Det vækker bekymring hos kulturordførere: »Et museum skal ikke være politiserende, det skal være dokumenterende«

12 personer sidder i arbejdsgruppen for at afdække et muligt dansk, kolonihistorisk museum, men ingen fra gruppen er kolonihistoriske eksperter. Det vækker bekymring hos flere af Folketingets kulturordførere. SF vil gå til Kulturministeren.

Vestindisk Pakhus, som ligger på Toldbogade i København, bliver diskuteret som muligt sted, hvor et dansk kolonihistorisk museum kan ligge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Hartmann Schmidt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skal Danmark have et kolonihistorisk museum? Det er spørgsmålet, en arbejdsgruppe, på vegne af Kulturministeriet, har fået til opgave at finde svar på.

Berlingske kan i dag fortælle, at ingen af de 12 medlemmer i arbejdsgruppen er eksperter i dansk kolonihistorie.

Det bekymrer Folketingets kulturordførere.

»Intentionen var jo netop, at eksperterne skulle ind over arbejdsgruppen, så derfor undrer jeg mig ligeså meget som de kolonihistorikere, der udtaler sig i artiklen. Jeg vil spørge ministeren, om ikke det kan lade sig gøre at få inviteret nogle af de rette faghistorikere ind i udvalget,« siger Charlotte Bromann, SFs kulturordfører.

At ingen af de 12 medlemmer er førende eksperter indenfor dansk kolonihistorie, fik i går i Berlingske to af landets mest anerkendte kolonihistorikere til at kritisere udvælgelsen af arbejdsgruppens medlemmer.

»Jeg synes, det er lidt trist, at der ikke er blevet plads til nogle kolonihistoriske forskere i referencegruppen,« sagde Gunvor Simonsen, lektor på Københavns Universitet, til Berlingske. Hun er en af de førende forskere indenfor dansk-vestindisk kolonihistorie.

»Det er mærkeligt, at man ikke udnytter, at der findes universitetsmiljøer, der beskæftiger sig med kolonihistorie. At man med andre ord ikke vælger bare en enkelt repræsentant for de kolonihistoriske forskermiljøer på universiteterne. Vi findes jo,« lød det fra Niels Brimnes historiker fra Aarhus Universitet, med speciale i danske kolonier i Indien.

Det er besynderligt

Kulturordfører for Venstre Jan E. Jørgensen finder det besynderligt, at der ikke i udvalget for koloniformidlingen er blevet plads til en eneste ekspert på området.

»Kolonitiden er ikke en periode, vi er særlig stolte af i Danmark, men netop derfor er det nødvendigt at sikre, at perioden er i hænderne på de bedste kapaciteter,« siger Jan E. Jørgensen.

Han mener i øvrigt ikke, at et selvstændigt museum nødvendigvis er den bedste løsning for at formidle Danmarks kolonifortid. En løsning, som han mener kan komme i fare for at blive ren symbolpolitik.

»Hver gang vi bruger penge på mursten, er der færre penge til formidling, og derfor er det måske en bedre løsning at placere en afdeling for kolonihistorie på det eksisterende Nationalmuseet,« siger Jan E. Jørgensen.

Enhedslisten mener ikke det er problematisk, at ingen fra arbejdsgruppen er førende eksperter i dansk kolonihistorie. Fold sammen
Læs mere
Foto: KASPER MÅNSSON.

Vil kontakte ministeren

Socialistisk Folkeparti var et af partierne bag millionbevillingen til forarbejdet på kolonimuseet, men SFs kulturordfører, Charlotte Broman, siger til Berlingske, at hun ikke selv har haft indflydelse på udvælgelsen af udvalgets medlemmer. Hun vil nu tage udvalgets sammensætning op på et møde med kulturministeren, men påpeger, at det endnu er tidligt i forløbet, og at det ikke endnu er besluttet, hvilken placering og udformning museet skal have.

»Derfor er de kvalificerede eksperters vurderinger så vigtige for, at vi kan få den bedst mulige løsning på det her. Det vil jeg tage op med kulturministeren,« siger Charlotte Broman.

Lars Boje Mathiesen, kulturordfører for Nye Borgerlige, fortæller, at det netop var det, han frygtede ville ske. Allerede for et år siden rejste han en bekymring om, at arbejdsgruppen kunne blive en forlænget arm i det, han kalder »den identitetspolitiske proces.«

»Et kolonihistorisk museum skal adressere det historiske aspekt i vores kolonihistorie. Det skal ikke være et eller andet identitetspolitisk værktøj til at udskamme en del af dansk historie,« siger han.

Samtidig undrer det ham, at arbejdsgruppen har plads til 12 medlemmer, men ikke har valgt at tage de »ypperste« fagpersoner med.

»Et museum skal ikke være politiserende, det skal være dokumenterende,« siger Lars Boje Mathiesen og pointerer, at historien er tilbøjelig til at gentage sig, hvis ikke man italesætter den.

Anderledes hos Enhedslisten

Enhedslisten var ligesom SF med til at støtte millionbevillingen til arbejdsgruppen. Ifølge Christian Juhl, Enhedslistens museumsordfører, har arbejdsgruppen et bredt udvalg af medlemmer.

»Jeg synes, der er en god bredde i udvalget, og hvis der skulle være nogen manglende viden, forventer jeg, at man indhenter den specialviden,« siger han og uddyber:

»Jeg har tillid til, at gruppen selv inddrager den nødvendige ekspertise, hvis der bliver brug for det.«

Han finder det ikke problematisk, at der ikke er nogle førende kolonihistoriske eksperter med i arbejdsgruppen, da man ikke kan sikre, at alle stemmer kommer med i en arbejdsgruppe.

Christian Juhl understreger, at det kun er en forberedende arbejdsgruppe, og det altid er tilladt, at andre interessenter kommer med inputs.

»Ender det med, at vi skal lave et museum, så er det klart, at der skal samles nogle folk omkring museet, som både har historisk og museumsviden. Det siger sig selv,« siger han.

Berlingske ville gerne have kulturministerens kommentar til udvalgets sammensætning, og her henviser ministeriets presseafdeling til, at Nationalmuseet som facilitator af udvalget har mulighed for at indhente den fornødne ekspertise.

»Arbejdsgrupperne, der skal udvikle scenarierne, er ikke blevet nedsat endnu, og vi vil løbende invitere fagspecialister ind, der kender til de faktuelle forhold om Danmarks kolonihistorie. De inddrages i det konkrete arbejde i arbejdsgrupperne alt efter hvilket tema, der arbejdes med. Det er helt i tråd med det kommissorie, der er givet fra Kulturministeriet om arbejdet. Vi er bestemt interesseret i at have vidende fagfolk med i arbejdet,« siger Jakob Høgel, der er chef for indholdsudvikling og samskabelse på Nationalmuseet.