Der er brug for Folkemødet – mere end nogensinde. Her er forklaringen på hvorfor

Det er interessant at følge, om det lykkes at få folket tilbage til Folkemødet. For der er i høj grad behov for folkemøder, hvor borgere diskuterer med beslutningstagere. Måske mere end nogensinde, skriver Jane Sandberg i denne kulturkommentar.

Folkemødet er tilbage på Bornholm, og det er vigtigt for den demokratiske samtale, skriver Jane Sandberg i denne folkemødekommentar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix/Arkivfoto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Så har lobbyister, politikere og andet godtfolk på ny vendt næsen mod Bornholm for at deltage i Folkemødet. Mon ikke fadølshanerne kommer på overarbejde i år, hvor mødet efter to års coronatørke har fuldt program?

At branchefolk og politikere mødes, er der ikke meget at skrive hjem om. Det interessante er, om det lykkes at få folket tilbage til mødet, eller om Folkemødet bliver en branchefest for personer, som for et par dage smider jakkesættet og iklæder sig sneakers og en verdensmålsnål dinglende i reverset. For der er brug for folkemøder, hvor borgere mødes og diskuterer med beslutningstagere. Måske mere end nogensinde.

I forrige uge fik vi atter bekræftet, at den demokratiske samtale er under pres.

Institut for Menneskerettigheder publicerede en undersøgelse af debatadfærden, der hersker på danskernes foretrukne sociale medie, Facebook. Og der står det skidt til. 65 procent afholder ifølge undersøgelsen sig fra at deltage i debatten af frygt for hadefulde kommentarer. Særligt skidt står det til blandt lgbt-personer, etniske minoriteter og kvinder. Tre ud af fire kvinder deltager ikke længere i Facebook-debatter, konkluderer undersøgelsen.

Det er en farlig tendens for vores demokratiske samtale, at så mange af os ikke vil bidrage til debatter på det medie, hvor 77 procent af danskerne har en profil. Når så få deltager, risikerer vi polarisering og dæmonisering. Og at den debat, der foregår, ikke nødvendigvis er retvisende for, hvordan mange af os tænker.

Og når den hadefulde tone er problemet, og det eneste, vi gør, er ikke at deltage, hvad er det så, vi viser vores børn og unge? At når noget bliver svært, så gør man klogest i at holde kæft?

Moderskibet på Bornholm

Det er derfor, det er så vigtigt, at folkemøder – både moderskibet på Bornholm og de andre mindre møder rundt om i landet – gør sig umage for at udvikle formater, hvor danskere føler sig kaldet til at deltage. Ikke bare som publikum, men som stemmer i debatten.

»Når vi mødes i fysiske rum, ser vi hinanden i øjnene. Vi fornemmer stemninger, og vi kan aflæse, hvordan vores ord modtages af modparten,« mener Jane Sandberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Per Morten Abrahamsen.

Vi er stadig så heldige at leve i et land, hvor politikere, meningsdannere, lobbyister og almindeligt interesserede borgere kan krydse verbale klinger, mens de sidder på en græsplæne i en sofa bygget af europaller.

Ikke med det formål at blive enige, men for at lytte, få perspektiv og blive udfordret på egne holdninger. Det er, hvad der kendetegner et stærkt demokrati. Ikke hadefulde kommentarer skrevet i et øjebliks indignation eller i misforståede forsøg på at være sjov.

Når vi mødes i fysiske rum, ser vi hinanden i øjnene. Vi fornemmer stemninger, og vi kan aflæse, hvordan vores ord modtages af modparten. Vi kan justere, trække i land og nuancere. Alt det, der gør en god og konstruktiv debat.

De fysiske møder har potentialet til at være modgiften mod hadefulde og glødende tråde, som stikker ud fra alle ender og kanter af Facebook. Derfor skal vi passe på møderne, besøge dem og kaste os ind i alle mulige slags samtaler. For det er i samtalerne, at demokratiet næres og gror.