flere af underskriverne har også haft ledende stillinger i DR.

På »Kulturen på P1« var sagen oppe i forrige uge, hvor Niels M. Jensen fra Danske Museer sagde, at det kunne være meget gavnligt for museerne at »få adgang til den vigtige del af Danmarks kulturarv, som ligger i arkiverne, men som vi ikke har adgang til – sådan lige umiddelbart i hvert fald.«

»Åbenlyst«, at det burde være tilgængeligt

Netop nu er der medieforhandlinger i gang, og både Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten har ifølge debatindlæggets forfattere sagt, at man gerne så DRs arkiver bliver frit tilgængelige.

Kulturordfører Søren Søndergaard (EL) udtrykte det for eksempel således i Altinget:

»Det er åbenlyst, at DRs arkiver skal være tilgængelige,« sagde Søndergaard.

Men helt så åbenlyst er det ikke. Det siger Mette Skou Lauridtsen, der er afdelingschef i DR Jura, indkøb og rettigheder.

»DRs arkiv er i stort omfang digitaliseret – dog er meget af det ikke i en kvalitet, så man kan stille det til rådighed på en streamingtjeneste, ligesom der for eksempel mangler metadata. Derudover skal rettighederne til hvert enkelt program cleares,« siger Mette Skou Lauridtsen.

Det danske rettighedssystem er nemlig bygget op sådan, at rettighedshavere og medvirkende skal have penge, hver gang et program genudsendes eller streames, forklarer hun.

Tonny Skovgaard, vicedirektør, Det Kongelige Bibliotek. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Søndergaard .

Dermed ville der opstår problemer med, hvem der skulle betale, når rettighedshavere og medvirkende i DRs gamle programmer skulle have royalties.

Tonny Skovgård Jensen er vicedirektør på Det Kongelige Bibliotek. Han gør i et debatindlæg i Politiken – som ikke er tilgængeligt på nettet – opmærksom på, at alle borgere kan gå ind på Det Kongelige Bibliotek i Aarhus og København og se DRs udsendelser. Studerende og forskere ved landets universiteter kan få adgang til indhold fra alle kanaler online via Mediestream.

Størstedelen af DRs arkiver er allerede digitaliseret i et arbejde, som blev fuldført i 2017. Man har udvalgt 70 procent af alle radio- og tv-materialerne i DRs arkiver og cirka 140.000 pressefotos og andre historiske fotografier, kan man læse på DRs hjemmeside. DRs fysiske radio og tv-arkiv består af 900.000 timers radio og tv.

For DRs eyes only

Men som tidligere nævnt af Mette Skou Lauridtsen fra DR, er kvaliteten af særligt det første digitaliserede materiale ikke godt nok til moderne streamingstandarder, hvorfor det ikke bare lige ville kunne lægges på en streamingtjeneste.

»Vi er først og fremmest glade for arkivet, som vi jo kan bruge til at fortælle om danmarkshistorien. Vi er helt enige i, at programarkivet er en enorm vigtig del af dansk kulturarv. Vi bruger arkivstoffet i rigtig mange sammenhænge, og vi stiller alt det indhold til rådighed, som rettighedsaftalerne tillader,« siger hun og fortsætter:

»Vi har sammen med Det Kongelige Bibliotek foreslået den løsning, at flere skal kunne tilgå arkivet gennem bibliotekets eksisterende onlineløsning. Det ville dog kræve en investering, da det blandt andet ville kræve yderligere indeksering og flere udbetalinger af rettighedspenge,« siger Mette Skou Lauridtsen.

Formanden for Danske Museer sagde til »Kulturen på P1«, at det var ærgerligt, at museerne ikke kunne søge i DRs arkiver, så de kunne finde frem til arkivmateriale, de kunne bruge i historieformidlingen. Hvorfor kan de ikke det?

»Danske museer har faktisk clearet rettigheder til arkivmateriale til brug i udstillinger via Copydan. De kan få programmerne stillet til rådighed ved at bede om det og betale for clearing. Det, de efterspørger, er at kunne søge i arkivet. Det ville de kunne ved hjælp af den løsning, som DR foreslår med Det Kongelige Bibliotek.«

Det virker, som om det allerede er meget nemt for DR-medarbejdere at søge i arkivet. Hvorfor ikke stille den mulighed til rådighed for museerne eller eksempelvis journalister på andre medier, der researcher?

»Vi kan ikke bare give adgang til et internt system. Både på grund af rettigheder, og også fordi det er et internt system, der rummer mange forskellige typer materiale – også for eksempel råbånd. Til gengæld vil løsningen med Det Kongelige Bibliotek give lige præcis den mulighed, du nævner.«