Derfor spiser nisser risengrød

På loftet sidder nissen med sin julegrød, sin julegrød, så god og sød … Men hvorfor er det nu også lige, at han elsker den grød så højt?

Foto: HENNING BAGGER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fimpe fra Jul på Slottet elsker den. Lunte i Nissebanden er vild med den. Og Pyrus kan ikke leve uden den. Det er naturligvis risengrøden, der er tale om. Nissernes kærlighed til grøden er ikke til at tage fejl af, men hvor kommer den egentlig fra?

Videnskab.dk har spurgt tre forskere, der kan gøre os lidt klogere på nissernes madvaner.

Læs hele artiklen på Videnskab.dk:

Julenissen, som vi kender ham i dag, trækker tråde helt tilbage til vikingetiden. Dengang var nissen dog en gårdnisse, som vikingerne dyrkede som en afgud, fortæller Else Marie Kofod, som er leder af Dansk Folkemindesamling.

»Han var en slags husgud, og hvis man skulle gøre det rigtig godt for den her nisse, skulle han have noget godt at spise. Dengang havde man ikke ris i Danmark, så det var sød grød, altså korn kogt på sødmælk. Det satte man så hen til nissen, og hvis det skulle være rigtig fint, hældte man smør hen over. Så grøden har været en form for festmad, hvis man går tilbage i tiden,« siger Else Marie Kofod til Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Brutale vikinger var uovertrufne juleværter

Det var dog ikke kun grød, der kunne gøre gårdnissen glad.

»Man kunne også sørge for på andre måder, at han havde det godt, for eksempel ved at han boede et godt sted. Han kunne godt lide at bo i hestestalden, og på den måde kunne man behandle ham ordentligt på forskellig vis. Men det var noget, man gjorde hele året rundt. Det var ikke knyttet til julen,« siger Else Marie Kofod.

Gårdnissen skulle altså forkæles med den lækre grød, og det var ikke helt uden grund, fortæller Charlotte S. H. Jensen fra Forsknings & Formidlingsafdelingen på Nationalmuseet.

»Det at give grød var en del af det at behandle nissen respektfuldt, og behandlede man ikke nissen respektfuldt, så kunne det gå forfærdelig galt. Hvis man blev drillet venskabeligt, som en nutidig julenisse kan drille, så ville det være det mindste af det. Bondesamfundets nisse kunne for eksempel finde på at dreje halsen om på den bedste ko, man havde. Det var ret alvorlige ting,« siger Charlotte S. H. Jensen til Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Hvor meget smadrer julen min krop?

Heldigvis skulle historien om nissen komme til at udvikle sig til det mere fredelige. I løbet af 1800-tallet begyndte nissen nemlig at blive sat i forbindelse med julen, da borgerskabets kulturpersoner tog ham til sig. I borgerskabets fortælling om nissen har han ikke samme dårlige og drillesyge side som gårdnissen.

»Det er det, man gør med traditioner. Man bruger det, man har lyst til at bruge,« siger Else Marie Kofod.

Forklaringen om nissens forkærlighed for risengrød skal også findes på det tidspunkt i nissens historie, hvor han begynder at blive forbundet med julen. Hvor han før spiste sød grød, begynder han nu at spise risengrød.

Læs også på Videnskab.dk: Quiz: Kan du stole på julemanden?

»Netop på det tidspunkt, hvor nissen kommer ind i vores juletraditioner gennem 1800-tallet, begynder risen og risengrøden at få sin udbredelse blandt borgerskabet. Der var ikke mange, der havde råd til det, så det er formodentlig derfor, det er risengrød, han får, og ikke noget andet. Det var dyrt, fint og ikke almen spise,« siger Else Marie Kofod .

Den forklaring bakkes op af Charlotte S. H. Jensen: »Risengrød var et megalækkeri. Ris er en importvare, og grøden er lavet med mælk. Så det er 1800-tallets svar på højreb eller sushi. Det er i hvert fald mums,« siger Charlotte S. H. Jensen, som dog ikke kan forestille sig, at den moderne nisse kommer til at spise vor tids fine retter.

»Vi har billedet af nissen med grøden som et nærmest ikonisk billede, så jeg har svært ved at se ham sidde med kniv og gaffel eller sidde og spise sushi.«

Tilmeld dig Videnskab.dk’s nyhedsbrev her for at få flere artikler om den nyeste forskning