Det har kostet mere end 6 milliarder og været 14 år undervejs – nu åbner dørene: »En bunkeragtig skattekiste«

Lørdag åbner det nye nationalgalleri i Oslo. Det har været flere år undervejs, kostet milliarder og været udsat for skarp kritik. Men det er et vidunderligt sted at gå vild, mener NRKs arkitekturanmelder. Oslo oplever et sandt boom i kulturbyggeri.

Det nye Nasjonalmuseet ved Oslo Havn har kostet 6,15 milliarder norske kroner og er tegnet af den tyske arkitekt Klaus Shuwerk. Det ligger ved den gamle jernbanestation Vestbanen, som ses til venstre. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det har kostet 6,15 milliarder norske kroner, er selvfølgelig blevet forsinket og har undervejs måttet skifte direktør – og som det hører sig til ved store prestigebyggerier, opstod der også i slutspurten slagsmål mellem bygherren og arkitekten.

Men nu står det der, Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design, midt i Oslo, og lørdag bliver det officielt åbnet med deltagelse af det norske kongehus.

Det nye museum ligger ved den gamle jernbanestation Vestbanen midt i Oslo og har været 14 år undervejs. Det har dobbelt så meget udstillingsplads som det gamle og er Nordens største kunstmuseum.

Den permanente udstilling består af 6.500 værker fordelt på to etager og 86 rum, heriblandt en stor samling malerier af den norske nationalkunstner nr. 1, Edvard Munch. Museet viser også arkitektur, kunsthåndværk og design.

Museet ligger ved den gamle jernbanestation Vestbanen. Foto: Geir Olsen Fold sammen
Læs mere

På toppet af museet ligger Lyshallen, som skal vise skiftende udstillinger og nærmest ligner en lille bygning oven på bygningen.

Lyshallen er beklædt med marmorglas, som om aftenen kan oplyses fra indersiden, og den bliver dermed som Olafur Eliassons »Your Rainbow Panorama« på toppen af ARoS i Aarhus et vartegn for museet.

Arkitekten bag det nye byggeri er tyske Klaus Schuwerk, partner i firmaet Kleihues+Schuwerk.

Klaus Schuwerk kom for nylig i konflikt med Nasjonalmuseets ledelse, fordi han var utilfreds med det design, ledelsen havde valgt til skiltning og logo på museet.

Og senest er der i Aftenposten opstået debat om billetprisen, der er på 180 kroner for voksne og gratis for børn. Indtil 2011 var der gratis adgang, og da byggeriet gik i gang, var prisen for voksne 100 kroner, men nu, hvor den norske stat har brugt 6,15 milliarder kroner på det nye byggeri og i 2022 giver 631 millioner kroner i driftstilskud, skal der betales mere ved indgangen.

»Vores vision er at gøre kunsten tilgængelig for alle og for den enkelte og at afspejle det samfund og den tid, vi lever i,« siger den danske kunsthistoriker Karin Hindsbo, der er direktør for Nasjonalmuseet. Fold sammen
Læs mere

»Med det nye byggeri har Norge fået et museum i verdensklasse. Det er et moderne museumsbyggeri med klassiske kvaliteter, med smukke og holdbare materialer og med et tidsperspektiv på flere hundrede år. Byggeriet giver os mulighed for at udstille mere af samlingen end nogensinde, og vi kan vise skiftende udstillinger i helt nye formater og i international skala,« udtaler Nasjonalmuseets danske direktør, Karin Hindsbo, i en pressemeddelelse.

Hun er uddannet kunsthistoriker fra Aarhus Universitet og har tidligere blandt andet været leder af Den Frie Udstillingsbygning i København.

Karin Hindsbo siger, at vi lever i en kultur, hvor billeder deles og bruges konstant – og også manipuleres. Derfor har museet en vigtig funktion som mødested for diskussion af billeder og magt.

»Museet skal også tilbyde afkobling, ro og refleksion. Vores vision er at gøre kunsten tilgængelig for alle og for den enkelte og at afspejle det samfund og den tid, vi lever i. Lykkes vi med det, mener vi, at museet kan blive samfundets vigtigste mødested,« lyder det fra Karin Hindsbo.

»En bunkeragtig skattekiste«

Public servicestationen NRK, den norske pendant til DR, har sendt sin arkitektur- og kunstkritiker Mona Pahle Bjerke ud for at anmelde det nye museum, og hun er overordnet begejstret.

Nasjonalmuseet rummer blandt andet en stor samling af Edvard Munchs værker. Fold sammen
Læs mere
Foto: NTB/Ritzau Scanpix.

Under overskriften »En bunkeragtig skattekiste« skriver hun, at byggeriet er mere lukket end Oslos nye opera, tegnet af tegnestue Snöhetta, men at det mere lukkede »bunkeragtige« passer godt til museets funktion og tilbud, som ikke omfatter store »teatralske kulturtilbud«.

Mona Pahle Bjerke kalder poetisk Lyshallen for »en stor læselampe i Oslo-natten«, men hun mener ikke, at samspillet mellem det nye byggeri og den gamle Vestbanestation er løst optimalt.

»At vor vigtigste kulturinstitution formelig kryber sammen og gemmer sig bag en lille jernbanestation fra 1870erne, virker pudsigt. Det er, som om det romantiske Vestbanebyggeri hindrer passagen ind til det nye byggeri,« skriver hun.

Mens det er svært at få øje på indgangen, kalder kritikeren pladsen foran indgangen og den gamle jernbanestation for meget flot og skriver, at den formår at omfavne både det nye og det gamle byggeri.

Mona Pahle Bjerke skriver også, at museet er som en labyrint af sale, gange og trapper, hvor det er let at gå vild.

»Men hvilket vidunderligt sted at gå vild,« skriver kritikeren, som er begejstret for udstillingernes opbygning, men kritisk over for møblerne, som ifølge hende ikke harmonerer med arkitekturen.

»Der er alt i alt mange ting ved byggeriet, som kunne være anderledes, men arkitekten har formået at give museet et tidløst og klassisk præg. Jeg tror, at mange af dem, der har kritiseret arkitekturen og kaldt bygningen for en bunkeragtig fæstning, vil blive mildere stemt, når de ser, hvilke skatte den faktisk rummer,« skriver Mona Pahle Bjerke.

Nasjonalmuseet blev i sin nuværende form dannet, da man i 2003 slog Nasjonalgalleriet, Kunstindustrimuseet, Arkitekturmuseet, Museet for samtidskunst og Riksutstillinger sammen. Samlingen tæller 400.000 genstande.

Det nye museum, der er bygget i skifersten, er på knap 55.000 kvadratmeter. Heraf bruges 13.000 kvadratmeter på permanente og skiftende udstillinger, hvilket betyder, at museets udstillingsareal er større end både Rijksmuseum i Amsterdam og Guggenheim i Bilbao, skriver museet på dets hjemmeside.

Skulpturer af Gustav Vigeland og Harald Sohlbergs maleri »Vinternat i bjergene« er udstillet på det nye Nasjonalmuseet i Oslo. PR-foto Fold sammen
Læs mere

Kulturbyggeboom i Oslo

Oslo har de seneste år oplevet et sandt boom i store kulturbyggerier.

Operahuset i centrum ved Oslos havn, der åbnede i 2008, er tegnet af tegnestuen Snöhetta og kostede 3,9 milliarder norske kroner.

Det nye Munchmuseet, der rummer en stor samling af nationalkunstneren, er tegnet af den spanske tegnestue Estudio Herreros. Det åbnede i oktober 2021 og kostede 2,7 milliarder norske kroner.

I 2026 ventes Oslos nye Vikingeskibsmuseet, tegnet af den danske tegnestue Aart Architects, at åbne. Prisen er budgetteret til 3,2 milliarder norske kroner, men museet er blevet  bedt om at skære ned på omkostningerne.

Oslos nye bibliotek, Deichman Bjørnvika, som også ligger ved havnen i Oslo, blev indviet i 2020. Bygningen er tegnet af de norske tegnestuer Lund Hagem Arkitekter og Atelier Oslo. Prisen var omkring 2,5 milliarder norske kroner.

I 2012 rykkede det private kunstmuseum Astrup Fearnley ind i nye bygninger, som også ligger i det indre Oslo. De er tegnet af den italienske stjernearkitekt Renzo Piano. Det har ikke været muligt at finde prisen på byggeriet.

Lægger man det hele sammen, lyder den samlede regning inklusive det nye Nasjonalmuseet på over 18 milliarder norske kroner, hvilket er en pæn slant, selv for norske oliesheiker!

Til sammenligning: Det nye Statens Naturhistoriske Museum i København, som er det dyreste museumsbyggeri i Danmark i årtier, er budgetteret til knap 1,4 milliarder danske kroner. Det ventes at åbne i slutningen af 2024.