De kreative håndværksuddannelser er populære – og der er flere forklaringer på hvorfor

På tre år har dobbelt så mange søgt ind på Glas- og Keramikuddannelsen, og det er der ifølge trendforsker flere gode grunde til.

I 2021 søgte 128 personer ind på Glas- og Keramikuddannelsen på Bornholm. Det er over en fordobling på blot tre år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det ser legende let ud.

Når fugtige fingre drejer ler og skaber former, som senere bliver til brugsgenstande.

Det gamle håndværk har fået en opblomstring. Berlingske har tidligere kunne fortælle, at det er blevet moderne at lave keramik, og Danmark er i det hele taget blevet ramt af en kreativ håndværksbølge. På Instagram flyder det over med strikkepinde og garnnøgler i alverdens farver, imens keramikken er bølget og malet lige så farverigt. Det må gerne se lidt hjemmelavet ud, og hvad enten det er keramik, strik eller syning af tøj lavet i genbrugsmaterialer, er håndværk blevet trendy.

Det kan man også se på ansøgertallet til de kreative håndværksuddannelser.

Glas- og keramikuddannelsen, som ligger på Bornholm og er en professionsbachelor på Det Kongelige Akademi, har på blot tre år oplevet over en fordobling i antallet af ansøgere.

I 2019 søgte 58 personer ind på uddannelsen, mens tallet i 2021 lå på 128 ansøgere, ifølge data fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Begge år blev blot 16 personer optaget på uddannelsen.

Designuddannelserne på Kolding Designskole og Det Kongelige Akademi har i samme periode oplevet en fremgang på henholdsvis cirka 27 og 50 procent i antallet af ansøgere.

I disse år har der generelt været flere, der gerne ville uddanne sig og derfor har søgt ind på en uddannelse.

Men hvordan kan det egentlig være, at flere vil uddanne sig til et smalt, kreativt håndværk?

Værdi i det lokale

Den øgede interesse for det klassiske, kreative kunsthåndværk mærker Nina Husted Erichsen. Hun er programansvarlig for Glas- og Keramikuddannelsen på Bornholm, som netop oplever, at flere søger mod deres uddannelse.

Mange unge vil gerne arbejde med ler, glas eller træ. Materialer, man typisk forbinder med det traditionelle håndværk.

»Mange steder i vores omverden er der industrielt fremstillede produkter. Derfor er der en trang og en tendens til at dyrke det lokale, håndværket, det unikke og ikke mindst kvaliteten,« siger hun.

Det kan ses som et modsvar til alt det i vores hjem eller verden, som er industrielt fabrikeret og uhåndgribeligt. Det kreative og lokale er blevet en del af tidsånden.

Nina Husted Erichsen oplever, at de studerende er politisk bevidste om deres måde at være i verden og arbejdslivet på.

»Det handler om det nære for de studerende. At man i produktionen af genstande er tæt på både materialer, salg og kundekreds, som netop er muligt på Bornholm. Derfor er de studerende ikke orienteret mod at have store vækstvirksomheder, men mere i at lave bæredygtige processer og produkter,« siger Nina Husted Erichsen.

Det nære er dog ikke det eneste, der påvirker de unges orientering mod kunsthåndværket.

Mangel på fysisk berøring

Under forårets og efterårets coronanedlukninger var det fysiske en mangelvare. Vi måtte ikke røre ved hinanden, og vi måtte ikke mødes. I stedet skulle vi være derhjemme og have onlinemøder. Det har givet os et behov for at sætte spor i den fysiske verden, mener Julia Lahme, der er trendforsker og uddannet etnolog. Det kan være med til at påvirke unges valg af uddannelse. At vi har et fornyet behov for at lave noget konkret med hænderne.

»For unge, der står over for et livsvalg lige nu, kan det føles mere naturligt og måske endda fornuftigt at vælge noget, der manifesterer sig fysisk,« siger Julia Lahme.

Men det er ikke kun coronapandemien, der påvirker opblomstringen og fokus på håndværket. Julia Lahme peger på to yderligere parametre. Den ene handler om, at det kreative har en stor kulturel værdi i vores samfund. Danmark er en designnation, hvorfor vi vægter det kreative højt. For det andet vil mange fra den nye generation ikke længere forholde sig til, hvad de skal arbejde med de næste 50 år.

Arbejdslivet er blevet længere, og unge vil ifølge Julia Lahme ikke kun arbejde med én ting i løbet af deres arbejdsliv.

»Vi får en generation ud i uddannelsessystemet, som skal være på arbejdsmarkedet til de bliver omkring 70 år. Derfor ser de ikke deres uddannelser som et livsvarigt valg, som tidligere generationer har gjort,« siger hun.

Det kan altså påvirke, at flere vælger at søge ind på et studie, hvor det kreative, fysiske håndværk er i fokus.

Og måske derfor er kunsthåndværket kommet for at blive.