Der er storm om Kunstmuseet ARoS i Aarhus, efter direktøren Erlend Høyerstens afgang i slutningen af juni.

Her er kort, hvad Berlingske har set dokumentation for, er sket.

Det drejer sig dels om anklager om krænkelser og dels om anklager om et dårligt arbejdsmiljø – og så er der noget med en lidt for våd fejring af 10-års jubilæet for regnbuegangen på toppen af det aarhusianske museum.

2016

Bestyrelsen på kunstmuseet ARoS modtog ifølge flere medier – blandt andre Lokalavisen Aarhus – en anonym henvendelse fra nogle medarbejdere, som ville klage til Arbejdstilsynet. Ifølge bestyrelsesformanden i ARoS, Carsten Fode, blev der dog aldrig indgivet en konkret klage. Men bestyrelsen kontrollerede medarbejderundersøgelsen og forelagde Erlend Høyersten klagen, men da Høyersten afviste at have gjort noget, skete der ikke mere i den sag.

Berlingske har søgt aktindsigt hos Arbejdstilsynet, som oplyser, at der ikke er udstedt nogle påbud fra Arbejdstilsynet i perioden, som Berlingske spurgte til (2014-2021), men også at eventuelle anonyme klager, hvis de skulle eksistere, ikke er omfattet af retten til at søge aktindsigt.

December 2020

Ifølge både Lokalavisen Aarhus og Jyllands-Posten fik Carsten Fode i december en fortrolig henvendelse, som ifølge bestyrelsesformanden var den første konkrete henvendelse om krænkelser til bestyrelsen. Bestyrelsen reagerede ved at iværksætte en whistleblowerordning ved kammeradvokaten, der trådte i kraft i maj 2021.

April 2021

Bestyrelsen på ARoS modtog en anonym henvendelse, som siden førte til, at museet hyrede konsulentfirmaet CRECEA til at foretage en undersøgelse af arbejdsmiljøet og om, hvorvidt der på museet er en kultur, der fordrer krænkelser. Indholdet af henvendelsen er endnu uklart. Der blev ifølge Jyllands-Posten og Lokalavisen Aarhus afsat 250.000-300.000 kroner til undersøgelsen.

Berlingske har spurgt bestyrelsesformand Carsten Fode, om henvendelsen drejede sig om sexisme og/eller krænkelser, og Carsten Fode har svaret, at han hverken kan eller må udtale sig om indholdet af den anonyme henvendelse.

Slutningen af maj 2021

Lokalavisen Aarhus skrev 8. juli, at bestyrelsen i slutningen af maj 2021 modtog følgende klage, som bestyrelsesformand Carsten Fode bekræfter overfor avisen, at han kender til. Carsten Fode vil dog ikke be- eller afkræfte, om brevet er en medvirkende årsag til Erlend Høyerstens afgang.

»Vi er flere medarbejdere, som undrer os meget over vores direktørs opførsel på ARoS. I fredags blev der fejret 10-års jubilæum for regnbuen. Vores direktør er som næsten altid at finde til festivitas på museet. Også denne gang, og sammen med kæresten og det samme slæng, som han næsten altid har med. Der ryger en del drinks indenbords, og da de vælger at forlade tagterrassen, og når i garderoben på niveau 4, er direktøren så fuld, at han sætter sig i en kørestol og triller rundt i den i garderoben. Spilder sin drink, så der må tilkaldes personale, for at gøre rent efter ham,« skrev medarbejderne og fortsætter:

»Vi synes, at det er skammeligt, barnligt og mangel på respekt overfor både medarbejdere samt gæster, som kan stå og kigge på et kendt ansigt i byen, nemlig direktørens. Med sådan en opførsel. Hvad han og diverse venner gør hjemme privat og ude i byen, er os fuldstændig ligegyldigt. Men på vores arbejdsplads, hvor alle vi andre pisker rundt og yder god service, altid med et smil, så er det under lavmålet med sådan en opførsel. Vi håber på, at bestyrelsen tager affære.«

29. maj 2021

JP Aarhus publicerede en artikel baseret på en rundspørge, som den havde foretaget hos de otte største kulturinstitutioner i Aarhus.

På spørgsmålet: »Hvor mange henvendelser er der kommet fra jeres medarbejdere om sexisme, sexchikane eller seksuelle krænkelser siden den 1. januar 2016?« oplyste ARoS til mediet, at det har haft fem henvendelser, som er blevet håndteret, og at tre af dem »blev behandlet som sager«.

Museet ønskede ikke at kommentere på sagerne eller at uddybe, hvad sagerne handlede om. Men den daværende overinspektør på ARoS, Lise Pennington, siger til avisen, at en »whistleblowerordning er under implementering her i maj«.

28.–29. juni
Konsulentfirmaet CRECEA konkluderede, at der havde været organisationsmæssige og ledelsesmæssige problemer, og at der var forekommet krænkelser.

Til et møde med den politiske følgegruppe for den planlagte udvidelse af ARoS –»The Next Level« – oplyser Carsten Fode, at bestyrelsen på ARoS havde fået en anonym klage vedrørende krænkende adfærd. Det fremgår af et mødereferat, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.

Erlend Høyersten siger op, men står fortsat til rådighed for museet året ud.

10. -11. juli

Kunstmuseet ARoS søger ny direktør, skriver Jyllands-Posten.

»Slutmålet er at finde en direktør, der kan realisere ARoS’ vision om at blive et kunstmuseum, der er førende internationalt. Det er væsentligt, at vedkommende har international erfaring,« siger Laura Hay Uggla, der er medlem af ARoS’ bestyrelse og formand for det ansættelsesudvalg, som bestyrelsen har nedsat, til Jyllands-Posten.

Pengene

Berlingske har søgt aktindsigt i CRECEAs rapport hos ARoS, men ARoS svarer, at museet ikke mener, det er omfattet af offentlighedsloven, da det er en selvejende institution.

ARoS oplyser derudover, at da rapporten indeholder personfølsomme data, kan den ikke udleveres.

Offentlighedsloven har blandt andet til formål at sikre borgernes kontrol med offentlige myndigheder og sikrer blandt andet, at journalister (og borgere i det hele taget) kan søge aktindsigt i offentlige institutioner.

Ifølge Slots- og Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering af Aros fra 2018, modtog Aros i 2017 34,2 millioner kroner i offentligt tilskud.

De 29,3 millioner kroner kom fra Aarhus Kommune, mens det resterende beløb var fra staten og fra Region Midtjylland. ARoS' samlede indtægter inklusive offentlige tilskud var det år 140,8 millioner kroner.