Det kan være svært at forestille sig et liv, hvor man tager latten ud af kaffen, yoghurten væk fra myslien, flødeskummet væk fra lagkagen, isene væk fra sommeren eller osten væk fra maden. Men for cirka fem procent af den danske befolkning har det i lang tid været en nødvendighed.

Det skønnes nemlig, at det cirka er så mange danskere, der ikke har det enzym i kroppen, der nedbryder mælkesukkeret laktose, og som derfor er intolerante over for mælkeprodukter.

I løbet af sidste år boomede udviklingen af laktosefri produkter. Der kom flere varer på hylderne, der ikke indeholder laktose, og forbrugerne fik for alvor øjnene op for produkterne, der kan erstatte den almindelige komælk.

Alene i 2013 steg salget af de mælkesukkerløse produkter derfor med 117 procent. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Nielsen Data har foretaget på vegne af Arla.

En af dem, der har nydt særligt godt af den stigende efterspørgsel og også bidraget til den, er 35-årige Louise Rasmussen fra København. Hun har nemlig døjet med laktoseintolerance i otte år.

»Da jeg var midt i 20erne, havde jeg rigtig mange problemer med min hud, og det undrede mig, for jeg var jo ovre mine teenageår. Jeg begyndte også at få ondt i maven. Så jeg gik til lægen, der ikke umiddelbart kunne sige, hvad der var galt,« siger Louise Rasmussen.

»Jeg har altid drukket meget mælk, og jeg elsker caffe latte, så en af mine veninder, der selv havde problemer med laktose, foreslog, at jeg prøvede at droppe mejeriprodukterne i en periode. Og så fik jeg det jo meget bedre med det samme. Men da jeg fik diagnosen for otte år siden, fandtes der kun ris- og soyamælk, og der var jo en kæmpe forskel på at tage et glas iskold skummetmælk eller et glas soyamælk,« siger Louise Rasmussen.

Blandt de steder, der har imødekommet efterspørgslen på de laktosefri produkter, er kaffekæden Baresso Coffee og bageren Emmerys, der begge har oplevet danskernes stigende interesse for at indtage laktosefri produkter.

»Vi har gennem flere år tilbudt soyamælk som alternativ til de almindelige mælkevarianter i vores kaffebarer, men det seneste halve år er det strømmet ind med gæsteforespørgsler på laktosefri mælk. Derfor begyndte vi i marts også at tilbyde det som et alternativ til den almindelige mælk,« siger Baresso Coffees produktchef, Anita Bøgh Egelborg.

Det samme oplever bagerkæden Emmerys – her mener brand manager Julie Bach Friis ligefrem, at en del af kunderne netop handler i deres kæde for at undgå sukkerstoffer som laktose i deres kaffe og brød.

»Vi får dagligt henvendelser i butikkerne fra gæster, der beskriver, at de er diagnosticeret med laktoseintolerance, og som derfor ønsker vejledning om vores produkter, og vi har også mange, der bare gerne vil undgå mælkeprodukter. Det meste af vores brød er bagt uden mælk og kun med økologiske råvarer, så det oplever vi som grunden til, at der netop er mange, der besøger vores butikker,« siger Julie Bach Friis.

Ikke en allergi

En intolerance er ikke det samme som en allergi. De mennesker, der er laktoseintolerante, kan derfor opleve symptomerne meget forskelligt. Nogle mennesker vil endda aldrig opdage, hvad det helt præcis er, der gør, at deres mave til tider spiller dem et puds.

Et af de hyppigste symptomer på laktoseintolerance er maveonder, som dem, de fleste af os har prøvet, da vi var globetrottere i Indien, spiste skaldyr, der måske burde være blevet i havet, eller da hele familien var ramt af roskildesyge.

»Symptomerne er først og fremmest løs og oppustet mave, der kan give smerter. Som regel vil kendetegnet for lige netop laktoseintolerance jo så være, at man oplever disse ting, når man for eksempel drikker et glas mælk eller spiser en is, hvor der er meget laktose koncentreret,« siger Stine Albrechtsen, der er diætist på privathospitalet Aleris-Hamlet i København.

På trods af, at man endnu ikke ved, hvorfor nogle mennesker må døje med intolerancen, fastslår Stine Albrechtsen, at det ikke er så underligt, at nogle mennesker til tider oplever rumlen, smerterne og den noget tættere tilknytning til deres toilet, når de har indtaget laktose. Fra naturens side er vi mennesker nemlig slet ikke bygget til at kunne nedbryde mælkesukkeret.

»Vi er som pattedyr bygget sådan, at vi naturligt mister evnen til at nedbryde laktose, når vi ikke længere får modermælk. Så det er faktisk naturstridigt, at vi gennem evolution har udviklet en tolerance over for laktosen. Men det har vi i kraft af, at vi har haft let adgang til mælk, der er en rigtig god kilde til blandt andet kalcium. Man kan se i andre folkeslag, for eksempel i Indien, hvor man ikke drikker komælk, at de ikke har opbygget den tolerance, som de fleste af vi danskere har.«

Netop derfor er intolerancen heller ikke fremprovokeret af, om man drikker meget mælk eller har gjort det som barn.

Det gør ondt i maven

Ligesom symptomerne differentierer fra person til person, gør intolerancen over for mælkeprodukterne det også. Nogle mennesker vil derfor sagtens kunne spise en opbagt sovs til middagsmaden uden at få for meget rumlen i maven, mens andre knap kan kigge på en yoghurt, før maven smerter.

»Ved laktoseintolerance har man ikke det enzym, der nedbryder mælkesukkeret. Det er en kronisk sygdom, så langt de fleste vil have det hele livet, men nogle kan også opleve at få det sekundært. Det betyder, at man periodevis kan få intolerancen som følge af irritabel tarm, eller fordi man er stresset,« siger Stine Albrechtsen.

Hun anbefaler derfor, at man undgår mælkeprodukterne i en periode, hvis man har mistanke om at være intolerant.

»De fleste, der lider af laktoseintolerance, vil opleve det ved de koncentrerede produkter, som hvis man drikker et glas mælk eller spiser yoghurt. Men nogle kan sagtens tåle det i små mængder i kaffen eller i sovsen, og langt de fleste kan sagtens tåle lagrede oste. Laktosen nedbrydes nemlig til ganske, ganske små mængder i lagringen,« siger Stine Albrechtsen.

Det er også tilfældet for Louise Rasmussen – hun kan nemlig eksempelvis sagtens tage et stykke ost på en mad, uden at hun mærker det, mens selv små mængder laktose for hendes søn, der lider af samme intolerance, tricker hans andre allergier.

»Hvis jeg får meget mælk koncentreret eller meget ost, for eksempel på en lasagne, får jeg kvalme og dårlig mave. Så man er ikke i tvivl om, at man har fået noget, man ikke kan tåle,« siger Louise Rasmussen.

Allerede i 80erne begyndte man at forsøge sig med de laktosefri produkter, hvor man tilførte den almindelige mælk enzymet laktase, der gør, at mælkesukkeret kan blive optaget i tarmen, ligesom hos mennesker der ikke lider af intolerancen. Men laktasen frigav sukkeret i mælken, hvilket betød, at smagen blev meget sød.

Mælk med eller uden laktose

Op gennem 90erne faldt produkterne derfor over i den anden grøft, og den laktosefri mælk blev i et forsøg på at fjerne den søde smag noget vandet.

I mange år var det derfor produkter som ris- og soyadrik, der var det bedste alternativ til rigtig mælk. Men med den stigende interesse for de laktosefri produkter er udbuddet også vokset.

I 2013 blev der solgt 3.400 ton laktosefri mejeriprodukter i Danmark, hvoraf de 2.700 ton kom fra Arla, som oplevede en stigning i salget på 113 procent.

»Vi har set nogle utroligt flotte væksttal, folk er meget interesseret i at få de klassiske mejeriprodukter laktosefrie, altså mælk, yoghurt, fløde, cremefraiche, smør og sådan noget,« siger Arla Danmarks marketingdirektør, Jakob Knudsen.

»Det har ikke tidligere været muligt for laktoseintolerante at spise mange mejeriprodukter, men i de senere år er der begyndt at komme flere og flere, som smager meget lig dem, vi kender, der indeholder laktose.«

I dag er produkter som mælk, yoghurt, smør og cremefraiche i de laktosefrie versioner ganske almindelige på det danske marked. Men det seneste års efterspørgsel har fået Arla til også at sende flere produkter på markedet, så man i år har kunnet få salattern og friskost i Danmark.

»Jeg kan jo næsten få alle de samme produkter laktosefri i dag, men jeg skal i flere supermarkeder. Det er stadig specialvarer og de er tit udsolgt. Så som alenemor til to kan det godt være lidt bøvlet at få fat i, specielt hvis de skal være økologiske, som jeg ellers går op i,« siger Louise Rasmussen, der også godt kan mærke på de laktosefri produkters pris, at der er tale om specielle varer.

»En laktosefri mælk koster næsten det dobbelte af en almindelig liter mælk, og hvis jeg går på café med mine veninder, betaler jeg fem til ti kroner mere end dem. Så man kan da godt mærke på økonomien, at det er dyrere at købe de her produkter. Men jeg skal jo bare have det.«

Produkterne efterspørges ikke kun af kunder, der lider af intolerance. Både hos Arla og Baresso Coffee oplever man nemlig, at en del kunder gerne vil have produkterne uden, at de er overfølsomme over for mælkesukkeret.

»Langt de fleste af vores gæster, der har henvendt sig med ønsket om laktosefri mælk, er laktoseintolerante eller har laktoseallergi. Men vi sælger ligeså meget soyamælk som tidligere, så det er altså en ny gruppe af gæster, der simpelthen bare foretrækker deres kaffe brygget på laktosefri mælk,« siger Baresso Coffees produktchef, Anita Bøgh Egelborg.

Netop denne efterspørgsel mener Jakob Knudsen fra Arla, kan skyldes, at nogle mennesker får det bedre ved ikke at indtage laktosen.

»Der er en del forbrugere, som køber laktosefri produkter, selv om de ikke er konstateret laktoseintolerante. Vi ved fra vores dialog med nogle af de forbrugere, at det enten skyldes, at de af en eller anden grund oplever større velvære ved at bruge laktosefri produkter, selv om de ikke er laktoseintolerante. Eller at de ganske enkelt nyder den lidt anderledes smag af laktosefri mælk,« siger Jakob Knudsen.