Danskerne dyrker fitness som aldrig før

Fitness er blevet den nye foretrukne motionsform i Danmark. Cirka 380.000 danskere i alle aldre har indløst billet til de hellige fitness-haller, og branchen forventer, at dobbelt så mange vil spinne og styrketræne med inden for de kommende år.Eksperter kalder fitnessbølgen for en naturlig konsekvens af vores individuelle træningsbehov og lyst til at iscenesætte os selv.

Karina Andreasen. Foto: Erik Refner Fold sammen
Læs mere

Der bliver styrketrænet, spinnet, steppet og strammet op som aldrig før i de danske fitnesscentre. En sand fitnessbølge har ramt landet, og fra at være en kuriøs »stærk mand subkultur«, er fitness i dag en motionsform i rivende udvikling og med bred appel til alle lag i det danske samfund.

380.000 danskere, eller det, der svarer til cirka syv procent af den danske befolkning, er i dag aktive medlemmer af et fitnesscenter. I disse år åbner omkring 30 nye centre i Danmark, og eksperterne forventer, at udviklingen kun vil tage yderligere fart de kommende år - med nye skræddersyede tilbud til børn og unge og luksuriøse fitnesscentre med større vægt på wellness end vægte som noget af det nye.

»Fitness har undergået en kolossal udvikling de seneste 20 år. Interessen er nærmest eksploderet i tæt sammenhæng med fitnessfaciliteternes størrelse og deres træningstilbud. Fitness er gået fra at være et subkulturelt fænomen til at blive hvermandseje, og i dag indeholder fitness meget mere end tidligere tiders associationer om muskelsvulmende bodybuildere. Det er en voksende industri, der alene i Danmark omsætter for op mod en milliard kroner om året,« siger idrætsanalytiker Kasper Lund Kirkegaard fra Idrættens Analyseinstitut.

Han er netop ved at færdiggøre et omfattende forskningsprojekt (»Sved for millioner«, red.) om fitnessbranchens historie fra 1970-erne og frem til i dag. Et projekt, der som det første i landet afdækker fitnessbranchens udvikling og fremtidige potentialer, men Kasper Lund Kirkegaard er ikke i tvivl om, at potentialet for yderligere vækst er meget stort:

»Fra 1995 og frem til i dag har fitness-bevægelsen oplevet en enorm vækst i Danmark. Tusindvis af nye medlemmer er kommet til hvert år, men der er bestemt mulighed for yderligere vækst - ikke mindst, hvis vi ser på de lande, vi plejer at sammenligne os med. I Danmark dyrker cirka syv procent af befolkningen fitness, mens det i Sverige er hver tiende indbygger, og i Norge er tallet endnu højere. For at komme derop kræver det dog, at finessindustrien bliver ved med at genopfinde sig selv og til stadighed udvikler nye koncepter og udvider antallet af aktiviteter. Det har de hidtil været gode til, og hvis man ser på en række af udlandets nye fitnesskoncepter, er der rigeligt at trække på.«

Men hvem er de mange tusinde, der de senere år har gjort fitness til deres primære motionsform? Langt den største gruppe er dem, forskerne kalder »de relativt unge«, dem mellem 20 og 35 år med en lille overvægt af kvinder. Men der er en klar tendens til, at målgruppen udvider sig i begge retninger rent aldersmæssigt.

Flere af de store fitness-aktører er på vej med nye tiltag målrettet børn og unge med egentlige fitness- og legeuniverser for denne aldersgruppe. På samme måde er man ved at fåøjnene op for, at der er et stort marked for dem over 40 år, der udover det rent motionsmæssige gerne vil forkæles i fitnesscentrene med spaafdelinger, massage og nye former for krops- og mentalpleje.

I Fitnessdk, der er Danmarks største fitness-kæde med 36 centre og 85.000 aktive medlemmer, er den største gruppe de 25 til 30-årige, men administrende direktør i Fitnessdk, Rasmus Ingerslev, ser en klar tendens til, at medlemmerne bliver ældre:

»Et typisk medlem er en kvinde i slutningen af 20erne eller starten af 30erne, men vi ser en tendens imod, at vores medlemmer bliver ældre. I 2015 forventer jeg således, at dem over 50 vil udgøre 20 procent af vores samlede medlemstal i stedet for ti procent som i dag. Det er et klart fokusområde for os at skabe attraktive tilbud til denne aldersgruppe, som hverken føler sig gamle eller grå, men tværtimod gør meget for at holde sig sunde og i god form.«

Fitnessdk direktøren har høje forventninger til fremtiden. Han ser ingen grunde til, at fitness ikke skulle kunne blive lige så stort i Danmark, som de lande vi traditionelt sammenligner os med - det vil sige tæt på en fordobling i forhold til i dag:

»I Holland dyrker 15,5 procent af befolkningen fitness, og det hollandske marked ligner på mange måder det danske. Ligesom Sverige og Norge også ligger betydeligt højere. Jeg ser ingen grunde til, at vi ikke inden for en overskuelig fremtid vil kunne nå op på deres niveau,« siger Rasmus Ingerslev.

Men for at nå dertil, er det nødvendigt med en udvidelse af målgruppen, påpeger Kasper Lund Kirkegaard. De 20-35 årige, man i dag har fat i, skal suppleres med helt andre befolkningsgrupper, hvis den danske fitness-sektor skal nå samme størrelse som i Holland.

Det vil kræve, at fitnessindustrien udvikler tilbud til både børn og unge under 18 år og bliver bedre til at tiltrække dem over 50. Centrene er godt på vej med den sidste gruppe, men der skal meget til endnu, før børnene og de unge bliver fremtidens kundegrupper i fitnesscentrene. Det kræver nye tilbud og faciliteter:

»Flere og flere fitnesscentre vil i fremtiden udbygge de eksisterende tilbud med egentlige wellnessafdelinger og det, man i branchen kalder »Body-Mind-Rooms«, som typisk har de mere afslappende aktiviteter som yoga og pilates. Der vil på sigt også skyde lege- og fitnessuniverser op til børnene og de unge, som potentielt vil udvikle sig til at være en stor konkurrent til det traditionelle frivillige foreningsliv, som i dag organiserer flertallet af de unge. Sideløbende med »luksus- og børnetrenden« vil man se en underskov af lowbudget fitnesscentre, der konkurrerer benhårdt på at være et billigt alternativ uden den samme store fokus på kundeservice og produktudvikling«, forudser Kasper Lund Kirkegaard fra Idrættens Analyseinstitut.

Sjældent har en motionsform ramt tidsånden så rent og appelleret til så mange mennesker, som tilfældet er med fitness: De fleksible åbningstider, centrenes geografiske nærhed, de individuelle træningsprogrammer, uafhængigheden af andre, dyrkelsen af sig selv og sin egen krop, idealet om sund livsstil, kombinationen af motion og velvære. Alt sammen forhold som de fleste moderne mennesker kan nikke genkendende til.

Fitness tilbyder det hele, og de store spillere på markedet har dygtigt formået at spille på forestillingen om, at en lækker krop er lig med et lækkert liv. Har du styr på din krop, ser godt og veltrænet ud og har en harmonisk krop, så smitter det af på andre af livets forhold.

Sådan lyder det, når salgstrommerne buldrer, og måske er der noget om snakken. I en brugerundersøgelse, som er en del af projektet »Sved for millioner«, er en af de mest interessante konklusioner, brugernes egne svar på, hvorfor de dyrker fitness. Her er det to klare hovedmotiver:

Jo yngre man er, jo mere betyder det æstetiske motiv for de fitnessaktive. Det centrale for de unge er at leve op til egne og andres idealer for den smukke krop.

For dem over 35 år svarer flertallet derimod, at de primært er motiveret af de sundhedsmæssige fordele. De dyrker fitness for at holde sig sunde, være i god form og føle sig godt tilpas.

»At være veltrænet og i balance med sin krop og sit sind har nok aldrig været mere betydningsfuldt end nu. Vores valg af motionsform og vores kropsholdning er på lige fod med vores påklædning og arbejdsliv blevet til statussymboler, og kroppen er med til at fortælle en central historie om vores liv som individuelle mennesker. Når fitnesskulturen tager udgangspunkt i individet, bliver træningen til et personligt valg og til et projekt, der sender positive signaler om, hvem du er, og hvordan du har valgt at leve dit liv. Hvis historien om os selv skal være succesfuld, er det i nutidens konkurrencesamfund vigtigt at sende signaler om, at man er et aktivt menneske via en disciplineret og veltrimmet krop, der er beviset på, at man fører en aktiv livsstil, og derved også er bevidst om sin egen sundhed,« forklarer Kasper Lund Kirkegaard.

Livsstilsekspert Henrik Byager ser også fitness-bølgen som en naturlig forlængelse af vores trang til det individuelle. I et fitnesscenter er motionsformen skræddersyet den enkelte - det gælder både i form, indhold, og tid på dagen. Her er det ikke alene tilladt, det er snarere reglen end undtagelsen, at alt er personligt, og det er nærmest en pligt at gå op i sig selv og sit udseende:

»Fitness matcher behovet for at arbejde med sig selv udfra devisen: »Jeg får et bedre liv, hvis jeg har en bedre krop.« Og bedre er i de fleste tilfælde en krop, der er stærkere og slankere, end den er i udgangspunktet. Selviscenesættelsen er også vigtig for mange. Derfor klipper man ikke bare et par gamle cowboybukser over og løber en tur, men bliver tværtimod en del af et identitetsskabende fællesskab, hvor det handler om mere end blot at komme i god form. Det skal helst være noget, hvor man sætter sig selv i en ramme, hvor man gerne vil ses og som giver noget ud over det rent motionsmæssige.«

Den udvikling er allerede i fuld gang i USA, hvor fitness er betydeligt større end i Danmark. Nogle af de større fitnesskæder og -centre giver deres brugere en personlig hjemmeside, når de bliver medlemmer. Her kan man blandt andet oprette sig med profil og personlig brugerflade, som andre kan kigge på og ad den vej måske finde den eneste ene.

Kasper Lund Kirkegaard forudser, at den samme udvikling vil nå til Danmark indenfor en ti-årig periode. De store centre vil knytte deres brugere tættere til sig og til hinanden med lignende tiltag, weekendture og sociale arrangementer og ad den vej skabe et univers, der nok tager udgangspunkt i sport og motion, men som udviker sig til sociale mødesteder og velværecentre - i både fysisk, psykisk og social forstand.