David Holt Olsen: Jeg lyver om, at jeg har læst bøger, jeg ikke har læst

Mit Kulturliv: På baggrund af en række faste spørgsmål koger vi en kulturel Maggi-terning på nogle af landets mest markante kulturprofilers holdninger og på deres kulturforbrug. Denne gang er det museumsinspektør og debattør David Holt Olsen.

Berlingske har talt med museumsinspektør David Holst Olsen om den danske kultur og mangel på sammen. Han fortæller, at Henrik Pontoppidans »Lykke-Per« har været med til at danne ham som menneske, og så opfordrer han til at lyve om at have læst Dostojevskijs »Kældermennesket«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad er dansk kultur for dig?

»Klods Hans-syndromet. Vi elsker historien om underdoggen, der får prinsessen og hele kongeriget. Og selv når de, som i »Olsen Banden«, ikke får prinsessen og hele kongeriget, elsker vi dem alligevel. Alt godt kommer nedefra og alt ondt oppefra; fra EF, de multinationale selskaber, Hallandsen, Holm-Hansen og Bang-Johansen. Det er så herlig antiautoritært.

David Holt Olsen beskriver dansk kultur med »Klods Hans-syndromet«, som blandt andet gør sig gældende i »Olsen Banden«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rolf Konow.

Dansk kultur er følgelig en gentagende storm mod akademiske elfenbenstårne: Holberg, Grundtvig, Krarup, Dahl/Messerschmidt. Finkultur er også ondt. Derfor er statssubsidierede museumsinspektører som mig som udgangspunkt onde.«

For nylig har de fleste af David Holt Olsens kulturoplevelser foregået fra sofaen, men han har dog været et smut forbi Søby Brunkulsmuseum. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Høgsholt.

Tidslomme-oplevelse

Hvad er den bedste kulturoplevelse, du har haft for nylig?

»Det meste er foregået fra sofaen på grund af corona. Jeg har dog været på Søby Brunkulsmuseum. Hold kæft, det var godt. Man gravede brunkul derude fra 1940 til 1970, og der opstod derfor et helt lille nybyggersamfund med små, primitive huse, købmandsforretning, forsamlingshus og druk og spil. Man kan gå ind i husene og blive ført bort til en anden tid. 1:1 omsluttet af det oprindelige miljø. Jeg elsker, når museer leverer sådan en tidslommeoplevelse.

Fra sofaen har jeg læst Lena Anderssons fremragende »Sveas søn«. Den handler om Ragnar, der fødes i 1932 – samme år Folkhemmet etableres i Sverige. Ragnar inkarnerer forfremmet med planlægningsrationalitet på godt og ondt, og hans skæbne knyttes tæt til folkhemmets udvikling og afvikling. Jeg fik den anbefalet af vore indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad, der forsøger at gøre mig til socialdemokrat. Han er meget overbevisende, men jeg kæmper imod.«

. og den værste kulturoplevelse – fordi?

»Jeg vil ikke hænge enkelte ud, men jeg har det meget stramt med udstillinger, der vil pådutte mig FNs verdensmål. Det missionerende museum, der vil give mig svarene i stedet for at lade mig danne min egen mening. Det gode museum for mig er et frirum, hvor man kan træde ud af en selvhøjtidelig samtid. Med verdensmålene er der anmassende nutid over det hele.«

Løgnen

Er du nogensinde gået i pausen i forbindelse med en film eller forestilling, eller har læst slutningen på en bog som det første?

»Masser af gange. Er både gået fra elendige biograffilm og har et utal af halvlæste bøger liggende. Det stopper dog ikke der! Jeg lyver også om, at jeg har læst bøger, jeg ikke har læst.

Forfatteren Henrik Pontoppidans »Lykke-Per« er et af de værker, der har dannet David Holt Olsen som menneske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkiv.

Den bog, jeg oftest har løjet om at have læst, er Dostojevskijs »Kældermennesket«. Den har jeg løjet om at have læst siden gymnasiet, og jeg kan virkelig anbefale at lyve om at have læst netop den bog, idet man uanstrengt kan tale med om en bitter, vred mand, der udspyer sin galde over samfundet. Hvis man skal virke overbevisende, kan man sige, at der bogen igennem er momenter af skrøbelighed, hvor hans menneskelighed kommer til syne, så man også fatter en form for sympati for ham.

Mere kan jeg ikke sige om bogen, da jeg jo ikke har læst den. Men det plejer også at være nok.«

Fortæl om et værk, der har dannet dig som menneske?

»Henrik Pontoppidans »Lykke-Per«. Den har fyldt utrolig meget lige siden, jeg læste den i gymnasiet – og den læste jeg rent faktisk. Jeg lavede 2. g-opgave om den, hvor jeg analyserede Lykke-Pers udvikling gennem Kirkegaards stadielære; æstetikeren, etikeren, den religiøse. Det var ret nørdet, men der var også meget begrænset interesse for mig fra det andet køn gennem gymnasiet, så jeg havde god tid til at nørde igennem.

Jeg genlæser den cirka hvert tiende år for at vurdere, hvor i Lykke-Pers udvikling jeg selv er. Jeg hænger nok ynkeligt og livsnyderisk fast i det æstetiske. Men bestræber mig på at blive etiker. Som minimum før jeg bliver 50 år. Hvis ikke det lykkes, vil det simpelthen være for sølle.«

Synes du, at danskerne mangler kulturforståelse og måske endda dannelse?

»Jeg synes, at danskerne generelt er dannede og interesserede i historie og kultur.

Ifølge David Holt Olsen var kulturpolitikken højere prioriteret under den tidligere socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen, og det, mener David Holt Olsen, hænger sammen med velfærdsstatens krise. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jørgen Jessen.

Mange af Industrimuseets gæster er selv rundet af produktionsdanmark, og her oplever jeg en stor historisk og teknisk interesse. Det er en form for kulturforbrug, der går under radaren. Museer forbindes traditionelt med kunstmuseer og med tekster med højt lixtal. Vi er masser af museer, der har godt fat i den brede befolkning og alle dampmaskine-, knallert-, skibsmodelbygger-, traktor-, bil-, lastbil, radio-, tv-, fly- og maskinentusiasterne. Det er herligt nørdede interesser, der ofte fører en bredere kulturhistorisk nysgerrighed på verden med sig.«

… hvis ikke, hvorfor tror du så, at kulturpolitik er så lavt prioriteret?

»Det hænger sammen med velfærdsstatens krise. I den klassiske velfærdsstat var endemålet kultur. Det var derfor, Anker læste stor litteratur, og Kragh drømte om at blive maler. I skiftet fra velfærdsstat til konkurrencestat mistede kulturlivet sin rolle og blev et instrument for at nå andre mål om vækst, bosætning eller sociale mål. Men intet i sig selv, hvilket sætter sig som ligegyldighed over tid. Derfor er det interessant, om Socialdemokratiet, der i øjeblikket på mange måder nytolker den klassiske velfærdsstat, også formår at gøre det på kulturområdet.

Men det hænger også sammen med partiernes professionalisering, hvor meningsmålinger og fokusgrupper konstant viser, at vælgerne prioriterer kultur lavt. Det designer man så sin politik efter. Der kan jeg godt beundre folk som Nikolaj Bøgh, der skider højt og helligt på fokusgrupperne og designpolitikken og taler passioneret og holdningspræget om kultur alligevel.«

Nikolaj Bøgh er medlem af kommunalbestyrelsen for Frederiksberg og opstillet som folketingskandidat for Konservative. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Kan du pege på en kulturdebat, der har ændret noget?

»Nej.«

Er der en særlig kunstart, der siger dig absolut ingenting?

»Mit over-jeg er stort nok til, at jeg ved, at jeg bør kunne lide det hele. Derfor anstrenger jeg mig for at være åben over for alt og give det flere chancer. Jeg har det dog svært med nycirkus. Jeg er også lunken over for gourmettoast og gourmethotdog. Det med at tage noget i udgangspunktet velfungerende og gøre det fint. En toast og en hotdog smager bare bedst, hvis det emmer en lille smule af desperation og underskud. Sådan kan jeg også lide cirkus, men jeg skal nok give nycirkus en chance og se, om det vokser på mig.«

Hvem er den mest undervurderede kunstner?

»Jeg ved for lidt om kunsthistorie til at svare kvalificeret på det. Som industrihistoriker synes jeg generelt, at der er alt for mange malerier med køer på danske kunstmuseer og alt for få af fabriksanlæg og arbejdere.«

Færdiggør sætningen: Hvis jeg var kulturminister, ville jeg …

»Overveje at rive hele lortet ned og begynde forfra. Der er ingen politisk legitimitet til det nuværende kultursystem. Hvis det skal revitaliseres, er der brug for at genskabe forbindelserne til de politiske ideologier. Kast alt op i luften, inviter de politiske partier til at formulere deres hedeste kulturpolitiske ønsker og indgå et nyt klassekompromis, hvor alle synes, de har fået noget ud af det, de er stolte over. Alt andet end den nuværende, teknokratisk afpolitiserede kulturpolitik vil være at foretrække.«

Hvad er den største myte eller løgn, vi fortæller andre om vores kulturliv?

»At vi er mangfoldige. At hovedstadens museer er bedre end provinsens. At det til enhver tid eksisterende, institutionelle kulturliv er demokratiets salt. At vi har læst Dostojevskijs »Kældermennesket«. Pick one