Den hvide skjorte - alene på toppen

De fleste mænd vil nytårsaften iføre sig en klassisk hvid skjorte til habitten eller blazeren, og mange kvinder vil gøre sig lækre i deres version af den hvide skjorte. Men hvad er det med dette beklædningshistoriens ypperste ikon? M/S har kigget den hvide skjorte efter i sømmene.

Alle ser godt ud i en hvid skjorte. F.eks. Elvis Presley. Så til staklerne, der endnu ikke ejer en: Køb en. Alt andet er useriøst. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Scanpix

Ikke nok med at den hvide skjorte jævnligt får skyld for at være kedelig og konventionel. Den er også blevet anklaget for at have været med til at starte sydindisk porno.

Herom senere.

Når fordomme og kuriøsiteter er skrællet af, står den hvide skjorte alene på toppen som menneskehedens ultimative klassiske beklædningsgenstand. Et arketypisk ikon til mænd og kvinder. Alle ser godt ud i en hvid skjorte.

Kvinderne har kun deres »lille sorte«, der kan tage kampen op. Mænd kan glæde sig over ikke at skulle vælge.

Vi skal højst vurdere, om vi skal have slips eller butterfly på til den, eller måske lader vi bare skjorten stå åben i halsen for at vise, vi er ligeglade, men alligevel ikke. Eller vi tager skjortens to små maskuline kommaer på: Manchetknapper og viser stil på den rigtige underspillede facon.

Uanset hvor ofte moden skifter, og hvad trendsættere og opfindere af accessories finder på, vil der altid være »den hvide skjorte.« Bevares, vi mænd skal tage stilling til, om vores hvide skjorte skal have den klassiske turn-down flip, wing collar, button-down, cut-away eller club-collar.

Men når valget er taget, så holder den, som man siger, hele vejen. Til hverdag og fest. Til jeans, shorts og selvsiddende nylonstrømper. Til jakkesæt, smoking og nederdel. Til sex, før, under og bagefter.

En hvid skjorte er perfekt til dem, der ikke vil sættes i bås af et bestemt tøjmærke, og den fås svinedyr eller på tilbud i Føtex sommer og vinter i øst og i vest.

Coco Chanel gjorde den hvide skjorte til signatur på grund af dens praktiske enkelhed. Audrey Hepburn gjorde den endnu mere udødelig, enten ved at binde den om livet eller som evig følgesvend i privaten og foran publikum. Marlene Dietrich, Jacqueline Kennedy og alle mænd af betydning har brugt den hvide skjorte til at understrege deres personlighed og stil.

Ralph Lauren og mange andre designere har kastet deres kærlighed på den. Som Calvin Kleins designer af dame-tøj, Francisco Costa, har sagt: »Hvis du ikke kan lave en hvid skjorte, kan du slet ikke designe.«

Når det handler om den hvide skjorte, kan man slå ned i historien alle steder efter ca. 1920 og finde den som hovedperson eller biprodukt i enhver generation. Det er omsonst at nævne mændenes brug af den. De har den på hele tiden. Hvad ville Clark Gables sexappeal have været uden? Eller Mickey Rourkes arrede ego i »9½ uge«?

Den hvide skjorte startede sin storhedstid i 1700-tallet som natskjorte og undertøj under mandens anden beklædning. Den havde ingen manchetter eller krave. Højst en linning, der kunne knappes eller strammes. Senere fik mændenes hvide skjorter flæser og broderier.

Så blev den enkel igen, stadig hjemmesyet, men op i 1800-tallet masseproduceret, så alle havde råd til en. I 1920erne blev den moderne hvide skjorte født. Den blev et symbol på velstand. En »White collar worker« sad på et fint kontor og tjente sine penge.

En »Blue-collar worker« arbejdede på fabrik eller andet timebetalt manuelt arbejde uden status. Hans hvide skjorte kom først frem om søndagen. Det siges, at The Prince of Wales i begyndelsen af århundredet gjorde den hvide skjortes bløde flipper moderne i modsætning til fortidens aftagelige stive og snærende flipper.

Man begyndte at massefabrikere de hvide skjorter, der nu kunne knappes hele vejen ned foran, og i 1930erne røg aftagelige manchetter og flipper ud. Mænd syntes trods alt, at en hel ren skjorte var bedre end en beskidt med rene manchetter. Men den hvide skjorte var stadig til fint arbejdsbrug for de fleste. Ikke til sløset slendrian i fritiden.

1950erne bød på den hvide skjorte i nylon og med korte ærmer, og årtiet senere kom brystlommen på, efter at vesten og habitten var afgået ved døden. Kvinder som Katharine Hepburn og andre kvindelige forbilleder (mændene har den som sagt på hele tiden) bar den og kunne via den føre sig frem som glamourøse, sexede, androgyne, dengsede, romantiske eller tilknappede. Den hvide skjorte kunne og kan stadig det hele.

I 1970erne fandt kvinderne ud af, at den hvide skjorte gik perfekt til deres klassiske nederdele og buksedragter, hvorefter den blev et must i deres garderober. Diane Keaton gjorde i Woody Allen-filmen »Annie Hall« den hvide skjorte 1970er-hip med slips til og vest. I nyere populærkultur står Robert Mapplethorpes foto af Patti Smith i hvid skjorte på coveret af hendes debutalbum fra 1975, »Horses«, som et kult-vartegn over den hvide skjortes udødelighed.

I 1978 kunne et måbende indisk biografpublikum se til, mens den sort/hvide kassesucces, »Avalude Raavugal« (»Hendes Nætter«), viste heltinden drivvåd af regn, hvorefter helten låner hende sin hvide skjorte. En våd heltinde i en hvid mandeskjorte – wow! På www.newindpress.com beskrevet som den første smag af forbuden frugt, inderne i Kerala i Sydindien fik i biffen. Den hvide skjorte blev en overgang et frækt symbol på de kanter. Herefter gik der også porno i den i Indien, hævdes det.

I 1990erne tog kvinder og mænd den hvide skjorte til sig, som om de ville kvæle 1980ernes larmende farver og effekter i tøjet. Da fotografen, Anna Wintour, i 1992 forevigede ni supermodeller, heriblandt Claudia Schiffer, Naomi Campbell og Cindy Crawford, på forsiden af 100 års jubilæumsnummeret af amerikanske Vogue, var de alle iført hvide skjorter bundet i knude om livet. Sagde nogen ikon-status?

Det har aldrig kunnet gå galt med den hvide skjorte. Få år efter smadrede Uma Thurman og John Travolta gennem filmhitlisterne og moderne på den blodige måde i Quentin Tarantinos »Pulp Fiction«, iført den omtalte skjorte med og uden snot og blod.

Øjenvidner på modens forkant kunne senest i 2006 berette om Stella McCartney, Prada og Lagerfeld, der gjorde den hvide skjorte, i forskellige variationer, til hovedperson på podierne i Paris. Og sådan kunne man blive ved...

Vil man have en hvid skjorte skræddersyet eller »ready to wear«, kan det anbefales at besøge Jermyn Street i London tæt på Piccadilly Circus. Her har nogle af verdens bedste og mest traditionsrige skjorteforhandlere til huse. Turnbull & Asser, Hilditch & Key, Thomas Pink, you name it. På den anden side: Hennes & Mauritz har altid en hurtig hvid skjorte til en billig penge.

Og til staklerne, der af uransagelige årsager ikke ejer en hvid skjorte eller synes, den er for fin, upraktisk eller festagtig, er der kun ét at sige: Køb en. Alt andet er useriøst.