Disney vil gøre opmærksom på kontroversielle børnefilm. Hvorfor egentlig ikke?

Streamingtjenesten Disney+ vil have forældre til at godkende deres børns valg af film. Hvorfor egentlig ikke, spørger Sarah Iben Almbjerg

Alt bør være tilgængeligt. Selv The Cosby Show, som blev fjernet af amerikanske netværk som Bouce TV, efter stjernen, Bill Cosby, blev dømt for adskillige, usmagelige overgreb, mener Berlingskes filmredaktør Sarah Iben Almbjerg Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Sidste sommer delte jeg et foto på Facebook af mig og børnene, der spillede Matador. Det var en hyggelig, idyllisk stund, jeg havde netop købt Grønningen og Trianglen. Alt var godt.

Men freden stoppede, da jeg åbnede min indbakke og så ned i et fnysende hav af vrede kommentarer. Tænk, at lade sine børn spille et udbytterspil. Et anakronisme, mente man. Politisk ukorrekt.

Sådan har vi tit travlt med at mene noget om andres valg. Det gælder ikke mindst, når vi sætter os foran skærmen. En veninde lader ikke sine børn se de gamle Disney-film, der er fulde af passive prinsesser og hvide, renskurede helte. Hun kan glæde sig over, at streamingtjenesten Disney+ nu har forsynet de fleste af sine film med en lille advarsel.

Fremover vil de enkelte film indledes med en tekst om, at programmet »indeholder negative skildringer og/eller uacceptabel behandling af mennesker eller kulturer. Disse stereotyper var fejlagtige dengang og er fejlagtige nu. I stedet for at fjerne dette indhold ønsker vi at anerkende dets skadelige indvirkning, tage ved lære af det og fremme dialog, så vi kan skabe en mere inkluderende fremtid«. Desuden skal en voksen godkende valget, før børn kan se klassikere som »Peter Pan« og »Aristocats«.

Tiltaget, der blev markedsført denne uge, har mødt heftigt kritik. Beskyldninger om nypuritanisme ligger løst i lommen efter de seneste års cancel culture, hvor man af al magt forsøger at boykotte og udskamme dem, der repræsenterer andre holdninger end ens egen.

»Disneys advarsler er netop et udtryk for, at man anerkender historien – og de forandringer, den bygger på.«


Men når man tænker efter, er den nye advarsel ikke så kontroversiel. I modsætning til mange andre filmselskaber ruller Disney ikke bare om på ryggen og fjerner det, der skaber panik. Når man mener, at »Borte med Blæsten« skal fjernes fra HBO, eller at historiske klassikere af forfattere som Mark Twain skal fjernes fra bibliotekshylderne, repræsenterer man en historieløs bevægelse, der er decideret farlig.

Disneys advarsler er netop et udtryk for, at man anerkender historien – og de forandringer, den bygger på. Det er en måde at sige på, at visse ting har set anderledes ud, og derfor ikke var så kontroversielle før i tiden.

Det er den samme slags advarselstrekant, der pr. automatik kommer op i mit eget hoved, når jeg ser klip fra tidlige komedieshows med John Belushi. Tit har jeg svært ved at nyde dem, fordi jeg synes, at de er for grove. Mit kodex har ændret sig med tidens. Det gør ikke showet dårligere, men det gør min bedømmelse anderledes.

Det betyder ikke, at hans shows skal fjernes eller censureres. Alt bør være tilgængeligt. Selv »The Cosby Show«, som blev fjernet af amerikanske netværk som Bouce TV, efter at stjernen, Bill Cosby, blev dømt for adskillige, usmagelige overgreb mod kvinder. Som Mark Harris skrev i magasinet Vulture har serien været nyskabende for vores syn på USAs sorte befolkning som del af middelklassen (og et brud på den måde, man ellers viste sorte på tv) og dermed er den stadig en vigtig del af vores popkulturelle skattekammer.

Tv og film skal ikke nødvendigvis vise en verden, hvor alt er perfekt. Hvor sorte og hvide altid har reddet side om side mod solnedgangen.

De vidner også om ting, der ikke fungerede, og om verdenssyn, der har ændret sig. De skal få os til at tænke over, hvordan fortiden så ud, så vi kan vide, hvordan vi kan indrette fremtiden. De skal få os til at tale sammen om det, vi ser.

Det gælder også for børn. Lad dem endelig se film fra en anden tid, og lad da endelig deres voksne se med, så de kan forklare, hvad der har ændret sig.

At film og serier er tilgængelige, er i øvrigt ikke det samme som, at vi er tvunget til at se dem. Man kan faktisk vælge at se noget helt andet. En af Disneys mange pæne og politiske korrekte genindspilninger for eksempel. Man kan også tage et spil Matador. Så længe man undlader at smide et foto af det på de sociale medier.