Der var had mellem tysk- og dansksindede i Sønderjylland. Nu er forsoningen på vej. Men man glemte det vigtigste

KOMMENTAR. Under fejringen af 100-året for genforeningen sagde det tyske mindretals formand undskyld for dets rolle under nazitiden. Det var første gang, det skete, og undskyldningen er begyndelsen til en ny og forsonlig tid. Men man glemte at nævne de egentlige ofre.

Begejstrede tysksindede sønderjyder i Aabenraa modtager tyske soldater 9. april 1940. Fold sammen
Læs mere
Foto: Frøslevlejren
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Hinrich Jürgensen, der er formand for Bund Deutscher Nordschleswiger, forleden holdt tale for at markere genforeningen i 1920, sagde han undskyld for det tyske mindretals rolle under nazitiden. Til stede ved talen var dronning Margrethe og Tysklands præsident, Frank-Walter Steinmeier, og dét havde stor symbolsk betydning, for der er ikke tidligere givet en officiel undskyldning for det tyske mindretals handlinger og holdninger under nazitiden.

Medlemmer af det nazistiske parti marcherer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Frøslevlejren.

Tiden er til undskyldninger for historiske gerninger. I dagbladet Politiken har børn af kommunister, der i 1941 blev fængslet af danske myndigheder, forlangt en undskyldning, selvom kommunisterne samarbejdede med nazisterne 1939 til 1941 og derfor nok ikke var de rene uskyldigheder. Grønlandske børn, der blev sendt til Danmark, har bedt om en undskyldning og fået den af statsminister Mette Frederiksen. Andre grupper, der har følt sig uretfærdigt behandlet, har også meldt sig i koret.

Det er mere usædvanligt, at foreninger selv siger undskyld for det, de har været med til, sådan som Hinrich Jürgensen nu har gjort.

Var de tysksindede alle nazister?

Men hvad  ligger der bag sagen om det tyske mindretals undskyldning? Var de tysksindede i Sønderjylland virkelig alle nazister? Og hvorfor er undskyldningen i så fald først kommet nu?

Lederen af Frøslevlejrens Museum, historikeren Henrik Skov Kristensen, giver i sin bog »Straffelejren – Fårhus, landssvigere og retsopgøret« (2011) en gennemgang af det tyske mindretals holdninger i naziperioden.

Det tyske mindretal blev i 1930erne, ganske som andre tyske mindretal i Europa, påvirket af den nazistiske ideologi. Befolkningen blev nazificeret og ensrettet efter rigstysk mønster. Det blev disse tysksindedes officielle politik at kræve en grænseflytning, så den grænse, der var bestemt efter afstemningen i 1920, blev flyttet nordpå, så mindretallet igen kunne blive en del af Tyskland. Efter besættelsen 9. april 1940 solidariserede det tyske mindretal sig »fuldstændigt« – det er Henrik Skov Kristensens ord – med den tyske besættelsesmagt og krigsindsats.

Hvervemøde til Waffen-SS i Sønderborg 3. november 1940. Fold sammen
Læs mere
Foto: Frøslevlejren.

Der var godt 30.000 tysksindede sønderjyder i Danmark. I 1938 etablerede man et nazistisk parti, NSDAP-N, under Jens Møllers lederskab, og efter tysk forbillede dannede man nazistiske organisationer som for eksempel en ungdomsgruppe, der lignede Hitlerjugend. De tysksindede var meget aktive i naziperioden og sørgede for, at hjemmetyske virksomheder fik fordelagtige leverancer til den tyske værnemagt.

Fra 1939 foregik der en skjult hvervning til Waffen-SS, men først efter det tyske angreb på Sovjetunionen i juni 1941 blev der iværksat en offentlig hvervekampagne. Den betød, at 2.150  sønderjyder meldte sig til tysk fronttjeneste, fortrinsvis Waffen-SS. Andre gjorde tjeneste i diverse uniformerede enheder på hjemmefronten, og deres aktiviteter var vendt mod danske medborgere.

De tysksindedes adfærd medførte et hadsk forhold mellem dem og deres danske medborgere. I mindretallets avis, Nordschleswigsche Zeitung, skrev man aggressivt mod danskerne, og ikke mindst præsten Kaj Munk måtte stå for skud. Følgende citat fra avisen var ikke atypisk: »Vi svarer med en fanatisk ensidig tro på vor ret og med helligt glødende had til vore fjender.«

Jens Møller tog i 1921 dyrlægeeksamen i Berlin, og fra 1924 til 1945 praktiserede han i Gråsten. Han gik ind for en grænserevision, så grænsen flyttedes nordpå, men Berlin lod ham forstå, at en grænserevision ikke var på dagsordenen. Det var med til at undergrave Jens Møllers autoritet i mindretallet, fordi han havde proklameret en grænserevision som sit hovedmål.

I Berlin fik Jens Møller besked på ikke at røre ved grænsesagen og på, at mindretalsledelsen fremover skulle afstemme sit arbejde med den »fællestyske skæbnekamp«. Det indebar, at Jens Møller fik ordre til at søge et tæt samarbejde med den danske nazifører, Frits Clausen, som Jens Møller havde stået i et stærkt modsætningsforhold til. Jens Møller og hans organisation fik også et tæt samarbejde med den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark, Werner Best, der omtalte Jens Møller som »Kamerad Möller.« Møller var til den bitre ende solidarisk med Tyskland. Således mobiliserede han hen imod krigens slutning det tyske mindretal til at grave forsvarsværker (Friservolden) tværs over Nordslesvig, vendt mod en allieret invasion.

Manden i midten er de tysksindede sønderjyders leder, Jens Møller. De to andre ledere af det nazistiske parti var Peter Larsen til venstre og Lauritz Clausen til højre. Her ses de til et sportsstævne i Haderslev. Bag dem marcherer partimedlemmer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Frøslevlejren.

Soldat for Nazityskland

Da de tysksindede nazister blev interneret i Fårhus-lejren efter krigen, var der ikke mange forhenværende Waffen-SS-soldater af den simple årsag, at de fleste var faldet på Østfronten. Fra afhøringer i Fårhus-lejren af dem, der var der, ved vi, at flere af dem havde været med til partisanbekæmpelse østpå. Det vil i praksis sige, at de havde været med til at myrde civile.

En SS-frivillig pralede over for sine medfanger med, at han i Jugoslavien havde ladet sine soldater – han var chef for en SS-bataljon – nedbrænde landsbyer, og at han havde været med til at skære halsen over på fanger. Han fik fire års fængsel, ikke for sine forbrydelser på Østfronten, men for at have meldt sig til Waffen-SS og gjort tjeneste for tyskerne i Danmark.

En anden SS-frivillig fortalte, at han østpå havde »ekspederet« nogle jøder. Vidnet havde hørt ham prale med det under en orlov. Også han fik fire års fængsel for at have meldt sig til Waffen-SS-tjeneste, men han var ude allerede i oktober 1946, og det ses ikke, at han blev dømt for mord på jøder. En tredje fange i Fårhus-lejren blev faktisk dømt på et drab på en jøde, begået da han var vagt i en lejr i Hviderusland ved Bobruisk. Han havde skudt en jødisk fange i hovedet eller måske dræbt ham med et geværkolbeslag. Men han fik en mild straf, fordi retten anså den jødiske fange for at være døende, da mordet skete.

En fanekommando fra det nazistiske parti NSDAP-N marcherer i Haderslev 9. april 1940. Fold sammen
Læs mere
Foto: Frøslevlejren.

Manglende forsoning og undskyldning

Den massive opbakning til den tyske besættelsesmagt betød et retsopgør efter krigen, og godt 3.200 blev indsat i Fårhus-lejren. Generelt fik de fleste milde domme, og efter krigen var der ikke tale om nogen forsoning mellem danske og tyske borgere eller for den sags skyld nogen erkendelse fra de tysksindede af, at de med deres støtte til nazismen havde begået noget forkert. I 1950 var der lagt op til et større tysksindet møde i Knivsbjerg, og Jens Møller dukkede op, da han netop var blevet løsladt fra fængslet. Han lod forstå, at holdningen til danske borgere skulle skærpes, og at han pønsede på et comeback i politik. Imidlertid døde han kort efter ved en trafikulykke.

I sin bog fra 2011 skriver Henrik Skov Kristensen, at tabet af de mange på Østfronten i dag stadig er et traume og et åbent sår for de tysksindede sønderjyder. Han tilføjer, at mange tysksindede var oprørte over retsopgøret og følte, at den danske stat ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til loyalitetskonflikten mellem dansk- og tysksindede borgere. De tysksindede følte ifølge Henrik Skov Kristensen ikke, at retsopgøret var legitimt, og man forsøgte at holde sammen på mindretallet gennem krav om rehabilitering.

Tyske soldater 9. april 1940 modtages med Hitler-hilsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Frøslevlejren.

I realiteten kom der aldrig en egentlig forsoningsproces i Sønderjylland mellem dansk- og tysksindede borgere. Denne mangel har været behandlet i Grænseforeningens blad, hvor man så sent som i år har berettet, at de tysksindede er meget oprørte over regeringens bebudede lovforslag om, at alle prædikener, der afholdes på andre sprog end dansk, skal oversættes til dansk – det vil nemlig også ramme de tyske menigheder i Sønderjylland. Den tysksindede sognepræst i Haderslev Christa Hansen sagde til Grænseforeningens blad, at »det er en mistænkeliggørelse af mindretallet og hele grundlaget for mindretalsarbejdet og vores kirkelige arbejde«.

Men med Hinrich Jürgensens undskyldning er der slået nye forsonende toner an. Forsoningens tid er på vej. Men ingen nævner tidens egentlige ofre, nemlig de civile kristne i Jugoslavien og de jøder, der blev myrdet af de danske tysksindede. I hvert fald var de ikke nævnt i Hinrich Jürgensens tale – og der var heller ingen, der bragte dem på bane!

»Forsoningens tid er på vej, men ingen nævner tidens egentlige ofre, nemlig de civile kristne i Jugoslavien og jøderne.«