Den tasmanske pungulv blev erklæret uddød. Nu meldes den igen set i naturen

Nyligt frigivne dokumenter fra den australske regering viser, at den tasmanske pungulv er meldt set i naturen så sent som for to måneder siden, på trods af, at den i 80 år har været formodet uddød.

Denne  tasmanske pungulv er et udstoppet eksemplar fra Hobart Museum. Fold sammen
Læs mere

Der findes et fotografi af Benjamin, et stribet pungdyr, der ligner en krydsning mellem en ulv, en ræv og en stor kat. Fotografiet er over 80 år gammelt, og i mange år var man sikker på, at dette eksemplar af det cirka en meter lange stribede dyr var den sidste levende tasmanske pungulv.

Nu viser frigivne australske regeringsdokumenter ifølge flere medier, at der er blevet rapporteret om observationer så sent som for to måneder siden. Den såkaldte thylacin er ikke et kattedyr, som det engelske navn – Tasmanian tiger –  antyder, men et gulbrunt pungdyr med kraftige kæber og en pose til dets unge, og med de nyeste otte observationer af dyret gennem de seneste tre år er det dén uddøde dyreart, der angiveligt bliver observeret flest gange i levende live.

Thylacinen betyder stadig meget for tasmanerne, der har omtrent samme forhold til den, som skotterne har til Loch Ness-monsteret, skriver CNN – dog med den forskel, at der ikke eksisterer et troværdigt foto eller troværdige film af et levende Loch Ness-monster. På den eneste eksisterende filmoptagelse af en levende thylacin kan man se dyrets karakteristiske kæmpegab, der kunne tage livet af store dyr som kænguruer og får.

De nylige observationer tæller blandt andre to personer, der sidste år så et dyr med en »stiv hale og striber« krydse vejen foran dem, og de er 100 procent sikre på, at det dyr, de så, var en thylacin.

En anden rapport, indgivet i samme måned, beskrev et stribet »kattelignende væsen«,  bevæge sig gennem en tågebanke.

I juli rapporterede en mand i det sydlige Tasmanien, nær statens hovedstad, Hobart, om et poteaftryk, der så ud til at stemme overens med den tasmanske pungulv.

Thylaciner var tidligere almindelige på det australske kontinent og er blandt andet blevet afbildet på hulemalerier. De forsvandt fra det australske hovedland, da vildhunden, dingoen, vandt større udbredelse, og fra begyndelsen af 1800-tallet fandtes thylacinen kun på Tasmanien. Her blev de betragtet som en trussel mod fårefarmerne og jagtet og dræbt af europæiske kolonialister. Den sidste vilde thylacin menes skudt i 1930, og den tilfangetagne thylacin Benjamin døde 7. september 1936 i Hobart Zoo.

I 2008 lykkedes det forskere fra University of Melbourne at genskabe det uddøde dyrs gener med materiale fra thylacinunger, man havde opbevaret i sprit. Genet begyndte at producere brusk og knogler i en levende mus og er det første eksempel på, at det er lykkedes forskere at få DNA fra et uddødt dyr til at fungere i et levende dyr.