»Det er sørgelige kulturelle tilstande, at børn ligefrem skal have penge for at læse en side i en bog«

Det er dannelsen og respekten for litteraturen den er gal med, når danske børn bliver dårligere til at læse. Hvor tit ser de deres forældre sidde med en åben bog? Sådan spørger Berlingskes Nathalie Ostrynski.

Nathalie Ostrynski, souschef på Berlingskes kultur- og livsstilsredaktion AOK Fold sammen
Læs mere
Foto: GAB photography

Engang læste børn helt af sig selv. De gik ned på biblioteket og lånte bøger i glubske mængder eller åbnede tegneserierne derhjemme, fordi litteraturens fantasifulde vidder var verdens bedste middel mod kedsomhed. I dag viser de bekymrende nationale tests, at de danske skoleelever er blevet dårligere til at læse. Lærere skriver daglige beskeder ud til forældre om at huske den daglige læsning, mens de mest desperate forældre derude simpelthen betaler deres børn pr. læst side i en bog for at få dem til at læse.

Det er sørgelige kulturelle tilstande, at børn ligefrem skal have penge for at læse, men det er ærligt talt ikke overraskende, at vi er nået dertil i en tid, hvor man fnyser af knastørre litterære klassikere og i stedet giver børnene lov til at være længe oppe, fordi de skal spille Fortnite.

Bare se på bogreolerne i de danske hjem. Her har den stribede Kähler-vase forlængst sparket bøgerne langt ud på lossepladserne, fordi reolen helst skal illudere noget fra et boligmagasin og ikke en samling af viden. Bare se på forældrene. Ved de voksne selv, hvorfor Karen Blixen var en stor forfatter og ikke bare hende med den sjove næse fra Afrika? Hvor ofte iagttager de danske børn deres mor eller far sidde i sofaen helt opslugte af en bogs åbne sider? Hvor tit bliver der læst højt af digte? Hvornår har diskussionen ved aftensmaden sidst handlet om en bog, nogen har læst?

Fjern galakse

Svaret er sandsynligvis, at det sjældent sker. Til gengæld ved alle, hvad der kommer på Netflix, og hvad der foregår i Kim Kardashians liv. Det er let at affeje bogen som en håbløst umoderne tingest, men den lave læselyst hos børnene er blevet et konkret politisk problem, som eksperter vil løse med indsatser og nationale strategier. Hos Kulturministeriet har man for nylig afsat syv millioner kroner til en læselystpulje, der skal sørge for, at børn i indskolingen får øjnene op for litteraturen.
»For mange børn er bøgernes verden desværre en fjern galakse,« lød det fra fungerende kulturminister Rasmus Prehn.

Ja, selvfølgelig er litteraturen blevet et totalt fremmedelement i børnenes liv. I stedet for at have næsen dybt nede i et fiktivt persongalleri på de skrevne sider, glor de passivt ind i en iPads hvide lys eller på mobiltelefonens korte tekster, når de kommer hjem fra skole.

»De skal jo have en rolig stund,« lyder argumentet fra de mest dovne forældre, der ikke har forstået, at en digital sutteklud aldrig kan lære et menneske det samme, som en fantastisk skrevet bog kan.

Det er helt grundlæggende dannelsen og respekten for litteraturen, den er gal med. Litteratur bliver ofte reduceret til et lallende, ligegyldigt støvet humaniora-cirkus, som intet ægte, talfikseret konkurrencestats-menneske skal beskæftige sig med. Sandheden er bare den, at de bedste bøger sætter både bogstaver og livet på plads for os.

Nathalie Ostrynski er souschef på Berlingskes kultur- og livsstilsredaktion, AOK