Dig og Mig

Her er historien om et hit, der blev skrevet af en murerlærling i 1984, blev en landeplage i 80erne, fik en revival i en dance-udgave i 90erne og nu hitter i Natasjas version til filmen »Dig og Mig«.

»Dig og Mig« går i arv fra Dieters Lieders Johan Gerup til den nu afdøde Natasja. Bag ham ses mindevæggen for Natasja på Christiania. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Sæderup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Christian E. Christiansen har været vild med »Dig og Mig«, siden han var 12 år gammel. Han hørte sangen første gang i 1984 over lokalradioen i Kalundborg med den hedengangne popgruppe Dieters Lieder, og tre år senere i Wikke & Rasmussens kultshow, »Sonny Soufflé Chock Show«, og forelskede sig i den. Teksten, melodien, tosomheden og ensomheden i linjerne: »Dig og Mig, smil fra dine øjne og din mund, der er kun os, der findes kuunnn, Dig og Mig«, gik af uransagelige grunde lige ind i ham – og blev der.

»Det er bare et fedt hit, et af dem fra 80erne, der virkelig holder, og som altid har været min favorit. Det er en god popmelodi med en sød tekst, der handler om to mennesker, som lige har mødt hinanden, og der findes kun dem i hele verden. Ret banalt, men også tvetydigt, for der er også noget ensomhed i den, som jeg godt kan lide,« siger Christian E. Christiansen, der nu er en velvoksen mand i midten af trediverne.

Selv om der er gået snart et kvart århundrede, siden hans første møde med popsangen, og han i mellemtiden har uddannet sig til filminstruktør med bl.a. den Oscar-nominerede kortfilm »Om natten« på sit cv, besluttede han allerede for mange år siden, at han en dag ville bruge den søde sang til et eller andet. Fordi den er langtidsholdbar og fortjener et liv hos en ny generation.

Og som sagt så gjort. I fredags havde hans spillefilm »Dig og Mig« premiere landet over, og som titlen antyder, har sangen lagt navn til filmen såvel som titelmelodien. Det er dog ikke Dieters Lieder, der skal bære sangen ud af 80erne og ind nutiden, men sangerinden Natasja, der indpillede sin reggae-version kort før, hun blev dræbt i en bilulykke på Jamaica 24. juni 2007.

 

Året 2007 var lige skudt i gang, og Christian E. Christiansen var i fuld gang med at udvikle årets julekalender »Mikkel og Guldkortet« til TV 2. Han havde med den opgave øjnet en mulighed for at realisere en drøm om at lave en musicalfilm med gamle 80er-hits og ikke mindst »Dig og Mig«. Nu ville han lave en julekalender til familien Danmark om julens forbrug og materialisme med indlagte hits genindpillet af nogle af tidens hotte danske kunstnere. Han ville give nutidens børn en håndfuld gode sange, som deres forældre kunne skråle med på.

Det var Zentropa, der stod bag julekalenderen, og sammen med selskabets musikansvarlige, Mikkel Maltha, lavede han en liste med 80er-numre, han mente, kunne holde til en opdatering. »Dig og Mig« stod blandt de øverste på listen sammen med bl.a. Nannas »Helst om kærlighed« og Shu-bi-duas »Hva’ ka’ man få for en ti’er«. De valgte at spørge produceren Pharfar aka Søren Schou, om han ville opdatere numrene samt skrive en håndfuld nye sange, så det hele ikke blev opkogt suppe på gamle ben. Pharfar har sine rødder solidt plantet i reggae-miljøet og er bl.a. kendt fra dancehall-trioen Bikstok Røgsystem og som producer for danske og internationale kunstnere som Natasja, King Kong og Horace Andy.

»Vi valgte Pharfar, fordi han er underfundig og samtidig seriøs og laver musik, som både børn og voksne kan lide,« siger Mikkel Maltha.

 

Pharfar modtog listen over numrene i sit studie på Islands Brygge i foråret 2007. Han var ikke umiddelbart fyr og flamme over ideen om at skulle give de gamle sange et nyt liv. Umiddelbart skærmede den keyboard-pyntede og pling-pling 80er-produktion på numrene for meget for, om melodierne holdt til en ansigtsløftning.

»Men jeg sagde alligevel ja, fordi jeg syntes, det var en stor udfordring, og jeg gik i gang med at lave musikken på computeren til bl.a. »Dig og Mig«. Det er jo en popsang med sjæl med en god melodi og en genialt enkel tekst. Enkelheden i den gør den til et hit, fordi den kan spilles på alle måder – som pop, på akustisk guitar, som reggae,« siger Pharfar, der på det tidpunkt også var i gang med at indspille Natasja-albummet »I Danmark er jeg født«.

De to havde kendt hinanden længe, og Natasja var i modsætning til ham straks vild med ideen.

»Natasja havde længe talt om at lave indspilninger af gamle danske hits, og hun endte jo også med at tage Anne Linnets »Smuk og dejlig« med på sit album. Da hun så listen med sange til julekalenderen, sagde hun, at det bare måtte være hende, der sang »Dig og Mig«. Hun havde altid godt kunnet lide den sang, og jeg havde faktisk ikke på det tidspunkt tænkt hende ind i projektet. Men da hun sagde det, var det jo åbenlyst, at hun skulle lave den.«

Han husker ikke nøjagtig, hvilken dag, hun indspillede nummeret, men det var i det sene forår tæt op til ulykken.

»Det gik forbavsende nemt. Hun havde genhørt originalen og gik ind i studiet og indspillede den på et par timer. Stille og roligt, og meget tæt på originalen. Den lå vel bare til hende, og da vi bagefter lyttede til den, blev vi enige om, at den var lige i skabet. Vi elskede at køre i bil til den, og vi lyttede altid til den, når vi fulgtes op til et sommerhus i Nordsjælland, hvor vi arbejdede på hendes album nogle perioder. Faktisk talte vi om, at den måske skulle med på hendes album, men vi kunne ikke lige se, hvordan den kunne komme det i forhold til julekalenderen. Hendes album var sat til at udkomme nogle måneder før jul. Hun var glad for den, og det er helt i hendes ånd, at den nu bliver brugt til en film. For hende var det vigtigt, at hendes musik blev bredt ud, og selv om det da er et scoop for filmens markedsføring at have sangen med, så er det også givtigt for det, hun ville,« siger Pharfar.

Derfra blev det dog alt andet end nemt med projektet. Ikke mindst, fordi Natasjas tragiske død i juni bevirkede, at nummeret hang i en tynd tråd til julekalenderen. Grunden var, at man ikke nåede at lave en musikvideo med hende, hvilket er en del af konceptet med musikindslagene i julekalenderen. Man overvejede nu, om nummeret helt skulle udgå, om der skulle laves en video med billeder af hende – eller om hendes bidrag skulle bruges som underlægningsmusik. Der blev hældet til den sidstnævnte, men så skete endnu en uforudset hændelse, der gjorde alle overvejelser om Natasjas »Dig og Mig« overflødige for en stund.

I september blev en af seriens skuespillere dømt for voldtægtsforsøg mod en 19-årig pige, og TV 2 mente ikke, at det var på sin plads at servere en sex-dømt for børnene i den søde juletid. »Mikkel og Guldkortet« blev taget af julens tv-program og udsat et år, så man havde tid til at genindspille scener med en ny skuespiller.

»Dig og Mig« lå nu hos Zentropa Music, og Christian E. Christiansens drøm om at give den en central rolle i sit arbejde var skrumpet ind. Indtil i slutningen af 2007, hvor Zentropa og Filmfabrikken tilbød ham at lave kortfilmen »Om natten«, der handler om tre kræftramte kvinder, til en spillefilm.

»Vi talte frem og tilbage om, hvordan historien skulle udvikle sig, og jeg kan ikke huske, hvornår ideen om »Dig og Mig« kom, men jeg synes, at sangen har flere lag i sig, handler om relationer, ensomhed osv., som også historien har. Jeg kunne mærke, at det bare føltes rigtigt at bygge filmen op om den, og samtidig ville sangen også få den fremtrædende rolle, som jeg syntes, den skulle have,« siger Christian E. Christiansen.

Da holdet bag spillefilmen havde udviklet ideen, henvendte de sig til Natasjas mor samt hendes manager, Peter Skovsted. De ønskede, at de skulle sætte betingelserne for brugen af nummeret, og ikke mindst skulle de give deres fulde accept af, at sangen nu blev brugt i en anden sammenhæng.

»Hvis de havde sagt, at vi ikke måtte bruge den udfra et etisk synspunkt, at de syntes, det var udnyttelse eller lignende, havde vi selvfølgelig ikke brugt den,« siger Mikkel Maltha fra Zentropa Music og Christian E. Christiansen tilføjer:

»Der er da sikkert nogen, som vil mene, at det er udnyttelse, og man kan ikke komme udenom, at det selvfølgelig har en »want to see«-effekt, at det er en af de sidste sange, som Natasja indspillede. Men jeg føler, at vi har sikret os ved at rådføre os med hendes nærmeste. Vi bruger den ikke usympatisk, hvilket er meget vigtigt for mig.«

Zentropa Music sendte også en mail og en lydfil med Natasjas »Dig og Mig« til Frederiksberg.

Modtager, Johan Gerup.

 

Det var i vinteren 1984, at omkvædet kom til Johan Gerup. Han var 21 år gammel, i lære som murer og stod på en byggeplads i København og frøs om fingrene, mens han holdt en stige for en af sine kolleger, da ordene »Dig og Mig, smil fra dine øjne og din mund, der er kun os, der findes kuunnn, Dig og Mig« formede sig i hans hjerne.

»Jeg stod der, pissefrøs og drømte mig væk, og pludselig kom ordene, drømmen om den perfekte kærlighed. Jeg vidste med det samme, at dér var den. Jeg var i den periode meget bevidst om, at jeg gerne ville lave et hit, og var inspireret af Keld Heick, som arbejdede med at synge om noget, alle kunne forholde sig til, og som alle går rundt og siger. Såsom »sku’ du spørge fra nogen«, »rend og hop« – eller »Dig og Mig«. Konkret var sangen inspireret af en pige, jeg en dag havde set i toget på vej til arbejde. Jeg talte aldrig med hende, men vores øjne mødtes det der korte øjeblik, der får én til at tænke, at måske var hun den perfekte kærlighed. Jeg skrev faktisk to sange til hende,» siger Johan Gerup, der nu er en velvoksen mand på 45 år, og som – efter en afstikker på cirka 20 år – er vendt tilbage til murerfaget.

Han spillede i 1984 i Roskilde bandet Dieters Lieder sammen med bl.a. sin bror Martin Gerup og bassist Halfdan E. De havde spillet sammen nogle år, og Johan var meget opsat på at lave et hit i en dekade, der skulle vise sig at blive dansk pops hit-årti. Der var Anne, Sanne og Lis, Nanna, Thomas Helmig, TV2 o.s.v., og Dieters Lieder ville gerne have en plads i det gode selskab.

»Bandet var med på sangen med det samme, for den havde klart noget. Jeg gik meget op i akkorder og var helt vild med Nik Kershaw, der arbejdede med skiftet fra dur til mol, og det er bl.a. det, der gør omkvædet i »Dig og Mig« til noget specielt. Det er et skift fra dur til mol lige dér ved »kun«. Det giver den en melankoli. Det er måske kun mig, der kan høre det, men jeg tror, det er sådanne detaljer, der gør en forskel.«

Dieters Lieder indspillede sangen med Johan i front som single i 1984 i en primitiv produktion, der ikke vandt nogen synderlig genklang. Gennembruddets spire blev først lagt i 1988, da Dieters Lieder fik produceren, Kim Sagild, bag knapperne på albummet »Hvor flink kan man være«, hvor »Dig og Mig« er på. Kim Sagild var tilknyttet Gnags’ studie Genlyd i 80erne og stod bl.a. bag produktionen af Thomas Helmig og Nannas første albums og vidste, hvordan man skulle skære et 80er-hit.

»Den første udgave var elendig, og man fik slet ikke fornemmelsen af, hvor god en sang, det var. Det synes jeg, vi fik lavet om på. Desværre blev albummet fuldstændig sablet ned af pressen. Jeg tror ikke, at anmelderne forstod Dieters Lieder. Det var et kunstnerisk eksperiment og var sådan lidt skævt på det hele i forhold til, hvad der ellers skete på den danske popscene,« siger Kim Sagild.

Den skulle dog have mere hjælp. Og den kom i skikkelse af Steen Rasmussen fra Wikke & Rasmussen, der ringede til Johan Gerup og spurgte, om han måtte bruge sangen i deres tv-show »Sonny Soufflé Chock Show«. »Dig og Mig« blev nu et stort hit.

»Det var selvfølgelig fantastisk, at det blev så stort,« siger Johan Gerup:

»Men det ødelagde også til sidst bandet, fordi alting gik op i »Dig og Mig«. Vi kunne ikke komme videre, for det var det eneste hit, vi havde, og det eneste, folk ville høre. Jeg måtte på et tidspunkt erkende, at jeg kun havde det ene skud i bøssen, og det var meget frustrerende for mig i de år. Jeg blev grådig, havde svært ved at holde fødderne på jorden og var vildt misundelig på Thomas Helmig, fordi han bare kunne lave det ene hit efter det andet. Sådan var det ikke for mig.«

 

I 1989 blev Dieters Lieder opløst, og Johan Gerup lagde endegyldigt drømmen om at skrive endnu et hit eller få sig en popkarriere bag sig. Han kom med i partybandet Red Squares og ernærede sig som deltidsmusiker. For fem år siden gik han efter en række andre almindelige jobs tilbage til at være murer og betegner musikken nu som »en hobby«. I mange år fortalte han gladeligt, fik det lige sneget ind, at han var ophavsmanden til sangen, men de seneste år nævner han det kun, hvis det virker akavet ikke at gøre det. Han skilter heller ikke med, at han gennem årene har tjent i omegnen af halvanden millioner kroner på sangen. Han ejer rettighederne til den, og selv om hans bror faktisk har skrevet linjerne »Solen farver træerne og din mund« for at variere omkvædet, så har alle fra Dieters Lieder været enige om, at sangen ene og alene er Johans. Kunstnerisk som økonomisk.

»Jeg har bare brug for at spartle og pudse nogle vægge. Sådan helt konkrete ting. Alt det der abstrakte, som er en stor del af det liv, man lever som bl.a. popmusiker, er slet ikke mig. Men sangen har fulgt mig hele mit liv. Den er en del af mig, og jeg er meget beæret over, at den stadig lever,« siger han bl.a. med henvisning til, at Julie Rugaard under navnet Blå Øjne i 1998 genoplivede den som dancehit – og at Natasja nu bringer den ind i et nyt årti.

»Jeg synes, at Natasjas udgave er den bedste og smukkeste, der er lavet. Den er meget bedre end originalen. Faktisk synger hun den med mere mol, som jeg gjorde det, da jeg sang den for mig selv den dag på byggepladsen i 1984. Jeg rettede det senere ind, men det er da helt vildt, at hun synger den sådan, som den egentlig var tænkt. Det giver mig faktisk gåsehud at tænke på det.«