DR-journalist til kolleger: »I må ikke stoppe mig og tale om sygdom, for jeg ved ikke, om jeg bryder sammen«

Som kulturjournalist på TV-Avisen har Niels Frid-Nielsen rejst verden rundt og mødt kulturlivets stjerner. En dag får han at vide, at han har en tumor i hjernen, som han kan dø af. I denne uge udsendte han bogen »I en tynd tråd – om at leve med en alvorlig sygdom«.

»Jeg har fortalt hundredvis af historier gennem mit lange journalistliv, men denne her er måske den vigtigste. Det er i hvert fald den, der har gjort mest ondt.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold

Kun et par uger før han får den fatale besked om, at han har en hjernetumor på størrelse med en mandarin, kommer Susanne Bier hen til ham i lufthavnen i København.

TV-Avisens kulturredaktør, Niels Frid-Nielsen, er på vej til Berlin, hvorfra han skal dække European Film Award. Da den prisbelønnede filminstruktør tilfældigt kommer forbi det sted, hvor Niels Frid-Nielsen står og spiser noget hurtig lufthavnsmad, standser hun og kommer hen til ham.

»Kan du ikke se, jeg spiser?« siger han vrissent til hende.

»Jeg gider ikke tale om film, mens jeg spiser, vel!«

Susanne Bier ser med forundring på ham, trækker desorienteret på skuldrene og går.

Han finder aldrig ud af, hvad hun ville have sagt. Men både Susanne Bier, som han har kendt gennem mange år via sit arbejde, og skuespilleren Mads Mikkelsen modtager priser samme aften.

»Efter operationen tænker jeg meget over min adfærd i perioden op til den dag, hvor jeg for otte år siden får at vide, at jeg har en hjernetumor. Jeg er ikke i tvivl om, at noget i min personlighed har været forandret,« siger Niels Frid-Nielsen.

»Efter operationen tænker jeg meget over min adfærd i perioden op til den dag, hvor jeg for otte år siden får at vide, at jeg har en hjernetumor. Jeg er ikke i tvivl om, at noget i min personlighed har været forandret,« siger Niels Frid-Nielsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

I flere situationer har tumoren slået igennem som en utålmodighed. Som en urimelighed over for andre mennesker og en manglende empati. En kameramand, han er på optagelse med i USA, får således et ordentligt møgfald.

Han kan ikke identificere sig med den adfærd.

Det frosne øjeblik før narkosen

27. maj udsendte Niels Frid-Nielsen bogen »I en tynd tråd – om at leve med en alvorlig sygdom«. Her skriver han om sine år som journalist med rejser rundt i verden og møder med kulturlivets stjerner. Og om pludselig at være patient med en livstruende sygdom. Undervejs må han indse, at tumoren har ændret hans personlighed. Men hvordan og hvor meget? Og kan han nogensinde blive sig selv igen?

Niels Frid-Nielsen

»Hvis noget går galt, og jeg ikke vågner igen, har det været et godt liv. Jeg er midt i 50erne, og jeg har virkelig fået lov til at leve alle mine drømme ud. Ikke mindst har jeg en god familie, som jeg er glad for.«


»Jeg har fortalt hundredvis af historier gennem mit lange journalistliv, men denne her er måske den vigtigste. Det er i hvert fald den, der har gjort mest ondt.«

Mandag den 30. januar 2012 begynder ellers som en ret almindelig dag. Han har lidt af hovedpine og træthed i længere tid, så han går til lægen. Få timer efter befinder han sig i en MR-scanner på Rigshospitalet, og allerede næste morgen klokken otte ligger han klar på operationsbordet.

Han ved, at det er en risikofyldt operation. At han kan blive invalideret eller dø. Men også, at der er en pæn chance for, at han vil overleve operationen, selv om han synes, at de procenter, hjernekirurgerne giver ham, er lige lovlig små.

»Jeg er i chok, det hele er gået så hurtigt, men jeg husker, at jeg oplever det dér frosne øjeblik, inden jeg er bedøvet af narkose:

Hvis noget går galt, og jeg ikke vågner igen, har det har været et godt liv. Jeg er midt i 50erne, og jeg har virkelig fået lov til at leve alle mine drømme ud. Ikke mindst har jeg en god familie, som jeg er glad for. Så jeg ligger ikke og angrer. Men – jeg er bestemt ikke klar til at sige farvel.«

Da Niels Frid-Nielsens kone og børn kommer ind på stuen umiddelbart før operationen, vil han gerne sige noget dybt til dem. Noget betydningsfuldt og noget særligt, hvis nu …

»Men jeg er så omtåget af narkose på det tidspunkt, at jeg ikke får sagt noget, der er særlig sammenhængende.«

Siden har han mange gange tænkt på – og tænker stadig på – hvor lidt der skal til, før det kan gå galt.

»Et forkert snit eller et par sekunders manglende koncentration fra kirurgen, og jeg var havnet på den anden side af denne her hårfine grænse mellem liv og død. Den tanke forsvinder aldrig.«

Jeg kan være død i morgen

Efter tre timer på operationsbordet vågner han lidt senere op af narkosen.

»Jeg føler mig glad, jeg er i live, i hvert fald indtil videre. Men samtidig tænker jeg: »Det er fantastisk, men der ingen garanti for, at jeg også er i live om fem dage. Eller om ti år. Jeg kan gå ud foran en bus på Blegdamsvej i morgen og være død«. Derfor har nuet lige siden været mit mantra.«

»Jeg prøver på at være meget opmærksom over for andre mennesker og i alt, hvad jeg foretager mig. Jeg sætter mig ind i den nye dag og tager den til mig,« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Inden Niels Frid-Nielsen mødes med Berlingske har han gået en tur på tre-fire kilometer gennem det gamle København. For at kunne være mest muligt til stede mentalt, som han siger.

»Jeg har fået denne her gave, som livet er, og noget af det allervigtigste for mig er at være nærværende. Hver eneste dag lever jeg intenst med en skærpet opmærksomhed, lige fra jeg vågner om morgenen. Jeg smager på det, jeg spiser. Jeg er bevidst om, hvorvidt jeg skal have te eller kaffe i dag, og jeg prøver på at være meget opmærksom over for andre mennesker og i alt, hvad jeg foretager mig. Jeg sætter mig ind i den nye dag og tager den til mig,« forklarer han.

Niels Frid-Nielsen

»Uden at gøre mig selv til mere, end jeg er, så vidste mange, at jeg havde været meget syg. Det var mig magtpåliggende, at ingen skulle kunne sige: »Nå, ham Niels Frid har da helt tabt småkagerne«.«


Hver dag begynder han med en times samvær med sin familie.

»Vi læser aviser, diskuterer nyheder og begivenheder og taler om stort og småt. Den start på dagen er blevet særligt vigtig.«

Samtaler med Bille August

I otte måneder efter operationen er Niels Frid-Nielsen sygemeldt fra TV-Avisen.

Det bliver måneders kraftpræstation og livtag med hver eneste dags nye udfordringer i et forsøg på at blive rask og komme tilbage.

»På det tidspunkt er jeg ikke i stand til at læse andet end korte billedtekster,« siger han.

»Jeg begynder at løbetræne. Først rundt om Utterslev Mose, så tager jeg Gentofte Sø med, og pludselig kan jeg løbe 12-15 kilometer. Det bliver et vigtigt led i retning af, at det kan jeg så også. En succes at komme videre på.«

To år har han brugt på at skrive bogen, som henvender sig til de 1.500-1.600 danskere, der hvert år får at vide, at de har en hjernetumor. Men også til andre, som har mærket mørket og været langt nede. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Han har altid elsket musik. At gå til koncerter, tage på kunstudstillinger, besøge museer, læse bøger og tage en tur i biffen som ægte filmnørd klokken 11 om formiddagen.

»Alt det kommer mig til gode, for jeg genfinder min glæde ved noget af det, der siden jeg var helt ung har haft så stor betydning. Det er bare at tage ned fra hylderne. Forskellen er, at jeg i dag oplever mere intenst, jeg er mere følsom og hudløs og tager det hele mere ind.«

Det hjælper at tale om det, han har oplevet, finder han ud af. Med sine nærmeste, men også med mennesker, han har lært at kende via sit arbejde som kulturredaktør, filmanmelder og forfatter til flere bøger.

Gennem samtaler med filminstruktøren Bille August og forfatterne Peter Høeg, Christian Jungersen og Peter Øvig forstår Niels Frid-Nielsen bedre sin sygdom, og hvad den har forandret.

»De talte med mig i timevis. Mennesker, som jeg havde troet udelukkende var professionelle relationer, men som viste sig at være mere end det. Fælles for dem er, at de virkelig kender til dybden i den menneskelige psyke.«

Tilbage til studiet og liveoptagelser

Ud over fysisk genoptræning tager Niels Frid-Nielsen ud til Center for Hjerneskade på Amager. Han bryder sig ikke om ordet hjerneskade, som han ikke kan identificere sig med. Men det hjælper, da en overlæge siger, at han skal være glad for, at han overhovedet er blevet indstillet til behandling. Centret tager sig nemlig kun af patienter med gode muligheder for helbredelse.

Her får Niels Frid-Nielsen hjælp til at lægge mærke til kendetegn, så han kan finde rundt i store, fremmede bygninger, ligesom han lærer at strukturere sin talestrøm.

»Det er helt afgørende for, at jeg kan vende tilbage til DR som livekommentator uden at rode mig ud i verbale sidespor. Jeg vil kunne fungere foran et kamera og foran en mikrofon, derfor køber jeg mig til ekstra træning, så jeg kan fortælle en beretning live,« siger han.

I dag arbejder Niels Frid-Nielsen primært hjemmefra med analyser og kommentarer for DR, Altinget og flere andre medier. Et almindeligt liv, inklusive daglige spadsereture med skridttæller, og uden at han kan mærke følgerne af operationen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

»Uden at gøre mig selv til mere, end jeg er, så vidste mange, at jeg havde været meget syg. Det var mig magtpåliggende, at ingen skulle kunne sige:

»Nå, ham Niels Frid har da helt tabt småkagerne.««

I dagene op til sin første arbejdsdag er han nervøs.

»Derfor har jeg på forhånd kaldt mine kolleger fra TV-Avisen sammen, så jeg kan fortælle dem, hvad der er sket. Jeg siger til dem: »I må ikke stoppe mig ude på gangen og snakke om sygdom, for jeg ved ikke, om jeg kan klare det. Jeg ved ikke, om jeg vil bryde sammen. Så vil I ikke i stedet hjælpe mig til at komme i gang og videre?«

Bagefter giver de mig et knus og siger, de er glade for at have mig tilbage, og det er lige præcis den varme, jeg har brug for.«

Alt det professionelle fungerer. Niels Frid-Nielsen kan gå i studiet og levere kommentarer og analyser og passe sit job.

»Men jeg har svært ved at falde til. Der er stadig noget dystert over mig med en oplevelse af, at jeg har været meget tæt på at dø. Jeg har svært ved at sidde og småpjatte og tale om alt og intet, når jeg spiser frokost med mine kolleger. Og netop dét er jo også en stor del af hverdagen.«

Angst og skrøbelighed

I dag arbejder Niels Frid-Nielsen primært hjemmefra med analyser og kommentarer for DR, Altinget og flere andre medier. Et almindeligt liv, inklusive daglige spadsereture med skridttæller, og uden at han kan mærke følgerne af operationen.

Men han har stadig en underliggende angst og følelsen af noget skrøbelighed.

»Jah ... jeg er rask,« siger han.

»Men … jeg skal stadig passe ekstra godt på mig selv.«

To år har han brugt på at skrive bogen, som henvender sig til de 1.500-1.600 danskere, der hvert år får at vide, at de har en hjernetumor. Men også til andre. Mennesker, som oplever at være helt dernede på bunden, hvor der er allermest mørkt. Så mørkt, at man kan miste motivationen og sin tro på, at det hele en dag alligevel kan vende.

»Jeg er her stadig, og jeg synes, jeg har et spændende liv. Et andet liv end før, ja, men jeg er glad hver eneste dag, og den besked vil jeg gerne give til andre, som er eller har været alvorligt syge. En besked om, at det kan lade sig gøre at knokle sig tilbage igen.«