De har alle tre arbejdet med Dronning Margrethe: »Hvad fanden laver du? Du har været derinde virkelig længe«

I sine 50 år som Danmarks regent har dronning Margrethe været i berøring med mangt en dansker, også i det kulturliv Dronningen holder så meget af. Herunder deler kunstner Thomas Kluge, tidligere Tivoli-direktør Lars Liebst og teaterchefen for Det Kongelige Teater, Kasper Holten, hver en anekdote fra årene.

I sine 50 år som regent af Danmark har dronning Margrethe været i berøring med mange mennesker. Tre af dem er kunster Thomas Kluge, tidligere Tivoli-direktør Lars Liebst og teaterchef for Det Kongelige Teater Kasper Holten, der her deler anekdoter fra deres møde med regenten. Fold sammen
Læs mere
Foto: BRITTA PEDERSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Thomas Kluge, kunstner

I 2000 fik kunstner Thomas Kluge til opgave at portrættere dronning Margrethe for anden gang i sin karriere.

Denne gang lød opgaven på et maleri af majestæten, som skulle hænge i festsalen på Herlufsholm Skole og Kostskole i Næstved, og på et indledende møde, hvor Dronningen og hendes daværende hofmarskal Søren Haslund Christensen deltog, blev parterne enige om, at Dronningen skulle bære samme kjole på maleriet, som den hun bar til prins Joachims første bryllup.

Tændt på opgaven indfandt Thomas Kluge sig i sit værksted på Nørrebrogade på Nørrebro i København og gik i gang.

Dronning Margrethe og maleren Thomas Kluge foran Kluges nye portræt af dronning Margrethe som blev afsløret på Herlufsholm Kostskole i forbindelse med markeringen af Herluf Trolles 484 års fødselsdag fredag 14. januar 2000. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Steffen/Ritzau Scanpix.

En rum tid senere kom hofmarskalen på besøg for at besigtige det foreløbige arbejde med maleriet, men begejstringen lod vente på sig.

Hofmarskalen var mildest talt ikke glad for det syn, der mødte ham, fortæller Thomas Kluge.

»Jeg var gået ind i opgaven med brask og bram og også så meget, at Søren syntes, det var for vildt, hvad jeg havde lavet, og at Dronningen var blevet for hård at se på. Han var meget foruroliget,« mindes Thomas Kluge om maleriet, hvor Dronningen er set en smule nedefra og står rank og stolt:

»Dét der, det er simpelthen for skrapt, det kan du ikke være bekendt, og det må du lave om,« sagde hofmarskalen ifølge Thomas Kluge, som imidlertid afviste at bløde Dronningens udtryk op.

»Personligt synes jeg jo, at det kommer an på, hvordan man selv møder værket. Det er lidt som med Mona Lisa. Hvis man har dårlig samvittighed, så ser man på maleriet med brødbetyngethed, og hvis man har det udmærket med sig selv, har man intet problem med Dronningens blik på en,« siger Thomas Kluge om maleriet, som stadig er at finde i festsalen, hvor prins Christian i dag fester med sin farmors blik hvilende på sig som kostskoleelev på stedet.

Så meget desto mere »vidunderlig« var Dronningens egen reaktion på maleriet, da hun mødte op i kælderværkstedet for første gang for at sidde model, fortæller Thomas Kluge:

»Gud, det ser ud, som om jeg har spist børn til morgenmad,« sagde en leende dronning Margrethe ifølge Thomas Kluge, som er sikker på, at Søren Haslund Christensen forinden havde forberedt hende på at skulle finde en passende grimasse:

»For det er et barsk billede, men jeg synes jo også, at der er et smil og et glimt i øjet. Og jeg må sige, at vi havde det muntert, og Dronningen var også glad for det færdige resultat,« siger Thomas Kluge, der også siden er blevet betroet at male den kongelige familie.

Lars Liebst, forhenværende administrerende direktør for Tivoli

I 2020 skulle »Dronning Ingrids Hæderslegat« have været uddelt til bassanger Nicolai Elsberg og balletdanser ved Den Kongelige Ballet Tobias Praetorius under stor bevågenhed i Tivoli, men ligesom alle andre arrangementer med mange mennesker, måtte det aflyses på grund af coronaepidemien.

Dronning Margrethe og daværende Tivoli-direktør Lars Liebst ved overrækkelsen af Dronning Ingrids Hæderslegat i Tivoli i 2014. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix.

Det fortæller Tivolis mangeårige og nu tidligere administrerende direktør Lars Liebst.

I den forbindelse talte Lars Liebst i telefon med Dronningen, som sad isoleret på Fredensborg Slot, mens Lars Liebst selv var i Tivoli. Han kunne høre på Dronningen, at hun syntes, det var en meget ærgerlig situation for de to talentfulde mennesker, som havde set frem til at modtage legatet.

»Og så spurgte Dronningen, om jeg måske kunne kigge forbi, for så kunne vi jo drøfte, hvad der kunne være af muligheder. Ja, det gør jeg da gerne, svarede jeg og tog forbi Fredensborg, og her kunne jeg fornemme på Dronningen, at hun syntes, det var vigtigt – selv i en tid, hvor man var lukket ned – at der blev værnet om kunsten og kulturen. På det tidspunkt var der en masse restriktioner, men også nogle lempelser, og eksempelvis måtte man stadig samles 50, så længe det foregik udendørs,« fortæller Lars Liebst.

»Det er godt nok noget andet end det oprindelige, men skal vi ikke gøre det?« havde Dronningen foreslået ifølge Liebst:

»Det sagde jeg ja til, men påpegede, at det selvfølgelig ville kræve, at vi kunne finde et sted udendørs. Måske nogen har en græsplæne, sagde jeg og pointerede så, at det havde jeg faktisk selv, fordi jeg bor på landet,« siger Lars Liebst.

Derefter havde Dronningen slået ud med armen og med et smil sagt:

»Ja. Det har jeg også.«

»Og så blev vi enige om, at det ville være smukt og helt i dronning Ingrids ånd at flytte legatuddelingen til plænen ved Fredensborg Slot, så det gjorde vi,« fortæller Lars Liebst:

»For mig siger det to ting om majestæten. Det ene er den her nærmest insisteren på, at kunst og kultur er nødt til at være til stede på den ene eller anden måde, selv i denne tid, og samtidig synes jeg, at det viser, hvor løsningsorienteret Dronningen er, og at hun i øvrigt var opmærksom på, at nogle yngre mennesker havde glædet sig umådeligt til at modtage det her legat.«

Kasper Holten, teaterchef for Det Kongelige Teater

Allerede som ung mand i slutningen af 20erne blev Kasper Holten i 2000 operachef på Det Kongelige Teater, og efter nogle år i stillingen fik han tildelt ridderkorset og skulle til audiens på Christiansborg og takke Dronningen herfor.

Han havde aftalt at følges med nogle kolleger fra teatret, som også havde fået ridderkorset, og her stod de nu i kø i kjole og hvidt sammen med i omegnen af hundrede andre mennesker, som skulle taksige Dronningen for at modtage en orden eller medalje.

Flere personligheder fra Det Kongelige Teater takkede 12. januar 2004 Dronningen for ridderkors og fortjenstmedalje. Blandt andre daværende operachef Kasper Bech Holten (nummer tre fra højre.)  Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix.

»Og imens vi stod i kø, spredtes der ligesom et budskab og en forståelse blandt de fremmødte af, at man ikke måtte blive for længe inde i lokalet, fordi Dronningen ikke selv vil være bekendt at sige, at nu skal man gå. Derfor var det ens egen opgave at være opmærksom på, at et ophold i samtalen betød, at det var tid til at takke en sidste gang og så ellers bevæge sig baglæns ud af lokalet – for man vender jo ikke ryggen til Dronningen,« siger Kasper Holten, der i dag er teaterchef for Det Kongelige Teater.

»Jeg er sikker på, at Dronningen er interesseret i alle, som kommer sådan en dag, men nu har hun jo en forkærlighed for teater, og jeg oplevede det i hvert fald, som om hun lyste op, da jeg kom ind, og havde enormt meget lyst til at snakke om opera og teater. Hun havde blandt andet lige været inde at se »Rhinguldet«, som jeg iscenesatte – Dronningen havde vist tilmed set den fire gange – og begyndte at fortælle om sin oplevelse af forestillingen. Dét var jeg selvfølgelig rigtig glad for, men det eneste, jeg kunne tænke på, var, hvor mange mennesker som nu stod udenfor og tænkte, at jeg var uden pli sådan at blive hængende inde hos Dronningen,« fortæller Kasper Holten:

»Så da der var et lille naturligt ophold i snakken, hvor Dronningen trak luft ind, tænkte jeg, at nu var det tid at sige tak, men så begyndte hun at tale videre om forestillingen og kommentere dens figurer,« fortæller Kasper Holten om episoden, som for ham understreger Dronningens oprigtige, ægte kærlighed til og interesse for kunsten:

»Så da jeg endelig fik sagt ordentligt farvel og bakket ud – hvilket er enormt svært, at bakke og finde en dør samtidig, når man i forvejen er lidt oppe at køre – kunne jeg bare mærke blikkene fra alle de andre i køen, som stod og ventede på tur.«

»Hvad fanden laver du? Du har været derinde virkelig længe,« ler Kasper Holten.

I det hele taget er det Holtens indtryk, at Dronningen og Det Kongelige Teater har en særlig betydning for hinanden:

»Det er helt indlysende, at Dronningen ikke kun går i Det Kongelige Teater af pligt, men også af lyst. Man mærker på hende, at det at komme her – hvor hun kan komme med kort varsel og uden at skulle stille op til noget som helst – og nyde kunsten og nyde en aften for sin egen fornøjelses skyld, betyder noget for hende,« siger Kasper Holten.