Debattøren som kom på EUs sorte liste

50 år tirsdag. Teologen Iben Thranholm er en skarp debattør med kontroversielle holdninger. Alligevel kom det som en overraskelse, at hun stiller op for Stram Kurs.

Iben Thranholm overraskede ved at melde sig under fanerne hos Stram Kurs, Foto: Daniel Hjorth / Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Daniel Hjorth

Det gibbede nok i en del danskere, da teologen Iben Thranholm meddelte, at hun stiller op som folketingskandidat for Stram Kurs. Iben Thranholm har været debattør i både Berlingske, Politiken og Kristeligt Dagblad, ofte med saftige og kontroversielle synspunkter i et lille kongerige præget af konsensus.

Men at hun ligefrem meldte sig som Rasmus Paludans medkæmper, kunne man ikke forudse, for så sent som 3. maj i år skrev hun: »Stram Kurs er et parti, der bygger på ekstrem tomhed. Der er ingen ånd, kun protest.«

Iben Thranholm, som fylder 50 år 21. maj, er opvokset i Viborg og uddannet  teolog. Hun var oprindelig medlem af folkekirken, men skiftede senere til katolicismen. Hun har altid haft synspunkter, der skilte sig ud, som da hun tog afstand fra fri abort. Hendes synspunkter på kvindens rolle vil af nogle måske også anses for gammeldags: »Den største og smukkeste opgave, kvinder har, er at opdrage deres egne børn.«

Iben Thranholm  skriver gerne om udenrigspolitik, og her er hun også parat med skarpe holdninger. I 2012 udtalte hun sig således positivt om Ruslands leder, Vladimir Putin:

»Putin er ikke en stor politisk trussel, men snarere en åndelig og værdimæssig trussel. Det, Vesten frygter, er ikke atomvåben som under Den Kolde Krig, men åndelig fornyelse.«

Hendes syn på Putin og Rusland vakte opsigt helt nede i EU. I 2015 skrev hun i et russisk tidsskrift om EUs lempelige indvandrings- og asylpolitik, at de europæiske politikere misbrugte næstekærlighedsbegrebet som begrundelse for denne politik. Hendes debatindlæg bragte hende på EUs sorte liste, for EU har en gruppe ved navn East StratCom, der registrerer russsisk »fejlinformation« af vestlig offentlighed, og man mente, at Iben Thranholms indlæg hørte  under denne kategori.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) fastholdt, at EU gjorde ret i kategoriseringen og udtalte, at han var  »enig i taskforcens vurdering af, at det udgør et typisk eksempel på Kremls narrativ om vestens moralske kollaps«.

Vestens moralske kollaps

Det er sandt, at Iben Thranholm bekymrer sig om Vestens moralske kollaps. I en række artikler har hun advaret mod sekulariseringen og moralsk fallit. I Berlingske skrev hun, at det postmoderne projekt, som har handlet om at tømme kulturen for troen på Gud og bryde med al kristen moral, viser sig at have spillet fallit og gjort os sårbare. Ifølge Thranholm er det nødvendigt at genintroducere troen for at redde Europa.

Det er klart, at den slags tale vækker anstød i et samfund, der er gennemsyret af sekulær tankegang, men Iben Thranholm er ikke typen, der lægger sig ned i offentlige debatter, og truslen fra islamiseringen har flere gange fået hende til tasterne.

I Politiken skrev hun: »Når politikere i stigende grad mister kontrollen med terroren og integrationen, er det netop, fordi de er ude af stand til at erkende, at hele problematikken med islam handler om den religiøse dimension.«

Hvis man læser Iben Thranholms seneste debatindlæg, er det måske ikke underligt, at hun har søgt mod Stram Kurs, for hun tegner et billedet af Vesten, der er truet af muslimsk masseindvandring:

»Jeg synes, det er tankevækkende, at et mindretal på ca. 250.000 muslimer i Danmark nu i over ti år, siden Muhammedkrisen i 2005, har formået at sætte dagordenen i hele samfundsdebatten.«