Den egocentriske mors iskolde favntag

Pierre Niney og Charlotte Gainsbourg folder sig ud i filmatiseringen af Romain Garys humoristiske selvbiografi om en kærlig-tyrannisk mor.

Charlotte Gainsbourg har den utaknemmelige rolle som forfatteren Romain Garys dominerende mor. Foto fra »Løfte ved daggry«. Fold sammen
Læs mere

»Jeg har haft det rigtig skægt. Farvel og tak!«

Sådan formulerede den franske forfatter Romain Gary det i sit selvmordsbrev, da han med et pistolskud afsluttede 66 års eventyrligt liv, der omfattede en flugt fra det tyskbesatte Frankrig til Afrika, at skrive 34 romaner, heriblandt fire under falsk navn, hvilket førte til århundredets største litterære skandale i Frankrig, og at udfordre Clint Eastwood til duel, efter at denne havde haft en affære med hans hustru, Jean Seeberg.

»Løfte ved daggry« er Eric Barbiers filmatisering af Garys humoristiske og selvbiografiske roman om en dreng, der af al magt forsøger at indfri sin mors drømme om, at han en dag skal blive henholdsvis fransk ambassadør (på trods af at familien er russiske jøder i Litauen), verdens største forfatter og Frankrigs modigste soldat.

Pierre Niney, der har knust hjerter i »Frantz« (2016) og leveret kamæleonagtig skuespillermagi i »Yves Saint Laurent« (2014), gør sit bedste med rollen, men filmen tynges af det litterære forlæg, hvor romanteksten med mellemrum intoneres som en alvidende gudestemme.

Scenerne med moderens hysteriske forsøg på at kontrollere Romains livsvej, som når hun befaler ham at ofre sit liv i et attentat mod Hitler, er sandsynligvis skægge i bogen, men skurrer i den iøvrigt realistisk tonede film. Der er begivenheder, der egner sig bedre til at blive beskrevet i tekst og forblive i læserens fantasi snarere end at blive konkretiseret i billedform.

En kæderygende Charlotte Gainsbourg med gråstænket oldemorsfrisure har påtaget sig den utaknemmelige rolle som Romain Garys pirrelige fantast af en moder og er et anstrengende bekendtskab.

Filmens flotte historiske tableauer er minutiøst udformede, men klichéfyldte. Hvorfor er det altid frost og mørk vinter i Østeuropa på film?

De sydfranske scener er til gengæld ren solbagt livsglæde og piger med fjerlette kjoler. Det er dejligt for øjet og ganske betegnende for filmens moderate ambitioner om at levere gedigen, men harmløs underholdning.

»Løfte ved daggry« af Romain Gary. Med Charlotte Gainsbourg og Pierre Niney. Grand, Dagmar og udvalgte biografer landet over.