Døren til Den Gamle By er låst for Jim Lyngvild: »For mig at se lyder det som en ekstremt dårlig idé«

Museumsdirektøren i Den Gamle By i Aarhus, Thomas Bloch Ravn, vil ikke sætte museets troværdighed på spil, og derfor er døren lukket for Jim Lyngvild. Nu svarer Lyngvild igen.

»Fantasi og viden er ikke modstillinger, og nogle gange overgår virkeligheden fantasien. Mine projekter bygger på fakta fra dygtige fagfolk på de pågældende områder, som alle står på mål for de endelige resultater. Ellers var udstillingerne jo ikke åbnet,« siger Jim Lyngvild. Arkivfoto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Jim Lyngvilds kalender er med hans egne ord fuldt booket med udstillingsprojekter de næste tre år. Og med de kommende udstillinger kommer museumsdirektøren i Den Gamle By nok til at »skide i egen rede af forargelse«.

Det er meldingen fra designer og fotograf Jim Lyngvild, efter at museumsdirektør Thomas Bloch Ravn har fastslået over for Berlingske, at han personligt vil låse døren til museet i Aarhus og sørge for, at Jim Lyngvild ikke kommer ind. Årsagen er, at troværdigheden skal bevares. Udstillingerne i Den Gamle By skal bygge på kilder og historisk forskning – ikke på fantasier.

»Vi kan selv kombinere seriøs historiefortælling med folkelig appel, hvilket vel dokumenteres af, at Den Gamle By har langt højere besøgstal end de steder, hvor Lyngvild har været involveret,« lød det fra Thomas Bloch Ravn.

»Mine billeder og udstillinger er altid baseret på fakta. Men man bygger altid ovenpå med fantasi, for det bliver man nødt til.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

De seneste år har man i museumsverdenen set Jim Lyngvilds tilstedeværelse i en række udstillinger. Men Thomas Bloch Ravn er altså uenig i Lyngvilds metoder. Hvis museerne lukker såkaldte entertainere ind, hvis bidrag ikke hviler på videnskab og kilder, mister de deres troværdighed. Og der er altså en skarp grænse mellem fiktion og fakta, mener han:

»Man må gerne bruge fantasien, men så må man digte med kilderne og ikke imod. Man kan godt kombinere det autentiske og en god fortælling baseret på kilder, så det er ikke et enten-eller. Men pointen er, at hvis vi mener, at det, vi laver, er vigtigt og kan påvirke danskere, så skal vi også nå ud til så mange som muligt, og vi må tale et sprog, som folk forstår, men vel at mærke uden at gå på kompromis med seriøsiteten.«

Farvede vikinger

Jim Lyngvild er lodret uenig i museumsdirektørens udtalelser. Der findes ingen modsætning mellem seriøs historiefortælling og hans produktioner, siger Lyngvild til Berlingske.

»Hvem skulle have lyst til at digte imod kilderne? Hans udtalelser er uvidende. De eneste, han taler til, er kollegerne i egne rækker, som kan tilslutte sig påstanden om, at fagligheden skal på plads. Fantasi og viden er ikke modstillinger, og nogle gange overgår virkeligheden fantasien. Mine projekter bygger på fakta fra dygtige fagfolk på de pågældende områder, som alle står på mål for de endelige resultater. Ellers var udstillingerne jo ikke åbnet. Jeg ønsker museumsdirektøren al held og lykke. Corona har også medført frit fald i besøgstallene hos Den Gamle By, så for mig at se lyder det som en ekstremt dårlig idé at låse døren for nogen som helst.«

Lyngvild har som nævnt de seneste år stået for en stribe udstillinger i flere forskellige sammenhænge. I 2018 udarbejdede han sammen med Nationalmuseets eksperter en vikingeudstilling, og senere har han skabt kirkebilleder til Faaborg Kirke, som blev diskuteret bredt i medierne, fordi en række kunsthistorikere mente, at billederne var dårlige og ikke hørte til i en kirke.

I 2020 samarbejdede han med museet på Koldinghus om en udstilling om konger og dronninger. Senere i 2021 er det planen, at han skal skabe en udstilling med Kronborgs eksperter. Resultatet af hans arbejde er kulørte plakater, historiske klæder og smykker, og det har ifølge museerne været en publikumssucces.

»I forbindelse på min kommende udstilling på Kronborg har jeg lavet et billede af Frederik II på tigerjagt. Det er lavet på baggrund af et gammelt tapet fra 1500-tallet på Kronborg. Her vil folk sikkert også sige, at Frederik II aldrig har været på tigerjagt. Og det kan godt være, men det findes alligevel i inventarlisten.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Jim Lyngvild.

Museumsdirektør Thomas Bloch Ravn hæfter sig i interviewet ved, at han har set Lyngvild-udstillingen på Nationalmuseet:

»(...) Jeg er ikke vikingeekspert, men jeg så udstillingen som en meget traditionel montreudstilling med vikingefund og så en række farverige Jim Lyngvild-fotoplancher, som for mig at se er fantasier. Man havde, så vidt jeg ved, kun få farvestoffer i vikingetiden, og kun de fineste folk fik farvet deres tekstiler, men i Lyngvilds plancher er alle i farvefulde klædedragter. For mig at se er det et misvisende billede af vikingetiden. Han må gerne fabulere, men det skal være på baggrund af kilder og i en forståelse af noget autentisk og ikke på baggrund af egne fantasier, for så risikerer museerne at miste troværdigheden.«

Jim Lyngvild forklarer, at han i forbindelse med sin vikingeudstilling på Nationalmuseet jo »ikke bare har fået lov til at gøre, som det passer mig«. Der har været eksperter tilknyttet projektet, og alle tilvalg og fravalg er blevet »vurderet nøje«, siger han.

»Det her er ikke en diskussion om Jim Lyngvild mod videnskaben. Det hele er ikke funderet på glansbilleder,« siger han og fortæller, at det samme gør sig gældende med kirkebillederne i Faaborg Kirke, hvor to eksperter også har været med i projektet – det var eksempelvis dem, der skrev teksterne til billederne, lyder det.

»Noget pjat«

Det er ifølge Lyngvild »populistisk« at sige, at hans udstillinger bygger på fantasi. Når man laver udstillinger om vikinger, er man nødt til at bruge fantasien, for der er »nærmest ikke fundet noget stof fra vikingetiden«.

»Derfor er meget af beklædningen fra vikingetiden selvsagt også baseret på en grad af fantasi.«

Thomas Bloch Ravn påpeger, at man i vikingetiden havde meget få farvestoffer, og kun de fine folk gik i farvet beklædning?

»Det er noget pjat. Der er russiske fund med forskellige farver, og i udstillingen gør vi et stort nummer ud af at fortælle, at den udstillede viking for eksempel har været på rejse i Kiev, og derfor har han de og de beklædningsgenstande på. Men det er rigtigt, at en dansk bonde nok har været mere grå end dem, jeg udstiller.«

Et foto fra Jim Lyngvilds omdiskuterede vikingeudstilling på Nationalmuseet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Men har Thomas Bloch Ravn ikke en pointe i, at museer bliver nødt til at fastholde deres troværdighed?

»Jo. Men tror du ikke, at Nationalmuseet har beholdt troværdigheden, selvom min vikingeudstilling er vist der? Mine billeder og udstillinger er altid baseret på fakta. Men man bygger altid ovenpå med fantasi, for det bliver man nødt til. Vi ved jo heller ikke, hvordan Frederik II præcis så ud. Tv-serien »Badehotellet« er heller ikke populær, fordi den viser 1930erne, som de var. Den er populær, fordi det er sådan, folk ønsker, det var.«

Adspurgt, om ikke der er forskel på en tv-serie og et museums forpligtelser i forhold til troværdighed, svarer Lyngvild, at der ér forskel.

»Men hvis vi tager Egtvedpigen som eksempel, er hun jo blevet portrættet flere gange i løbet af det seneste århundrede. Og billederne af hende udvikler sig løbende gennem historien. Modellerne poserer forskelligt og har forskelligt hår afhængigt af tidspunktet, billedet er taget. Da billederne blev taget, har folk sikkert tænkt, at vi aldrig kommer tættere på Egtvedpigens oprindelige udseende, men senere ender vi alligevel med at grine ad modellens 60er-frisure.«