Denne mand bor i et sandslot. Det har han gjort i 22 år

At bo i et sandslot lyder næsten som et eventyr fra en børnebog. Men i Brasilien har en borger gjort det i mere end 22 år.

»Lige så meget som jeg elsker at være alene, føler jeg mig til tider meget ensom.« Fold sammen
Læs mere

Sommeren er snart over os, og nogle af os er så småt begyndt at grave badebukserne og den hengemte solcreme frem, så stranden bare kan komme an.

For er der noget så lækkert som en tur på stranden? Det skulle da lige være at slippe for larmende ghettoblastere og alt den sand, der klistrer sig til kroppen, men som man dog gud ske lov kan vaske af sig igen.

Men der findes mennesker, der tilsyneladende ikke har det fjerneste imod sand, og for hvem dét at bygge et sandslot og smadre det igen bare ikke er nok. Og hvad gør man så? Man bygger da bare et kæmpe stort et og flytter ind i det – permanent.

»Sandheden er, at jeg ikke havde planer om at bo her.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mauro Pimentel/AFP/Scanpix.

Det har den 44-årige brasilianer Marcio Mizael Matolias gjort, og i mere end 22 år har han levet fuldtid i sit eget sandslot, som var det et eventyr fra en børnebog. Det skriver mediet Quartz.

I bunden af artiklen kan du se Marcio Mizael Matolias vise og fortælle om sit særprægede hjem.

Oprindelig var tanken da heller ikke, at sandslottet skulle blive hjem for manden, de lokale kalder »Kongen«.

»Sandheden er, at jeg ikke havde planer om at bo her. Idéen var, at jeg ville bruge sandslottet til at opbevare materialer og bøger. Men for at bygge og vedligeholde et smukt sandslot, er jeg nødt til at være her hele tiden,« siger Marcio Mizael Matolias til Quartz.

Med kun tre kvadratmeter har »sandmanden« ikke meget plads at indrette sig på. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mauro Pimentel/AFP/Scanpix.

Og smukt det er det da også. Sandslottet, der er opført på standen ved Rio de Janeiro, står prægtigt med smukke tårne og fine detaljer i det ellers så flygtige materiale, sand. Inspirationen til det arkitektoniske udtryk kommer, ifølge Marcio Mizael Matolias selv, fra arkitekterne Antoni Gaudi og Oscar Niemeyer.

Med sådan en imponerende bedrift følger til gengæld en økonomisk gevinst. »Sandmanden« bor nemlig helt gratis i sit slot, hvilket står i skærende kontrast til de ellers tårnhøje huslejepriser i Rio, der gennemsnitligt er dobbelt så høje som indbyggernes gennemsnitlige indkomst.

Til gengæld må Marcio Mizael Matolias finde sig til rette på beskedne tre kvadratmeter, tilberede sin mad på et lille gaskomfur og betale for at bade hos de lokale brandmænd på den anden side af vejen. For at kunne betale for det, sælger han brugte bøger direkte fra sit sandslot.

Fra sit sandslot sælger »sandmanden« også brugte bøger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mauro Pimentel/AFP/Scanpix.

Dagene som »sandmand« går med at læse, spille golf på stranden og ja, holde sandslottet ved lige. Men selvom det måske lyder besnærende, er det ikke lutter solskin og badeferie for »Kongen«.

»Lige så meget som jeg elsker at være alene, føler jeg mig til tider meget ensom,« siger Marcio Mizael Matolias til Quartz.