Det er dét sted i København, som mange hader. Men for TV-personligheden er det der, han føler sig hjemme

Mit København: Emil Thorup har boet i København i snart 20 år, men hans favoritsted i byen er stadig det samme som altid. »Vi har sådan et »love-hate«-forhold til hinanden,« fortæller TV-værten, som samtidig drømmer om at flytte hen til ét specifikt sted i byen.

»Jeg synes generelt, at utrolig meget nybyggeri er lavet så grimt og dårligt og uden nogen som helt sans for innovation eller respekt for materialer. Jeg bliver så harm, når jeg ser nye ejendomme opført på en eller anden helt vild dyr adresse inde midt i byen, og så bygger man det mest røvsyge billige bras,« siger TV-vært Emil Thorup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Hvilket sted i København holder du mest af?
»Jeg er en af de få, som er kæmpe fan af Indre By. Jeg ved godt, at det er totalt faux pas at sige det på kultursiderne, og at det ikke er et eller andet skørt sted på Østerbro, men »broerne« (Østerbro, Nørrebro, Vesterbro, red.) siger mig intet. Jeg elsker København K og har boet der over 10 år, og jeg føler mig bare fuldstændig hjemme derinde. Det hele er lidt kroget og kringlet, og det er ikke så korrekt. Det er lidt den skøre afstumpede storebror i hele søskendeflokken. Selv Strøget – som jo på mange måder også er provinsielt og skrækkeligt – har noget noget skørt tiltrækkende. Vi har sådan et »love-hate«-forhold til hinanden.

Jeg nyder den mondæne følelse af at gå ved Sankt Annæ Plads og Amaliegade. Altså, det lyder jo nærmest, som om at jeg bare opsummerer alle turistattraktioner, men jeg elsker det virkelig. Det er så vildt, at man kan køre i gennem Amalienborg; det stopper aldrig med at forbløffe mig, at man bare kan køre gennem nogens hjem, og så er det bare et kæmpe palads. Hver gang jeg er i det område, minder det mig om, hvor tæt høj og lav egentlig er i det her land.«

Hvad mangler København for at blive verdens fedeste by?
»Vi savner en rigtig »dinner club«. Et sted, hvor man går hen, spiser en middag og drikker drinks, og så udvikler det sig til en rigtig fest med høj musik og dansegulv. Altså et sted, hvor man ikke behøver at skifte venue. Jeg er simpelthen blevet for gammel til at skifte venue midt om natten, bare fordi klokken slår tolv. Det drømmer jeg om, at København får en dag.«

Hvor går du ud i København – når du skal spise? Eller hvis du bare skal have en drink?
»Altså, det eneste, jeg tænker på, hver dag når jeg vågner, er: »Hvad er mit næste måltid?« Og når jeg så har spist det måltid, så tænker jeg på, hvad mit næste måltid skal være efter dét. Det er vitterligt, hvad jeg tænker på. Selv hvis jeg spiser aftensmad, tænker jeg på, hvilke drinks jeg kan drikke, så jeg kan falde i søvn og vågne og spise et måltid mere.

Og der er jo vildt meget lækker mad i København, det er så fedt, men ni ud af ti ender jeg på »Pluto« – og det er både mad og drinks. Jeg kan næsten ikke overskue at sige det højt, for jeg håber ikke, at der kommer flere derhen – det er i forvejen nærmest umuligt at få et bord.«

»Altså det eneste jeg tænker på hver dag når jeg vågner er: Hvad er mit næste måltid?« fortæller madøret Emil Thorup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Hvilke steder/bygninger ville du vise en udenlandsk gæst?
»Marmorkirken og hele Frederiksgade. Hold nu kæft, det er bare dér, jeg drømmer om at skulle bo snart. Det er jo nærmest som at have udsigt til »Duomoen« i Milano; jeg kan slet ikke få armene ned over, at vi som land har brugt så mange kræfter på at sætte én bygning i stand. Det er fuldstændig vanvittigt. Hvis jeg skulle købe en lejlighed lige nu, så skulle det være på anden sal i cirklen på Frederiksgade ud til Marmorkirken. Første sal har selvfølgelig højere til loftet, men anden sal har bare lige lidt mere lys. Og så er det inden tredje sal, hvor det bliver skrå vægge og dybe vindueskarme – det kan jeg ikke lide.

Og så ville jeg vise min gæst den nye metrostation. Jeg tager nærmest aldrig offentlig transport, men jeg har da været nede og se den, fordi den er så vanvittig flot. Det viser også bare kontrasten og bredden af dansk design og arkitektur. Helt nede fra vores moderne metrostationer til Marmorkirkens rokokoarkitektur. Det, synes jeg, er så fedt at se – hold nu op, hvor er det bare smukt!«

Hvilke steder/bygninger ville du så undgå at vise frem?
»Der er mange skodsteder, altså for eksempel omme bag ved Vesterport, hvor nogen åbenbart fik en hjerneblødning for 50 år siden – altså hele området ved Nyrupsgade.

Men jeg synes generelt, at utroligt meget nybyggeri er lavet så grimt og uden nogen som helst sans for innovation eller respekt for materialer. Jeg bliver så harm, når jeg ser nye ejendomme opført på en eller anden helt vild dyr adresse inde midt i byen, og så bygger de bare det mest røvsyge billige bras. Jeg kan simpelthen blive så ked og sur over det. Jeg har ikke engang konkrete eksempler, men det sker for eksempel på Islands Brygge eller Nordhavn – og Ørestaden for den sags skyld. Men det popper bare op over det hele, og det er bare så ringe; altså prøv nu bare at gøre noget andet, kom nu!

De kommercielle aktører, som skal løfte opgaven med at videreføre København som en af verdens smukkeste byer arkitektonisk og historisk set, løfter virkelig ikke opgaven.

Godt design gør en stor forskel for ens velbefindende. Smuk design er helende og har positiv effekt på ens humør og dermed livskvalitet, så jeg synes, man skulle have mere respekt for de mennesker, der skal bo i det, samt den by det bliver bygget i.«

»Der er mange skodsteder, altså for eksempel omme bag ved Vesterport, hvor nogen åbenbart fik en hjerneblødning for 50 år siden – altså hele området ved Nyrupsgade,« fortæller Emil Thorup om steder i København, han absolut ikke ville vise en udenlandsk gæst. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Hvad skal københavnerne blive bedre til?
»Københavnere brokker sig lidt for meget. De skal blive bedre til at flette næbbet og bare acceptere, at vi bor tæt. Vi bor med en masse andre mennesker, og det er den diversitet og kultur, som skaber denne vidunderlige by. Hvis alle skal se fuldstændig ens ud og opføre sig på samme måde, så bliver det bare røvsygt at bo her. Jeg kunne virkelig godt tænke mig lidt mere gensidig respekt, og at vi giver hinanden lidt længere snor. Man vil ikke nødvendigvis nogen noget ondt, bare fordi man spiller høj musik i ny og næ.«

Hvilken københavnsk kulturinstitution besøger du oftest – og aldrig?
»Jeg kommer til at lyde som en eller anden, der aldrig nogensinde kommer ud af min hoveddør. Altså jeg hader at gå i biografen og til koncerter og så videre, for jeg bryder mig ikke om at være så tæt med alle mulige andre. Jeg gør mig heller ikke i teater og opera; jeg synes simpelthen, det er så kedeligt. Jeg håber virkelig, at jeg en eller anden dag vågner af denne her kulturelle døsighed, jeg er i. Hele min familie er sådan nogle, der altid vil i operaen. Min far er jazzpianist, og min mor er operaelsker, så jeg burde jo elske det. Men måske har jeg bare fået lidt for meget af det? Jeg har det lidt stramt med det.

Jeg ville ønske, at jeg gjorde det meget oftere, men jeg besøger nærmest aldrig de klassiske kulturinstitutioner, for jeg synes bare, det er så kedeligt. Jeg har set så meget teater og opera, og jeg bliver bare sådan helt ... – altså, hvis du siger til mig, at jeg skal ind og se en eller anden musical, så tror jeg, at jeg ville få et angstanfald.«

Hvad burde være Københavns vartegn?
»Jeg kan sige, hvad det ikke skal være. Det skal ikke være Den Lille Havfrue, og det skal ikke være »hygge«. Hvis jeg ser én bog mere, der er skrevet på engelsk om den danske »hygge«, så får jeg simpelthen opkast i munden; nu stopper det, så hyggeligt er der heller ikke. Nu designer jeg jo rent faktisk folks hjem, og jeg kan fortælle, at der ikke er hyggeligt hjemme hos nogen. Lad os bare parkere den med det samme.«

Hvor i byen har du haft dit lykkeligste øjeblik? Beskriv det øjeblik
»For seks år siden, da jeg var på den første date med min nuværende kæreste på en restaurant i Kødbyen. Jeg havde aldrig mødt hende før – det var en form for blind date – men da vi sad derinde, der vidste jeg bare, at det var hende, jeg skulle være sammen med resten af mit liv. Jeg hørte overhovedet ikke, hvad hun sagde; hun sad bare og snakkede og så sød ud i sit jyske outfit og var bare fuldstændig perfekt. Det var virkelig et lykkeligt øjeblik.«