Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
»DR tilpasser sig udviklingen ved at samle P3’s og DR3’s kræfter, og viderefører ungetilbuddet under et nyt, stærkt og mere sammenhængende P3.«
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra DR.
Informationen er ikke spritny, da DR allerede meldte ændringer ud sidste år, men nu bliver der sat endnu flere ord på, hvad der skal ske.
»Opgaven, DR3 har haft med at levere tv-indhold, er fortsat en vigtig hjørnesten i det nye P3-tilbud. Men for at skabe en højere grad af genkendelighed blandt utallige andre tilbud, samles ungeindholdet under ét navn i stedet for to.«
Det betyder også, at det hele nu indgår under ét limegrønt P3-logo, og det er uanset, om man streamer fra dr.dk, er på DRs hjemmeside eller lytter til DRs radio- og podcastprogrammer.
»Det er en kæmpe øvelse at samle to så store og succesfulde brands. Vi vælger at videreføre P3-navnet, som i forvejen er stærkt og favner bredt, men indholds- og genremæssigt kommer det med tiden til at få et nyt udtryk,« siger ledende redaktionschef i DR Ung Malene Birkebæk
»Det her er kun startskuddet, og derfor vil det også tage et stykke tid, før den fulde karakter af det nye P3 afspejler sig i det indhold, der når ud til brugerne.«
Hun fortæller, at DR også oplever den massive konkurrence om de unges opmærksomhed, og at sammenlægningen skal skabe et entydigt, dansk ungetilbud.