Ditlev Tamm: »Det er det første sted, jeg siger til alle, at de skal se. Der er ting, man ikke finder andre steder i verden«

Mit København: Juraprofessor emeritus Ditlev Tamm har boet i København hele sit 76 år lange liv. Nu bor han lige over for sit barndomshjem i en by, han mener kun bliver bedre og bedre: »Det ville undre mig, hvis folk siger, at det var bedre i gamle dage. Det er tydeligt, når man har boet her i så mange år, hvor meget bedre byen er blevet«

Ditlev Tamm har boet i København hele sit liv. Dog med en enkelt afstikker til Søllerød, som med Tamms ord er »meget langt væk fra København«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emilie Lærke
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvilket sted i København holder du mest af?

»Det sted, hvor vi er nu (hans lejlighed, red.). Det ligger dejlig centralt, og herfra kan jeg overskue nogle af de steder i København, jeg holder allermest af. Det er min base i byen og det sted, jeg går ud fra.«

»Jeg har boet i København hele mit liv. Mit barndomshjem var lige over på den anden side af pladsen. Hvis vi kigger ud ad vinduet, kan vi se det. Jeg haft en enkelt afstikker ud til Søllerød, som er meeeeeget langt væk fra Københavns centrum, inden jeg kom tilbage hertil for 11 år siden.«

Hvordan vil du beskrive Københavns udvikling i den tid, du har boet i byen?

»Jeg er lidt skeptisk over for alle de her folk, der synes, at der skal være grønne områder over det hele. Jeg er lidt uforstående over for den bevægelse, der mener, at der ikke må bygges,« siger Ditlev Tamm. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emilie Lærke.

»Det er på sin vis noget, jeg har tænkt meget over. Hvis man har boet et sted som barn og så vender tilbage som voksen, kan der ske det – og det var også min frygt – at man synes, at nu er cirklen sluttet, og pludselig er man tilbage, hvor man engang var, uden der er sket noget. Men jeg vil sige, det er gået lige omvendt, for netop det at flytte tilbage har fået mig til at overveje, hvor meget der er sket i de år. Det har været en enorm og meget positiv udvikling, der er sket i København. Det var meget kedeligt at være barn i København i slutningen af 1940erne. Der skete ikke særlig meget. Hvis jeg skulle lave andet end bare at rende rundt nede i en gård, skulle jeg gå på Glyptoteket eller Nationalmuseet. Det har så også betydet, at jeg på et meget tidligt tidspunkt vidste, at der var noget, der hed mumier og Farao, ligesom jeg kendte hovedtrækkene af den græske mytologi og Romerriget og kendte til forskellige folkeslag og Egtvedpigen. Men det var jo lidt ensomt og ikke så farverigt, som jeg tror det er at være ung i dag.«

Hvad mangler København for at blive verdens bedste by?

»Det kunne være fuldstændig vidunderligt, hvis man lagde trafikken ned under jorden, i stedet for at der skal være så meget trafik hen over Langebro. Netop her i Indre By har vi noget af det allersmukkeste. Stormgade for eksempel er en meget smuk gade, som er fuldstændig vildt trafikeret. Biltrafik, synes jeg, er en af de store plager, og jeg er meget skuffet over, at man bliver ved med at poste biler ind i centrum. Selvfølgelig skal man kunne komme rundt, men der er så mange steder, hvis skønhed ikke kommer til deres ret, simpelthen fordi der er koncentreret for mange biler. Jeg synes, at man skulle have gang i noget tunnelarbejde under havnen. Det er underligt, at man kan lave den slags i Aalborg, når man ikke kan lave det i København.«

København er ifølge Ditlev Tamm blevet meget mere farverig, siden han blev født i byen i 1946. »Det var meget kedeligt at være barn i København i slutningen af 1940erne. Der skete ikke særlig meget« Fold sammen
Læs mere
Foto: Emilie Lærke.

Hvor går du ud i København – når du skal spise? Eller hvis du bare skal have en drink (eller flere)?

»Jeg går en del ud og spiser, og så prøve jeg at finde steder, der kan lave noget anderledes mad, end jeg kan lave selv. Jeg har selvfølgelig også et par yndlingssteder. Et af dem er L'education Nationale i Larsbjørnsstræde. Den slags bistroer kan jeg vældig godt lide. Jeg holder også meget af de rigtig gode restauranter, når jeg er så heldig at blive inviteret ud. Det er et af de punkter, hvor København er kommet i forreste række. Der er så mange gode restauranter, og man opdager hele tiden noget. Det, der også er blevet så spændende, er, at byen ikke er så koncentreret om den indre by længere. Der er kommet et rigt udvalg af gode steder i brokvartererne.«

Beskriv en perfekt lørdag i København.

»En perfekt lørdag for mig er at spise brunch på et af hotellerne i nærheden og gå ind og så en kunstudstilling i løbet af dagen. Så ville jeg gå en tur op langs havnen og enten have gæster, gå ud eller tage i teatret om aftenen.«

Hvilke steder/bygninger ville du vise en udenlandsk gæst?

»For mig at se, er Glyptoteket Københavns bedste museum. Det er et verdensklassemuseum. Både med hensyn til græsk-romerske skulpturer, de egyptiske ting, impressionistisk kunst og meget mere. Det er en så vidunderlig bygning. Jeg betragter palmehaven derovre som min egen private gård, hvor jeg går rundt eller sidder og mediterer. Det er det første sted, jeg siger til alle, der kommer til byen, at de skal se. Der er ting, man ikke finder andre steder i verden, det er stillet op på en hel original måde, og arkitektonisk er det helt vildt. Jeg ville også typisk tage folk ind på Rosenborg Slot, som er et godt sted at fortælle om kongemagten i Danmark. Og så synes jeg også, at en tur op i Rundetaarn hører sig til at være i København.«

Hvad ville du undgå at vise?

»Egentlig er byen jo blevet meget pæn. Det, der ikke er præsentabelt, er nogle af de ting, der kom op i 60erne og 70erne, altså nogle af de her store betonkasser. Der er jo meget kedelig dansk »omegnsarkitektur« med store boligblokke, det ville jeg ikke vise nogen.«

Ditlev Tamm betragter palmehaven i Glyptoteket som sin egen private gårdhave. Museet er i hans øjne Københavns bedste, og han anbefaler alle, der besøger byen, at se det. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emilie Lærke.

»Jeg synes desuden ikke, at Ørestaden er blevet helt vellykket. Der ligger nogle rigtig gode steder derude, men hvis man for eksempel skal ud og se en koncert i DRs koncertsal, så står man af i en ødemark og krydser hen over et blæsende sted. Når man så kommer ud fra koncerten, er der ingenting. Der mangler stemningen omkring det.«

Hvad skal københavnerne blive bedre til?

»Jeg synes jo grundlæggende, at man møder mange smil, men jeg kunne godt nogle gange ønske lidt mere høflighed. Folk kan være lidt slemme til at støde ind i én eller se lidt sure ud, når man er på en restaurant. I udlandet er man vant til en lidt mere imødekommende måde at være på i forhold til hinanden. Så lidt mere smil og vis lidt mere, at man er glad for at bo i så smuk en by, hvor man påskønner, at der har været arkitekter, der har gjort så stor en indsats for, at byen er blevet så pæn.«

»Jeg er lidt skeptisk over for alle de her folk, der synes, at der skal være grønne områder over det hele. Jeg er lidt uforstående over for den bevægelse, der mener, at der ikke må bygges. Attraktionen ved at bo i en by er, at der er mange mennesker samlet på et mindre område, med de fordele det giver i form af, at man kan have restauranter og barer og bygge en infrastruktur op. Derfor er jeg også tilhænger af Lynetteholmen. Jeg kan godt lide en stor by.«

Så du hører ikke til dem, der mener, at København var bedre i gamle dage?

»Det ville undre mig, hvis folk siger, at det var bedre i gamle dage, for det er tydeligt, når man har boet i København i så mange år, hvor meget mere behagelig byen er blevet, og hvor mange flere steder man kan komme og glæde sig over er blevet sat i stand.«

Ditlev Tamm i sit hjem i Indre By. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emilie Lærke.

Hvad er din seneste kulturoplevelse i København?

»Det var i går, hvor jeg var i Husets Teater og se Racines tragedie »Fædra«, som var en rigtig god forestilling: Jeg kommer tit på Husets Teater.«

Hvilken københavnsk kulturinstitution besøger du oftest – og aldrig?

»Glyptoteket besøger jeg allermest, men jeg går også meget i Det Kongelige Teater og til opera. Jeg er ikke så interesseret i jazz og rock, så jeg har ikke så meget glæde af de steder, hvor man spiller moderne musik.«