De stikker nikotinposer ind i kropsåbninger: »Ind under forhuden, sat i numsen eller stoppet op i vagina«

Ugen på kanten: Nikotinposer som social valuta og en rasende radikal. Aminata Amanda Corr dissekerer ugen, der gik.

Unge mennesker eksperimenterer med nikotinposer forskellige steder på kroppen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bager
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Unge mennesker er begyndt at stoppe nikotinposer ind i kropsåbninger og placere dem mærkværdige steder på kroppen.

Og for lige at få alle med, så er nikotinposer de små hvide poser, unge og voksne mennesker typisk har siddende under overlæben, og som frigiver nikotin.

Men det er selvfølgelig ikke alles mor og far, der mener, at deres børn skal kaste sig ud i en nikotinafhængighed i en ung alder, hvorfor unge mennesker forsøger at skjule deres forbrug af de hvide poser.

Og hvordan gør man så det? Jo, man finder et andet sted på kroppen, hvor stoffet nemt kan optages. Og som DR skriver det:

»Ind under forhuden, sat i numsen eller stoppet op i vagina.«

Nu er jeg jo netop fyldt 30 år og må derfor gerne begynde at sige ting som »ungdommen nu til dags«, og det vil jeg gøre brug af her. For hvad i alverden er det, der foregår?

Danske unge eksperimenterer blandt andet med at placere nikotinposer i numsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen.

Er en nikotinpose i numsen pludselig en valuta, unge mennesker kan benytte i et socialt hierarki? Er det blevet prisen for at være »sej«?

Det tyder da ikke som sådan på en generation på vej, med godt overblik eller overvældende dømmekraft. Til gengæld vil jeg sige, at der også mangler lidt dømmekraft fra DR-journalisten her.

En 19-årig mand, som jeg bare vil kalde Oliver, fortæller til mediet, hvordan han under en fest med sine venner stak en nikotinpose op under forhuden.

»Det stak sgu lidt. Og dagen efter kunne man godt se, at der var en firkantet prik rundt omkring,« fortæller han.

I artiklen står hans fulde navn, og faktum er jo altså, at denne artikel vil dukke op, hver eneste gang de næste mange mange år, nogen Googler Olivers fulde navn.

 

Når nogle overvejer at ansætte ham, når nogle overvejer at tage på tinder-date med ham, når hans kommende svigerforældre laver et baggrundstjek ...  Så vil det stå der, sort på hvidt, at Oliver har haft en nikotin­pose siddende på penis, indtil der var en firkantet prik.

 

Til gengæld ender historien godt, for Oliver lærte altså noget af oplevelsen. Han fortæller til DR:

»Jeg ville nok råde folk til at lade være med at gøre det. Hvis man er ædru, er jeg sikker på, at det ville gøre pisseondt. Jeg gør det ikke igen.«

Måske er der håb for ungdommen alligevel. Jeg vil dog opfordre dig til, kære læser, hvis du har en teenager gående derhjemme, lige at holde øje med, om han eller hun går lidt sjovt eller sidder uroligt.

Det kan være en nikotinpose, der irriterer i numsen.

»Digitazzurfazzersact«

Og nu til noget helt andet. Man kan vel nærmest ikke lave et større emneskift.

Ekstra Bladet var taget til De Radikales landsmøde i Nyborg for at tale med Karen Melchior. Det viser sig nemlig, at en række tidligere medarbejdere har en hel del at sige om Karen Melchiors ledelsesstil.

Hun beskrives i en række artikler i Ekstra Bladet blandt andet som »ubehagelig«, »kolerisk« og »perfid«, ligesom hun siges at have et »voldsomt« temperament.

Og til De Radikales landsmøde gik det jo hverken værre eller bedre, end at Ekstra Bladet fik en smagsprøve på Karen Melchiors temperament, da mediet forsøgte at spørge til selvsamme temperament.

Det vises i en video på Ekstra Bladets hjemmeside.

Den venlige og i øvrigt høflige journalist spørger Karen Melchior: »Vil du stille op til et interview med os?«, og allerede her er Karen Melchior øjensynligt edderspændt rasende.

»Nej, det vil jeg egentlig ikke,« siger hun spydigt og går væk, indtil journalisten spørger, hvorfor hun ikke vil lade sig interviewe.

I en række artikler i Ekstra Bladet fortæller tidligere medarbejdere om et dårligt arbejdsmiljø skabt af De Radikales Karen Melchior som ses til højre i billedet. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Så stopper Karen Melchior op, med forstyrret vejrtrækning, rasende opspilede øjne og det nærmeste, man kommer på røg ud af ørerne:

»Altså, hvis du gerne vil tale om digital service act, så vil jeg godt stille op.« Det må hun så lige gentage for journalisten, da det mest af alt lyder, som om hun siger »en digitazzurfazzersact«, som jo er volapyk.

Også anden gang er det umuligt at høre, hvad hun siger, men det virker heller ikke så vigtigt.

Og det kan jo være svært at sammensætte og udtale hele sætninger, når man er så rasende, at man har lyst til at råbe og skrige og løbe hysterisk væk fra situationen, mens man kaster ting efter den stakkels journalist, som jo bare passer sit arbejde.

Men det er, hvad man kan aflæse af Karen Melchiors ansigt og tone. Nøj, hvor står det klart, at man ikke har lyst til at stå i den anden ende af en Melchior-skideballe.

Til sidst vil jeg gerne anerkende det journalistiske arbejde fra Ekstra Bladet. Ikke hvem som helst ville være i stand til at skrive undertekster på »en digitazzurfazzersact«.

Hvis ikke nogen fra Ekstra Bladet havde oversat det for os som tekst, ville ingen af os have en chance for at vide, hvad Karen Melchior arbejder med i parlamentet.