Derfor skal du kende dig selv bedre

Du kender selvfølgelig dit navn, din alder, dine glæder og dine sorger. Men ved du egentlig, hvem du er? En gruppe eksperter, fastslår nu i en ny bog: »Ved du, hvem du er?«, at vi ved at lære os selv endnu bedre at kende, kan styrke vores relationer til andre mennesker.

Foto: Henning Bagger

Jeg er selvfølgelig sød og rar. Selv om jeg nogen gange er en smule påståelig. Jeg er en god ven, og jeg kan godt lide mit arbejde. Jeg bor dejligt – selv om jeg nogen gange kan være et rodehoved, der glemmer at ringe hjem og høre de gamle, hvordan det går.

Jeg er ret sikker på, at jeg ved, hvem jeg er – og hvis det alligevel skulle glippe, kan jeg kaste et blik ned på mit adgangskort, der hænger i sin snor i bæltet og få min identitet bekræftet.

Men selv om de fleste af os nok ikke er i tvivl om, hvem vi er, hvor vi står, og hvad vi vil finde os i, understreger flere danske eksperter i en ny bog, »Ved du, hvem du er?,« at selv om vi »selvfølgelig« godt ved, hvem vi dybest set er, så kan vi få et stort udbytte ud af at lære os selv endnu bedre at kende.

Og det kan vi i følge de tre forfattere, der står bag bogen, foredragsholder og coach Arne Nielsson, journalist og coach Anne Hermansen og CEO og Trainer Hanne Houbak, eksempelvis gøre ved, at finde ud af, hvilke typer man har flest lighedspunkter med: diplomaten, analytikeren, praktikeren eller entusiasten.

»Vi er jo hver især den eneste, der kender os selv 100 procent. Når man laver en profil af sig selv og på den måde finder ud af, hvordan ens præferencer for de forskellige typer er fordelt, kan man ofte lettere sætte ord på, hvem man så er. Med profilerne bliver det altså lettere at tale om forskellighederne, set i det perspektiv,« siger Hanne Houbak, der blandt andet underviser medarbejdere i virksomheder i at forstå og bruge disse forskelligheder til at opnå bedre resultater.

Bogen »Ved du, hvem du er?« tog sin spæde start, da en undersøgelse af Dr. Bernice McCarthy fra den amerikanske uddannelsesinstitution About Learning Inc. viste, at 87 procent af os mere eller mindre bevidst har valgt en livsledsager, hvis gemyt ikke ligner vores eget.

Og det er netop ved at være opmærksom på, hvor man eksempelvis er forskellig fra sin partner eller sine kolleger, at teamet bag bogen mener, at man kan hjælpe sig selv og hinanden.

»Hvis ens partner er meget detaljeorienteret, og godt kan lide at planlægge og være i god tid, så har han eller hun jo også pakket kufferten flere dage inden ferien. Men selv er man måske sådan en, der bare pakker en halv time inden, man skal ud af døren. Så kan man let blive uenige. Men hvis man nu ved, at det er sådan, og man har fået sat ord på, at man er forskellige, så ved man også, at det gør den anden glad at pakke i god tid. Og så kan man jo strække sig lidt og være imødekommende, så man ikke bliver uvenner over det,« siger Hanne Houbak.

»Det her handler om en procesmetode, hvor man hele tiden skal huske at holde for øje, hvorfor man gør det, man gør. Det hele starter med meningen. For mig kan det måske give god mening, at jeg siger til min søn, at han skal huske at tømme sin sportstaske. Men det gør det muligvis ikke for ham. Der bliver det måske lettere for ham at se meningen, hvis jeg som mor lader tøjet blive i tasken til næste gang, der er idræt. Så ligger det der og lugter rigtig grimt. Og så bliver det jo pludselig let at se meningen,« forklarer Hanne Houbak.

Men selv om det i følge bogen »Ved du, hvem du er?« ofte er lettere at samarbejde med folk af ens egen type, er det ikke ensbetydende med, at du skal holde forårsrengøring i din bekendtskabskreds, hvis i egentlig er vidt forskellige.

»Vi skal ikke sammensætte vores teams efter hvilke typer vi er. Vi skal hellere være bevidste om vores forskelligheder i teamet. Når vi ved, hvor vi som hold er stærke, og hvor vi har udviklingspotentialer, så skal vi bare huske også at få lavet det, som der ikke er nogen, der brænder for. Vi har alle sammen præferencer for alle fire typer, så vi kan det hele,« siger Hanne Houbak.

»Hvis vi alle har lyst og interesse i at forstå hinanden og strække os, der hvor det kræver noget ekstra af os, så er jeg sikker på, at vores relationer styrkes, og vi alle vil få mere energi i vores fælles samspil,« siger Hanne Houbak.

På Københavns Universitets institut for Psykologi er lektor i psykologi Birgit Bork Mathiesen enig i, at det er vigtigt at have et stort kendskab til sig selv. Alligevel peger Birgit Bork Mathiesen på, at den store bevidsthed om egen eksistens, der ligger i tidsånden netop nu, også har faldgruber.

»Med den narcissisme, vi oplever for øjeblikket, risikerer man at få et liv, hvor vi pisker rundt for at »finde« os selv. Man bliver enormt identitetsusikker, hvilket gør, at man desperat prøver at finde ud af, hvem man er samtidig med, at man får en masse bud på det, uden at blive et hak klogere,« forklarer Birgit Bork Mathiesen.

»Det betyder, at ens selvbillede og vores oplevelse af andre bliver ustabilt, så man oplever modstridende og til tider nærmest karikaturagtige billeder af sig selv, ofte præget af en stærk selvovervurdering eller et voldsomt selvhad. Det gør, at man har svært ved at sætte sig realistiske mål, glæde sig over sine succeser og acceptere sine nederlag«.

Birgit Bork Mathiesen mener derfor også, at det er vigtigt, at man arbejder med at finde ud af, hvem man selv er for at styrke sit eget selvbillede.

»Selv en stabil, robust og nuanceret personlighed kan have større eller mindre blinde pletter, der spænder ben for, at vi kan udnytte vores potentialer – ikke mindst i perioder hvor man er under pres. Men hvor en ustabil psyke har brug for langvarig støtte og hjælp for at finde sig til rette med sig selv, vil en mere robust personlighed kræve mindre for at genfinde balancen,« siger Birgit Bork Mathiesen.

»Ved du, hvem du er?« udkommer fra forlaget People’sPress den 9. april.