De mest sarte skal måske ikke læse med i dag. I dag skal det handle om »Jungle Fever«

Ugen på kanten: En tidligere minister har fundet kærligheden på ny, og alle har præferencer. Nogle mere end andre. Aminata Amanda Corr dissekerer et marked i farver.

»Er man en ung, sort kvinde i 20erne i Danmark – som jeg selv var for ganske kort tid siden – så er det en kunst, at navigere i, hvornår mænds opmærksomhed bunder i en fetischering af sorthed, og hvornår det handler om en interesse for det smukke og vidunderlige kvindemenneske, man er.« skriver Berlingskes Aminata Amanda Corr i denne Ugen på kanten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I dag må jeg starte med at sige, at hvis man tilhører den gruppe, der imploderer mentalt og fysisk i mødet med alt, hvad der ikke er politisk korrekt, bør man nok stoppe med at læse her.

Betragt dette som en såkaldt trigger warning (en advarsel, der fremsættes før potentielt stødende indhold).

Den 32-årige model Simona Popovic, som tidligere har været kærester med produceren og sangskriveren Remee, har fundet kærligheden på ny.

Og det er ingen ringere end tidligere minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen, hun har fundet sammen med. Og nu bevæger vi os ud på et overdrev.

Det næste, vi skal til, er nemlig en definition af begrebet Jungle Fever, som beskriver en hvid person, der primært er tiltrukket af sorte mennesker. Og omvendt.

Den 32-årige model Simona Popovic, som tidligere har været kærester med producer og sangskriver Remee, har fundet kærligheden på ny. Og det er ingen ringere end tidligere minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest Andersen/Ritzau Scanpix.

Nogle kender måske filmen af samme navn, instrueret af Spike Lees film og udgivet i1991. Her indleder en sort mand og en hvid kvinde en affære, og så er fanden løs i Laksegade.

Andre kender måske sangene »Black Boys« og »White Boys« fra musicalen »Hair«, der i 1979  blev filmatiseret af Miloš Forman. Førstnævnte synges af tre hvide kvinder og udtrykker en særlig fascination af sorte mænd:

»Black boys are delicious. Chocolate flavored love. Licorice lips like candy. Keep my cocoa handy. I have such a sweet tooth. When it comes to love.«

Sidstnævnte synges af tre sorte kvinder og udtrykker en særlig fascination af hvide mænd:

»White boys are so pretty. Skin as smooth as milk. White boys are so pretty. Hair like Chinese silk.«

Den var måske ikke gået i dag.

Simona Popovic og Manu Sareen (billedet) har fundet hinanden i, at de begge har diagnosen adhd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh.

Alt det her skriver jeg selvfølgelig, fordi det kan synes iøjnefaldende, at Simona Popovic endnu engang har fundet sig en mørklødet mand. Statistisk set er der jo dermed en markant overrepræsentation af ikkehudfarvede mænd i hendes datinghistorik i forhold til den andel, der er i samfundet. Særligt, hvis det partout skal være en kendis.

Men jeg vil skynde mig at understrege, at det ikke er alle mænd og kvinder, der har haft behov for at nøgenkramme eller kysse med en sort mand eller kvinde – eller alt derimellem – der nødvendigvis har jungle fever.

Det kræver, at personen kategorisk går efter sorte eller hvide mænd eller kvinder på grund af deres hudfarve og/eller status som »eksotiske« eller »anderledes«.

Og jeg er ikke ude på at pege fingre. Kigger man min egen datinghistorik igennem, er der absolut en massiv overvægt af søde, hvide mænd i stramme jeans, hvorfor man kan argumentere for, at jeg selv må erklære mig ramt af junglefeberen.

Jeg vil heller ikke konkludere, at Simona Popovic nødvendigvis har jungle fever. Jeg tænkte bare, at det var en god anledning til, at kigge nærmere på fænomenet. Og så har jeg da vist også dækket mig ind under en bred vifte af forbehold.

Og der er altså noget om snakken. Er man en sort kvinde i 20erne i Danmark – som jeg selv var for ganske kort tid siden – så er det en kunst at navigere i, hvornår mænds opmærksomhed bunder i en fetichering af sorthed, og hvornår det handler om en interesse for det smukke og vidunderlige kvindemenneske, man er.

Før man får set sig om til en fest, står der nemlig pludselig en hvid mand med dreadlocks i en Bevar Christiania-trøje op ad én og håber på, at man vil med hjem og sove på den skummadras, han har liggende på gulvet på kollegieværelset, der lugter af hash og gokkesokker. Og det vil man ikke.

»Før man får set sig om til fest, står der nemlig pludselig en hvid mand med dreadlocks og en Bevar Christiania-trøje op ad én, og håber på, at man vil med hjem og sove på den skummadras, han har liggende på gulvet på kollegieværelset, der lugter af hash og gokkesokker. Og det vil man ikke.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Hedegaard/Ritzau Scanpix.

Så snart man lærer, hvad man skal kigge efter, er jungle fever-mændene nemme at spotte. Musiksmag, tøjstil, yndlingssport og en sjælden gang imellem en kunstigt tillært accent er alle parametre, man kan kigge på. Og den mest åbenlyse af dem alle: Kærestehistorik.

Mange ekskærester i samme farve er en god indikator.

Men ret skal være ret. Faktisk har Simona Popovic og Manu Sareen fundet hinanden i, at de begge har diagnosen adhd. Og det ved jeg ikke, om der findes et egentligt slangudtryk for. Jeg skal nok lade være med at finde på ét.

Og nu er det ikke, fordi jeg vil sige, at jungle fever er et stort problem, en lidelse eller sågar en hindring. De fleste mennesker har jo præferencer, og det er der intet galt i.

Men det er da akavet, når jeg møder en kvinde på min egen alder, med samme hudfarve som min, at vide med sikkerhed, at vi har matchet med de helt samme mænd på tinder. Det er det da.

LÆS MERE