Det er verdens største popkonkurrence: »Hvis Eurovision blev opfundet i dag, ville den ikke overleve særlig længe«

Siden 1956 har forskellige nationer dystet mod hinanden i Eurovision, og lørdag aften sidder publikum endnu en gang klistret til skærmen, når finalen sparkes i gang i Italien. Musikeksperter giver her deres bud på, hvad vi skal bruge konkurrencen til, og hvorfor den fortsat er vigtig for de deltagende lande.

 
»Tak fordi I støtter Ukraine,« sagde et af medlemmerne af gruppen Kalusch Orchestra, der repræsenterer Ukraine ved årets Eurovision Song Contest. Video: Eurovision Song Contest Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Året var 1956.

Ud af Anden Verdenskrigs aske blev en sangkonkurrence født. Målet var at forene de europæiske lande med musik og dans efter en mørk tid med krudt og kugler.

Der er naturligvis tale om den internationale sangdyst Eurovision Song Contest, hvor mange forskellige nationer hvert år dyster om vindertrofæet, mens millioner af grandprixelskere sidder klistret til skærmen og hepper på det land, der skal løbe med sejren og bades i glitter.

I år er ingen undtagelse. Lørdag løber dette års store finale nemlig af stablen i den italienske storby Torino. Selvom danske Reddi tirsdag måtte forlade konkurrencen, vil der stadig være tusindvis af danskere, der kigger med og hepper på deres favoritmelodi.

Men hvad skal vi egentlig bruge Eurovision til? Og hvorfor er konkurrencen fortsat vigtig for verdens nationer?

Ifølge Annemette Kirkegaard, der er lektor i musikvidenskab ved Københavns Universitet og forsker i Eurovision, er Eurovision Song Contest meget mere end »bare« en sangkonkurrence.

»Der er så meget på spil,« siger hun:

»Den har en gennemgribende betydning, fordi den er transnational. Selvom det er nationale bidrag, er begivenheden på tværs af nationer. Der er en mulighed for både at møde andre kulturer og musikformer, man ikke kender, og at dele problematikker på tværs.«

Historien binder os sammen

Når man spørger Ole Tøpholm, der i flere år har kommenteret Eurovision for DR, er det særligt konkurrencens historie, der gør, at konceptet stadig holder godt og vel 66 år efter dets start.

»Jeg er næsten ikke i tvivl om, at hvis Eurovision blev opfundet i dag, ville den ikke overleve særlig længe. Grunden til, at den stadig overlever, er den kultur- og mediehistorie, vi har fælles på tværs af landegrænser,« siger Ole Tøpholm:

»Det er det ældste eksisterende tv-program i Danmark. Der er ikke noget tv-program på nuværende tidspunkt, der er ældre end det. Hele den historie gør, at det kan overleve.«

De fleste kan nok huske Grethe og Jørgen Ingmanns sang »Dansevise«, der løb med den første sejr for Danmark. Det skete i London i 1963. Fold sammen
Læs mere
Foto: EMIL CHRISTENSEN.

Men selvom historien hænger ved, har konkurrencen været gennem en fornyelsesproces, hvor det er gået fra at være 'elitens show', hvor gæsterne sad i smoking og balkjoler, til at være et show for folket.

»Man ændrede det til, at det netop blev folkeligt, ved at man smed alle VIPs om bagved, og så tog man alle fansene op foran for at skabe noget liv, glæde og landskampsstemning. Det kan lyde meget banalt, men det virker rent faktisk,« siger han.

Også musikken har ændret sig, som årene er gået. Den skal nemlig i højere grad end tidligere afspejle den popmusik, der hitter i landene netop nu.

»Det er noget, man særligt arbejder på i Sverige og er lykkedes med. Det er et meget væsentligt fokusområde, og så håber man derigennem, at seerne stadig er med på den her gamle leg,« siger Ole Tøpholm.

Ifølge Jørgen de Mylius, der har været vært for Dansk Melodi Grand Prix 11 gange og kommentator på Eurovision Song Contest i 21 år, er det også showets lange historie, der gør konkurrencen relevant – også i dag.

Han peger dog også på en anden væsentlig ting, der er med til at gøre sangkonkurrencen unik.

Eurovision Song Contest adskiller sig nemlig fra et hav af andre musikkonkurrencer som American Idol og X Factor ved, at det er flere nationer, der konkurrerer mod hinanden.

»Det er ret enestående,« siger han:

»Der findes næppe nogle musikkonkurrencer rundt om i verden, der har så mange fanklubber og så stor interesse, som Eurovision har. Og så er det den eneste store sangkonkurrence, der kommer på mange tv-skærme i direkte sending.«

»Det er også et show, hvor man oplever, at folk hepper på hinanden og stemmer på hinandens sange, selvom man politisk er uenige og måske ligefrem i krig.«

Skaber en »enorm« stolthed

Når spørgsmålet falder på, hvilken betydning konkurrencen har for de forskellige lande, er Jørgen de Mylius heller ikke i tvivl:

Det giver et boom for turismen, som de fleste lande kan nyde gavn af.

»Det er ikke derfor, man laver programmet, men det er positivt for alle landene, og det er da en af de små grunde til, at alle gerne vil være med stadigvæk,« siger han:

»For de lande, hvor man normalt ikke har mange turister, betyder det rigtig meget i årene efter, at de har gjort sig bemærket i konkurrencen.«

Det er dog ikke alle lande, konkurrencen har lige stor betydning for, fortæller Ole Tøpholm. Mens konkurrencen har mindre betydning herhjemme, bliver den anset som en stor begivenhed hos vores svenske naboer.

Igen i år går danskerne glip af, at konkurrere om vindertitlen ved finalen. Den danske gruppe Reddi røg ud ved den første semifinale, som fandt sted tirsdag denne uge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Luca Bruno.

»Hvis du tager svenskerne, har det utroligt stor betydning for den svenske selvforståelse, fordi høj som lav i Sverige er klar over, at man er en verdensnation, når det gælder popmusik. Det vil man gerne vise Europa,« siger Ole Thøpholm.

Samtidig har det også »enorm kulturel betydning« for de østeuropæiske lande at træde op på scenen foran resten af verden.

»De får sat sig selv på europakortet, fordi det måske er lande, vi normalt ikke beskæftiger os så meget med, og vi lytter i hvert fald ikke til deres musik eller deres forskellige traditioner. Det skaber en enormt stolthed.«

En hel særlig situation i år

Der hersker da heller ingen tvivl om, at netop det østeuropæiske land Ukraine er blevet omdrejningspunktet ved dette års konkurrence. Landet er i år repræsenteret af den mandlige gruppe Kalush Orchestra, der har fået ekstraordinær tilladelse til at forlade landet for at optræde foran millioner af seer.

»Det betyder også noget for Ukraine, at de får lov til at være med i det her europæiske fællesskab, som ikke handler om krudt og kugler, NATO eller de storpolitiske linjer i EU, men  netop bare handler om underholdning,« siger Ole Tøpholm.

Mens verdens øjne de seneste måneder har været rettet mod brutaliteterne og bombardementerne i Ukraine, er sympatien for den ukrainske befolkning blevet vækket. Og Eurovision Song Contest giver netop anledning til, at resten af verden kan vise sin støtte til det krigshærgede land.

Af samme grund forudser bookmakere og kommentatorer, at det bliver Ukraine, der løber med sejren i år med nummeret »Stefania«, der er en hyldest til forsangerens mor. Det er også en sang, der allerede har fundet vej til kampklædte soldaters hjerter i hjemlandet.

»Den her sang betyder rigtig meget for Ukrainske soldater i øjeblikket. Der findes mange mennesker, der uploader deres nationale Grand Prix-sang for i år. Det er blevet en moderne fædrelandssang i Ukraine,« siger Ole Tøpholm, mens han fremhæver, at landets deltagelse i konkurrencen også har betydning for den enkelte ukrainer.

Det var ventet, da den ukrainske gruppe Kalush Orchestra gik videre til finalen ved tirsdagens semifinale. Fold sammen
Læs mere
Foto: ALESSANDRO DI MARCO.

Har det politiske overgået musikken?

Selvom man ved dette års Eurovision Song Contest ikke kan komme uden om storpolitiske stridigheder, er det langt fra første gang, at det politiske har domineret sangkonkurrencen. Vi har tidligere set utallige eksempler på, hvordan politiske budskaber og begivenheder har sneget sig ind i diverse sangtekster.

Blandt andet sejrede israelske Netta i 2018 med sangen »Toy«, der fik ekstra medvind, fordi den kunne kobles til #metoo-bevægelsen.

Netta sikrede Israel en sejr ved Eurovision Song Contest i 2018. Hendes sang »Toy« fik en del opmærksomhed, fordi flere koblede den til #metoo-bevægelsen. (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Armando Franca.

»Hele ideen var, at nationerne, der havde kæmpet mod hinanden under Anden Verdenskrig, skulle samles om noget andet: Nemlig sang og musik. Men Eurovision har altid været politisk, og den er en platform, der bliver brugt til det,« siger Annemette Kirkegaard:

»Nogle gange er den meget politisk, andre gange kan det være nogle helt andre ting, der er på spil. Men der er altid en eller anden dagsorden, der viser sig under Eurovision.«

Selv fremhæver hun ukrainske Jamala, som vandt i 2016 med sangen »1944«, der gemte på kommentarer til den russiske annektering af Krim.

»Helt nede i sådan nogle små detaljer har der været pillet ved muligheden for at lægge beskeder eller budskaber ind.«

Kan man sige, at det politiske har fået større betydning end selve musikken?

»En rigtig dårlig sang kan ikke vinde bare på grund af et politisk godt budskab – også fordi publikummet er så stort. Jeg vil fastholde, at Eurovision er en sangkonkurrence, og det kan man stadig se og høre.«