»Der er ikke noget federe end bare at blende ind og forsvinde«​​

Skuespiller Thomas Hwan, der er aktuel som politimanden Alf i DR-serien »Bedrag«, flyttede fra Jylland til København som 20-årig. Han nyder at være omgivet af mange mennesker og kunne forsvinde i mængden. Når han skal finde ro, køber han en pølse på den lokale grillbar, der minder ham om hans hjemby.

Thomas Hwan i Magstræde, hvor han som nyuddannet fik sin første lejlighed. Nu bor han på Amager med sin kæreste og datter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Hvad er dit forhold til København?

»Da jeg søgte ind på teaterskolen, søgte jeg automatisk både ved Statens Teaterskole i København, Skuespillerskolen ved Aarhus Teater og Skuespillerskolen ved Odense Teater. Jeg havde ikke selv indflydelse på, hvor jeg kom ind henne, men jeg håbede inderligt, at jeg kom ind i København, fordi det var min drøm at flytte hertil. Den gik heldigvis i opfyldelse. Jeg startede på Statens Teaterskole i 2003 og har boet her lige siden – med undtagelse af et enkelt år, hvor jeg arbejdede på Aalborg Teater.«

Hvorfor var det en drøm at flytte hertil?

»Jeg er opvokset ved Brovst i Nordjylland, og det er simpelthen så langt ude midt i ingenting. De få gange, jeg som barn havde været i København, var det ligesom at tage til en anden planet. Følelsen af at være i en storby var magisk. Det var en uendelig by. Jeg har altid tænkt, at jeg gerne ville flytte til København, for jeg ville have den følelse hver dag og længtes efter at prøve den diametrale modsætning af at bo midt på en mark. Da jeg endelig flyttede, indfriede byen alle mine forventninger.«

Thomas Hwan boede i Magstræde i Indre By med sin lillebror. Han forelskede sig i bydelen. »Det har været lidt skamfuldt for mig at sige, at min yndlingsbydel er Indre By, fordi der er en masse turister, men jeg har det faktisk sådan,« siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Hvad er dit yndlingssted?

»Da jeg flyttede til Amager, boede jeg lige på grænsen af dét, der nu er blevet til en ghetto, og da jeg boede på Nørrebro, boede jeg lige på kanten af Mjølnerparken. Der er noget over de steder, der er lige på kanten af noget. Når du kigger den ene vej, så ser det ud på én måde, og når du vender dig rundt og kigger den anden vej, ser det fuldstændig anderledes ud. Der er noget ekstremt levende ved at bo sådan et sted. Selv om du kan se en forskel, er det helt almindelige mennesker med helt almindelige liv, der bor på begge sider af grænsen. Vi skulle alle det samme. Vi skulle med den samme bus, cykle det samme sted hen, og ungerne skulle i den samme skole. Selv om der så ud til at være en forskel, så var vi i virkeligheden meget ens. Det er bekræftende at være en del af.«

Hvor finder du mest ro?

»Jeg kan virkelig godt lide at tage hen på en bestemt grillbar og bestille nogle pomfritter og en cola og forberede mig. Det giver mig ro og får mig til at huske, at selv om jeg godt kan lide at tage i Kødbyen og spise »hipstermad«, er jeg samtidig et menneske, der bare godt kan lide at spise en pølse på en grillbar. Jeg har et eller andet med grillbarer. Der var også en i Brovst, som jeg ofte besøgte i min barndom. Man tror kun, at det er én slags mennesker, der kommer sådan et sted, men det passer ikke. Det var alle slags mennesker, der stoppede deres biler i Brovst og gik ind og spiste en pølse. Og sådan er det også på grillbaren i København.«

Hvad er det bedste ved København?

»Du er omgivet af så mange mennesker, at du kan forsvinde i mængden. Lige da jeg var flyttet herover, sad jeg ved Nørrebro og kiggede på mennesker og tænkte: »Jeg kommer aldrig til at se dem igen«. Det giver mig den ultimative frihedsfølelse. Det er dejligt at være til og gøre noget, som betyder noget – både for mig selv og for andre mennesker. Men jeg synes ikke, at der er noget federe end bare at blende ind og forsvinde. Nu hænger det nok sammen med, at jeg er meget synlig i mit arbejde som skuespiller.«

Hvad er det værste ved København?

»At det ikke er en endnu større by. Og at der ikke er mere natur. Min kæreste og jeg er begge fra Jylland og opvokset steder, hvor der var grønt overalt. Vi har en lille pige på et par år, og vi tænker, om vi ikke skylder hende at være tættere på naturen i hverdagen. Men kærligheden til byen er så stor, så det ville virkelig være svært at flytte herfra. Derfor er vi i stedet på udkig efter et sommerhus, som ligger midt i naturen. Det kan godt være, at det ikke betyder noget, når du er vokset op i København eller en større by, men når man ikke er, så ved man, hvad man længes efter at give videre til sine børn.«

Thomas Hwan var som barn ofte ude i naturen. Det savner han at kunne give videre til sin datter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.