Den lyse side ved at være ekstra følsom

Op mod hver femte person er særligt sensitiv og påvirket af det i dagligdagen, skriver Ulla Hinge Thomsen i sin nye bog »Særligt Sensitiv – Guide til det gode liv«. Hun har lært at vende karaktertrækket til noget positivt.

Foto: Iris Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En morgen sad jeg i linje 6A på vej mod Rådhuspladsen i København. Klokken var lidt i 8, og bussen var fyldt med ekstra mange mennesker, fordi det regnede. Luften emmede af vådt tøj, støjniveauet var højt, og der skete hele tiden noget: Folk steg ind og satte sig ned, raslede rundt med deres aviser, flyttede deres våde tasker fra gulv til sæde, steg ud igen. Et par skolepiger grinede og sms’ede, og bag mig kom to passagerer op at skændes om en plads.

Midt i det hele måtte chaufføren bremse hårdt for en cyklist, så alle de stående var ved at falde, mens han selv bandede og dyttede. Det fik et barn til at græde højt af forskrækkelse. Da jeg steg af efter 20 minutter på den måde, var jeg ør i hovedet og udmattet i kroppen, og dagen var kun lige begyndt.

Sådan beskriver forfatter Ulla Hinge Thomsen i sin nye bog »Særligt Sensitiv – Guide til det gode liv«, hvordan en ganske almindelig bustur i hovedstadens myldretid kan påvirke hende. For i situationer som denne sanser hun mere end andre, mærker alle omkring sig og tænker af og til for meget over tingene. I bogen forklarer den 43-årige forfatter fra Valby også, at særlig sensitivitet ikke er en sygdom eller en diagnose, men derimod et karaktertræk som op mod hvert femte menneske har. Tallet låner hun fra den amerikanske psykolog Elaine N. Aron, der har forsket i bregrebet i årtier og skrevet fem bøger om fænomenet. Aron mener herudover, at hver femte person er mindre sensitiv end gennemsnittet.

»Min motivation for at skrive bogen var, at jeg gerne ville afmystificere begrebet,« siger Ulla Hinge Thomsen.

»Og i samme moment ville jeg fortælle en positiv historie – ikke en overdrevet juhuu-historie – men en historie, der også viser den lyse side af at være ekstra sensitiv,« siger hun.

Ulla Hinge Thomsen bruger både sig selv og adskillige personer med tilsvarende sensitivt sind. Der er tests, der kan bekræfte eller afkræfte læserens anelse om egen forhøjede følsomhed, og så er der en lang række råd til, hvordan man får det meste ud af sit særlige karaktertræk.

Ulla Hinge Thomsen ser det ikke som en begrænsning at være mere sensitiv end andre. Men hun understreger, at man skal lære sine grænser at kende – være bevidst om, hvilke oplevelser, fora og opgaver der tapper en for energi. Selv er hun journalistuddannet – foruden en cand.mag. i sprogpsykologi fra Københavns Universitet – men valgte forrige år et karriereskift. På det tidspunkt var hun redaktionschef på det spritny kvindemagasin »Liv«, men selv om jobbet var udfordrende og kollegerne søde, var de redaktionelle konflikter, det åbne kontormiljø og en masse øvrige ting ofte »for meget« for hende. I sin bog beskriver hun det således:

Når jeg kom hjem om aftenen, følte jeg mig som en vredet karklud, fysisk og psykisk. Jeg parkerede alt for ofte mit yngste barn foran fjernsynet, jeg snerrede ad det ældste barn, og jeg ved faktisk ikke, hvad min søde mand arbejdede med i den periode. For hvis han ville fortælle om sin dag, oplevede jeg det nærmest som et overgreb og sad bare og så på hans mund, der bevægede sig, og talte minutterne, til han var færdig. »Jeg elsker dig, men jeg ville ønske, du ville tie stille,« tænkte jeg og loggede mentalt ud.

Hun sagde sit job op for små tre år siden og har været freelance lige siden.

»Jeg fik selv rigtigt meget »på plads«, da jeg skrev denne bog. Aha-oplevelser af at tale med eksperter og researche. Men noget af det stærkeste var at møde masser af andre mennesker, der er særligt sensitive, og mærke, hvordan vi kunne spejle os i hinanden. Det har givet mig en endnu større fred og glæde ved selv at være det,« siger hun og tilføjer:

»Hvis du spurgte mig for ti år siden, om jeg ville slippe af med min høje sensitivitet, ville jeg nok sige ja. I dag ville jeg helst ikke undvære den,« siger hun og understreger også, at hun ikke ville have undværet nogle af sine jobs i medieverdenen.

»Heller ikke, selv om jeg har tudet og raset over dem alle på et eller andet tidspunkt. For havde jeg ikke oplevet, hvordan mangel på mening i længden driver mig til vanvid, at jeg faktisk kan blive overstimuleret af begejstring, eller at jeg bliver alt for påvirket af et hektisk arbejdsmiljø, ville jeg jo heller ikke vide, hvornår jeg er mest i balance: Nemlig i mit nuværende job som selvstændig,« forklarer hun.

Som selvstændig føler hun, at hun får det meste ud af sin særlige følsomhed.

»Jeg trækker på min sensitivitet hver dag i mit arbejde. Både den del, der gør mig i stand til at leve mig ind i andre mennesker – kilder og læsere – og den del, der får mig til at gøre mig ekstra meget umage med mine ting. At være særligt sensitiv er en af de ting, der gør mig til en god journalist og en god forfatter,« siger hun.

Men også på det private og personlige plan er der store gevinster ved at føle mere end flertallet. Hun oplever en dyb kontakt med andre mennesker, både kærester, nære venner, familie og fremmede. Hun holder både på den lange bane som nær ven og kan få kontakt med fremmede og dele noget vigtigt med dem på meget kort tid, siger hun.

»Jeg kan leve mig ind i mine børns følelser og fornemme, hvad de har brug for. Nogle gange er det hårdt for mig – og måske også for dem – at jeg lever mig så meget ind i deres op- og nedture. Men i det samlede regnskab er jeg sikker på, at det gør mig til en bedre mor at være særligt sensitiv. Og mit forældreskab er det vigtigste i mit liv,« skriver hun om bogen om børnene sønnen på syv og datteren på 17 år.

»Særligt sensitiv – Guide til det gode liv« udkommer på torsdag på Rosinante, 250 kr.