En lang, mørkebrun fletning og en vred, lyserød skjorte har sat sig fast på den kollektive nethinde.
Vi husker en ung kvindes ansigt, forvredet i afgrundsdyb væmmelse, og en stemme fuld af afsky. Stemmen, der anklagede en sal fyldt med verdens ledere for at have stjålet hendes drømme og hendes barndom med deres tomme ord.
»Hvor vover I?«
Greta Thunberg føler sig svigtet af de voksne. Og det er hun ikke alene om.
Hvad der startede med en 15-årig svensk pige, der sad udenfor Riksdagshuset med et skilt, er på mindre end tre år blevet til Fridays for Future, en global bevægelse af unge aktivister, der skolestrejker for klimaet. Eller se på Den Grønne Studenterbevægelse, der for godt en måned siden gennemførte en ugelang sultestrejke på Christiansborg Slotsplads!
Når det gælder kampen for klimaet, er det i høj grad de unge, der hæver deres stemmer.
Det er dem, der skal leve med konsekvenserne af de problemer, generationerne før dem har skabt, lyder det.
Og der er god grund til at tænke sådan, siger Anders Blok. Han er lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og har i en årrække beskæftiget sig med klima- og miljøspørgsmål.
Der er nogle, der har svigtet, siger han. Og der er nogle, der kommer til at rydde op.
En lille del af ungdommen bliver klimaaktivister
Det er rigtigt, at de danske unge går mere op i klimaet end de ældre. Men forskellen er ikke så stor, som man måske kunne tro, siger Anders Blok.
»Det, vi kan se på en del undersøgelser, er, at der er en tendens,« siger han og nævner den seneste undersøgelse foretaget af tænketanken CONCITO, »Klimabarometeret 2020«.
Målingen viser, at 69 procent af de unge mellem 18 og 29 år i høj eller nogen grad er bekymret for klimaforandringerne. Det samme svarer 50 procent i aldersgruppen 40 til 49, og for dem, der er 60 år eller ældre, er tallet 30 procent.
»Størstedelen af Danmarks samlede befolkning er faktisk bekymret,« fortæller Anders Blok.
Men der kan være langt fra ord til handling. Langt færre svarer nemlig, at de faktisk forsøger at træffe klimavenlige valg i hverdagen – unge som gamle.
»Når jeg understreger, at det er en lille tendens, så er det, fordi det er vigtigt at huske, at det stadigvæk er et mindretal, også af den unge generation, der siger, at de aktivt forsøger at ændre på deres hverdagslige handlinger,« siger Anders Blok.
»I det her billede af, at den unge generation som helhed er enormt optaget af klimaet, skal man huske, at det trods alt er en lille del af ungdommen, der bliver klimaaktivister.«
En klar ulighedsdimension
Alligevel giver det »fuldstændig mening« at tale om klimaproblematikken som et generationsspørgsmål, siger Anders Blok.
»Der er en klar ulighed på tværs af generationerne. Allerede i 70erne og 80erne talte man netop om de fremtidige generationer, når man talte om miljøproblemer.
Nu er de fremtidige generationer landet. De er begyndt at gøre opmærksom på sig selv og sige »hey – vi er her. Det er os, det handler om. Det er os, der arver de problemer, I har efterladt«.«
Der er nogle, der kommer til at betale en større regning end andre, siger klimasociologen. Og det er de unge.
Det vil vise sig på i hvert fald tre forskellige måder, siger han:
Først og fremmest bliver det de unge og deres børn, der skal håndtere konsekvenserne af deres forældres og bedsteforældres kulsstofforbrug.
»Der vil være oversvømmelser, længere tørkeperioder og varmere klima. På et eller andet tidspunkt kommer klimaflygtningene,« siger Anders Blok.
En anden dimension, siger lektoren, er, at de yngre generationer risikerer at stå over for længere perioder med arbejdsløshed og manglende overensstemmelse mellem kompetencer og det, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Den slags tilpasningsproblemer vil forekomme, når arbejdsmarkedet skal tilpasses den grønne omstilling.
Uligheden mellem ung og gammel kommer også til udtryk i måden, hvorpå der træffes politiske beslutninger. Politikerne har det med at stile efter mere kortsigtede pejlemærker, og det er ikke til ungdommens fordel, siger Anders Blok.
»Det bliver definerende for deres livschancer, om vi inden for relativt kort tid formår at gøre noget ambitiøst ved vores kulstofudledninger. Derfor bør man overveje, om ungdommen på en eller anden måde skal repræsenteres bedre i vores beslutningsprocesser.«
Der er nogle, der har svigtet
Men hvis de ældre generationer har handlet i god tro og ikke vidste bedre – er det så retfærdigt at lægge ansvaret over på dem?
Det er en rimelig betragtning, siger Anders Blok.
»Før i tiden kunne man som almindelig borger i det danske samfund være undskyldt for ikke at tage klimaproblemerne alvorligt. Men de sidste 20-30 år har det ikke været en gyldig undskyldning,« siger han.
»Allerede for mange år siden var klimaproblemet velanerkendt viden og en del af den politiske dagsorden. Det er ikke som sådan noget nyt, vi ser nu.«
Det rejser en interessant problemstilling, siger lektoren. For måske handler det ikke så meget om de allerældste i vores samfund.
»Pilen peger på sådan nogle som mig – de midaldrende. De, der sådan set godt vidste det,« siger Anders Blok.
»Der er nogle, der har svigtet generationsmæssigt. Og det er de midaldrende generationer i vores samfund.«
